Ny hjertestarterdrone var på første opgave

Foto: Line Bloch Klostergaard

I går blev Region Nordjyllands hjertestarterdrone sendt i luften på sin første opgave. Hjertestarterdronen er en del af et forskningsprojekt, der samler viden ind om banebrydende måder at tænke sundhedshjælp på. Og nu er projektet så officielt i luften. Dronen blev kaldt ud til et hjertestop i Aalborg og var fremme med hjertestarteren efter 7 minutters flyvning.

Region Nordjylland oplyser, at en ambulance i området dog var først på stedet, men alt omkring flyvningen fungerede, som det skulle.

Dronen er derfor klar til at blive sendt afsted igen, næste gang der er brug for den i og omkring Aalborg.

Annonce