Ny ambulanceulykke – i samme kryds!

Arkivfoto

For anden gang i denne uge er en ambulance væltet efter en påkørsel i samme kryds i Greve. Den seneste ulykke skete kørt før middag fredag i krydset Mosede Landevej/Blågårdsvej. Ifølge de foreløbige oplysninger kørte ambulancen med udrykning, da en bilist tilsyneladende overså den i krydset.

Ved fredagens ulykke væltede ambulancen efter kollisionen med personbilen, hvorefter den ramte en anden personbil. Fire personer kom til skade, men ingen af skaderne beskrives som alvorlige.

Den forrige ulykke skete onsdag aften. Her måtte en 34-årig ambulanceredder bringes til Rigshospitalet til behandling for indre kvæstelser, men tre andre involverede slap uden alvorlige skader.

Annonce