Borgere, der ringer 112 for at få hjælp ved åndenød, har en væsentlig højere dødelighed end andre, der har brug for ambulancen. Det viser ny forskning, som understreger, at der er brug for bedre hjælp til disse patienter. ”Vi skal blandt andet finde ud af, hvordan vi kan blive bedre til at diagnosticere allerede i ambulancen”, fortæller lægen bag undersøgelsen.
En stor undersøgelse af 142.000 patienter, der har ringet 112 for at få en ambulance, viser at de patienter, der ringer med åndenød som det primære symptom, har en langt højere dødelighed end patienter, der ringer med andre symptomer.
Mens deres dødelighed efter et år er 28 procent, er den f.eks. kun 8,5 procent for patienter med brystsmerter og 7,8 procent for patienter, der har været udsat for en ulykke. Patienter med symptomer på sygdom i hjernen (f.eks. en blodprop) har også en høj dødelighed på 14 procent, men stadig ikke nær så høj som for patienter med åndenød. Kun patienter fundet bevidstløse eller med hjertestop har en højere dødelighed, nemlig på 55 procent.
”Tidligere forskning har tydet på, at dødeligheden er høj hos patienter med åndenød. Men nu har vi lavet en meget stor undersøgelse, hvor vi statistisk har justeret for, at patienterne ofte er ældre og har flere underliggende sygdomme end andre patienter, der har brug for en ambulance. Her finder vi stadig en væsentlig højere dødelighed for patienter med åndenød, når vi sammenligner med de andre patienter, som ambulancen kører til. Det gælder både i den akutte fase og på den lange bane, og det tyder på, at vi kan gøre det bedre”, fortæller læge og ph.d. Morten Thingemann Bøtker, som står bag den nye forskning.
Vigtigt at finde årsagen til åndenød
Morten Thingemann Bøtker peger på, at der er behov for bedre hjælp til patienter med åndenød. Det gælder både i den akutte fase og i den efterfølgende behandling af de underliggende sygdomme, som kan være årsag til åndenøden.
”Den nye viden viser, at vi i sundhedsvæsenet skal blive bedre til at hjælpe denne gruppe patienter. Vi skal blandt andet finde ud af, hvordan vi kan blive bedre til at diagnosticere allerede i ambulancen, så vi på et tidligere tidspunkt kan finde årsagen til åndenød og dermed hurtigere kan give den rigtige behandling til patienten. Det vanskelige for os er, at åndenød kan være et symptom på både hjertesygdomme, lungesygdomme og en række andre sygdomme, og at denne gruppe patienter ofte kan have flere forskellige sygdomme samtidig”, forklarer Morten Thingemann Bøtker.
Han understreger, at der også er brug for et stærkere fokus på at udvikle bedre behandling af de enkelte årsager til åndenød på sygehusene.
Vigtig viden for borgerne
Ifølge Per Sabro Nielsen, lægefaglig direktør i Præhospitalet i Region Midtjylland, er den nye viden meget værdifuld for borgerne, fordi mere viden om åndenød som symptom kan hjælpe dem til at være opmærksomme på at søge læge i tide, så de kan blive undersøgt grundigt. Men der er samtidig et klart behov for, at sundhedsvæsenet styrker forskning og behandling på området.
”På den lange bane kan et øget fokus på åndenød og mulige underliggende sygdomme være med til at sikre borgerne den rette behandling på et tidligere tidspunkt. Det skulle gerne ultimativt føre til, at vi kan hjælpe flere med at overleve med de forskellige sygdomme, de har”, siger Per Sabro Nielsen.
Den nye forskning er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ”Annals of Emergency Medicine”. Forskningen er gennemført i et samarbejde mellem Health, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Præhospitalet i Region Midtjylland. Den bygger på data fra AMK-vagtcentralerne i Regionerne Syddanmark, Hovedstaden og Midtjylland.
