Forskere i Region Sjælland vil vinde tid ved at udnytte ambulanceturen til at stille en diagnose for patienter med slagtilfælde og begynde behandlingen. Målet er at kunne tale med patienten på farten via televideo og sende scanningsbilleder fra ambulance til hospital. Det kræver en stærk og pålidelig netværksforbindelse. Derfor undersøger forskerne nu mobilnetværket i områder af regionen.
De kommende uger vil ambulancer i Region Sjælland på skift køre rundt med en netværksscanner i bilen. Den skal kortlægge kommunikationsnetværkets dækningsgrader dér, hvor ambulancerne kører.
Det sker som led i et forskningsprojekt, der hae Sjællands Universitetshospital i spidsen. Formålet er at redde flere patienter med hjerneblødninger og blodpropper i hjernen, også kaldet stroke. I dag er stroke den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark og den hyppigste årsag til, at voksne bliver handicappet.
Ved et stroke er tid afgørende for liv og førlighed. Derfor skal diagnosen stilles og behandling sættes i gang hurtigst muligt.
Bor man i yderområderne af Region Sjælland, kan ambulanceturen blive lang, før man når hospitalet i Roskilde, hvor undersøgelse og behandling af strokes i dag foregår. Forskningsprojektet vil udnytte tiden i ambulancen til at stille en diagnose og begynde behandlingen.
Kan speciallægen på hospitalet komme i kontakt med patienten allerede i ambulancen via televideo eller modtage et scanningsbillede, kan den korrekte diagnose stilles og behandling gå i gang, mens patienten er på vej. Forskningsprojektet vil så at sige rykke hospitalet længere ud til borgeren og spare borgeren for afgørende tid.
Et kapløb med tiden
Leder af forskningsprojektet er specialeansvarlig overlæge Troels Wienecke fra Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital. Han fortæller:
”Helt overordnet kan man sige, at den enkelte stroke-patient er i kapløb med tiden. For hvert minut, man ikke bliver behandlet, dør der to millioner hjerneceller. Omfang af hjerneskade og grad af handicap stiger derfor for hvert minut. Vi har allerede optimeret diagnosticering og behandling på sygehuset. Der, hvor der stadig kan vindes værdifulde minutter, er før patienten når hospitalet. Kan vi udnytte tiden og stille den rette diagnose allerede i ambulancen, kan vi ved modtagelse af patienten på hospitalet for eksempel køre direkte til operationsbordet”.
Videokommunikation og oversendelse af detaljerede scanningsbilleder forudsætter præcis viden om, hvor i regionen forbindelsen er stærk nok til det. Kortlægningen ledes af professor Lars Dittmann fra DTU Electro:
”Det er vigtigt, at vi ved, hvor kommunikationsmulighederne er gode nok til at opretholde en sikker forbindelse uden at risikere udfald. Vi ved, at der er områder i Region Sjælland, hvor forbindelsen er utilstrækkelig til det. Vi foretager vores egen kortlægning, da dataudbyderne ikke har det præcise billede af dækningen set i relation til det udstyr, vi ønsker at installere i den moderne ambulance. Når vi måler fra en ambulance, sikrer vi samtidig, at vi måler forholdene, som de er, når vi reelt skal bruge netværket”, fortæller Lars Dittmann.
Kan også gavne andre patienter
En kortlægning af forbindelserne i regionen vil ikke kun gavne patienter, der rammes af stroke. Undersøgelser, behandlinger og ambulante forløb med borgere i eget hjem kan også blive forbedret.
”Et stærkt netværk giver ambulancebehandlere og paramedicinere bedre muligheder for at konferere fund og behandlinger med andre sundhedsfaglige, der ikke er fysisk til stede. Det kan betyde, at patienten helt slipper for at blive indlagt på et sygehus for i stedet at blive hjemme i trygge omgivelser, men stadig med den rette behandling igangsat. Det vil resultere i et mindsket pres på sygehusene og formentlig også en bedre oplevelse for borgerne”, siger Lars Bredevang Andersen, der er lægefaglig vicedirektør i Præhospitalt Center i Region Sjælland.
Forskningsprojektet er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
