Nye skilte skal sikre præcis alarmering

Der er blevet handlet hurtigt af personalet på Sønderborgs havnekontor, efter at det forleden ikke lykkedes at få en ambulance sendt til Sdr. Havnegade, hvor en turist var kommet alvorligt til skade, da hun ville hjælpe en sejler med at lægge til. Problemet opstod, fordi turister og tililende, som forsøgte at hjælpe, ikke kunne meddele alarmcentralen en nøjagtig postadresse.

Ved episoden kunne de tililende alene fortælle alarmcentralen, at ambulancen skulle sendes til en placering ”mellem Kong Chr. X’s Bro og Sønderborg Slot”. Det var ikke tilstrækkeligt for medarbejderen på alarmcentralen, da opkaldet gik til en central på Sjælland.

”Nu har vi med tætte mellemrum langs hele havnen opsat en række skilte, som fortæller, hvad adressen er det pågældende sted. Vi skulle nødig opleve en situation igen, hvor man ikke kan få tilkaldt den nødvendige hjælp”, fortæller havnemester Finn Hansen.

Annonce