Bemandingen af Region Hovedstadens nyeste akutlægebil har endnu engang været i udbud, men hverken Københavns Brandvæsen eller Falck ønskede denne gang at byde på opgaven. Det gjorde Roskilde Brandvæsen til gengæld, så fra 1. oktober 2008 vil akutlægebilen blive sat i drift med lægeassistenter fra Roskilde Brandvæsen bag rattet. Deres kollegaer i Københavns Brandvæsen retter imidlertid en hård kritik af Region Hovedstaden for at have valgt en discount-løsning, hvor både kravene til lægeassistenternes erfaring og uddannelsens længde reduceres. De københavnske ambulancefolk mener, at hele regionens nye præhospitale setup er dømt til at mislykkes.
Den nyeste lægebil (kaldet Læge 3) har ført en noget omskiftelig tilværelse. Først valgte Region Hovedstaden med kort varsel at indgå en aftale med Falck om bemanding af lægebilen med base på Falck-stationen i Ballerup, og Falck fik på kort tid uddannet de nødvendige lægeassistenter, men efter få måneder sendte regionen lægebilen i udbud – nu med krav om en placering på sygehuset i Herlev. Her var det kun Falck, der bød på opgaven, men ifølge Region Hovedstaden var prisen for høj. Derfor lancerede regionen i stedet en plan om selv at sørge for bemandingen ved at ansætte ambulancefolk på konsulentbasis, men det mislykkedes, da ambulancefolkene ikke ønskede den form for ansættelse. Siden har Læge 3 holdt stille, men nu har Region Hovedstaden så gennemført endnu et udbud, hvor kun Roskilde Brandvæsen bød på opgaven – og fik den.
Hos brandfolkene i Københavns Brandvæsen, som står for bemandingen af de to akutlægebiler på hovedbrandstationen i København, er der imidlertid ikke begejstring for den nye løsning. Brandfolkenes Klub København udtrykker tværtimod bekymring over, at Region Hovedstaden – ifølge brandfolkene – i deres iver efter at få den tredje akutlægebil på gaden hurtigst muligt har valgt at gå på kompromis med kvaliteten af uddannelsen.
Brandfolkenes Klub København påpeger således, at de kommende lægeassistenter fra Roskilde Brandvæsen intet kendskab har til at køre i Region Hovedstaden, og at de heller ikke kender de indbringelses- og visitationsregler, der gælder i regionen. Lægeassistenten har en vigtig rolle i at vejlede akutlægen, så lægen kan koncentrere sig om at behandle patienten. Derfor har det tidligere været et krav, at ambulancefolk skulle have fem års erfaring for at kunne blive lægeassistenter. Begrundelsen for det har blandt andet været, at det så kunne forventes, at lægeassistenterne kendte området og optagekriterierne for regionens hospitaler. “Med regionens valg af en udefrakommende byder, vil de nye lægeassistenter være fuldstændigt afhængige af at køre efter GPS og nærmest uden forudsætninger for at kunne vejlede akutlægen”, siger næstformanden for Brandfolkenes Klub København, Anders Villadsen.
Region Hovedstaden har samtidigt afkortet de nye lægeassistenters uddannelse i brug af akutlægebilens særlige udstyr og medicin. Uddannelsen af de københavnske lægeassistenter er på fem dage med efterfølgende eksamen. Uddannelsen af lægeassistenterne fra Roskilde Brandvæsen er kun på to dage. “Når det sammenholdes med, at de københavnske lægeassistenter har stor rutine i at arbejde sammen med regionens akutlægebil, så giver det en klar kvalitetsforringelse”, siger Anders Villadsen.
“Det bør give stof til eftertanke, at hverken Falcks Redningskorps eller Københavns Brandvæsen valgte at byde på den tredje akutlægebil. Der er nu også tiltrådt yderligere komplikationer. De erfarne akutlæger ønsker ikke at køre på den tredje akutlægebil, fordi der ikke er overenskomst på området. Både ambulanceudbuddet og nu implementeringen af den tredje lægeambulance varsler dårligere service for regionens borgere. Det virker som om, at Region Hovedstaden ikke magter at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang, selvom alle forudser kvalitetsforringelser. Hele det nye præhospitale setup er dømt til at mislykkedes, og taberen bliver regionens borgere”, siger Anders Villadsen.
