Nu er der 556 paramedicinere i Danmark

Det præhospitale beredskab i Danmark består blandt andet af 556 paramedicinere, 1.589 ambulancebehandlere og 770 ambulanceassistenter. Det viser en ny opgørelse, hvoraf det også fremgår, at det er Region Midtjylland, som har flest ambulancereddere. Til gengæld er det også den region, der har færrest paramedicinere, nemlig 47, mens der er 168 paramedicinere i Region Sjælland.

Den nye opgørelse fra Danske Regioner er baseret på tal fra de enkelte regioner, og bemandingen ser således ud:

Region Midtjylland: 

  • 207 ambulanceassistenter
  • 472 ambulancebehandlere
  • 47 paramedicinere
  • 93 medarbejdere til liggende sygetransport
  • 13 timeafløsere, hvor uddannelsesniveauet ikke kendes
  • 141 læger tilknyttet akutlægebilerne
  • 50 sygeplejersker tilknyttet akutbilerne

Region Midtjylland oplyser, at der desuden er et antal lægeassistenter, men at man ikke har overblik over antallet. Endvidere understreger regionen, at tallene ovenfor omfatter antal personer og ikke antal fuldtidsstillinger (årsværk).

Region Hovedstaden:

  • 213 ambulanceassistenter
  • 270 ambulancebehandlere
  • 126 paramedicinere
  • 40 lægeassistenter, heraf 38 paramedicinere og 2 ambulancebehandlere

Region Hovedstaden oplyser, at opgørelsen ikke omfatter medarbejdere til liggende sygetransport samt redderelever.

Region Sjælland: 

  • 96 ambulanceassistenter
  • 233 ambulancebehandlere
  • 168 paramedicinere
  • 74 redderelever
  • 15 stationsassistenter

Region Nordjylland:

  • 77 ambulanceassistenter
  • 222 ambulancebehandlere
  • 55 paramedicinere
  • 54 redderelever
  • 10 ambulancefaglige ledere/supervisorer, heraf 6 paramedicinere og 4 ambulancebehandlere
  • 55 medarbejdere til liggende sygetransport, heraf 13 ambulanceassistenter

Region Syddanmark:

  • 177 ambulanceassistenter
  • 390 ambulancebehandlere
  • 122 paramedicinere
  • 91 læger

Annonce