Styrelsen for Patientsikkerhed har udsendt en ny vejledning om journalføring for sygehuse og det præhospitale område. Vejledningen er målrettet sundhedspersoner på offentlige og private sygehuse, klinikker, ambulatorier og lignende samt det præhospitale område, som omfatter ambulancer, lægehelikoptere, læge- og akutbiler og lignende.
Den nye vejlednings formål er at understøtte, at sundhedsfaglig journalføring udføres korrekt og i nødvendigt omfang, så journalen medvirker til, at patienter får et sammenhængende forløb med sikkerhed og kvalitet i behandlingen.
Vejledningen omfatter både autoriserede sundhedspersoner, f.eks. læger, sygeplejersker og ambulancebehandlere, og ikke-autoriseret personale, som arbejder under en autoriseret sundhedspersons ansvar.
Se vejledningen her.