Ny førstehjælpsuddannelse for mindre fartøjer og i søsport

Dansk Førstehjælpsråd har udarbejdet en ny førstehjælpsuddannelse, der er målrettet personer ombord på mindre fartøjer og i søsport. Uddannelsen er udarbejdet i samarbejde med Søfartsstyrelsen og vil indgå i fremtidige bekendtgørelser på området. Uddannelsen, der er en såkaldt funktionsuddannelse, har en varighed på otte timer.

Dansk Førstehjælpsråd oplyser, at den nye førstehjælpsuddannelse udover genoplivning indeholder både førstehjælpens hovedpunkter, forholdsregler ved varme- og kuldepåvirkninger, førstehjælp ved akutte livstruende sygdomme og til livstruende blødninger.

Uddannelsen skal afvikles praksisnært, og de remedier, der er relevante for kursisterne, skal indgå.

Annonce