Danskernes øgede villighed til at give livreddende førstehjælp bidrager til en høj overlevelse efter hjertestop i det offentlige rum. Det viser helt nye tal fra Dansk Hjertestopregister, og det er resultatet af en massiv indsats for at involvere danskerne i at redde liv, som er lykkedes. Vi er dermed ét af de førende lande i verden med stor fremgang og høj dokumenteret overlevelse.
Tiden fra et hjertestop indtræffer, til der gives livreddende førstehjælp kan betyde forskellen på liv eller død. Hvis en person får hjertestop, og der ikke gives livreddende førstehjælp, før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 30. Hvis vidner træder til med livreddende førstehjælp, overlever 1 ud af 8.
”Tallene taler for sig selv. Det nytter, når danskerne giver livreddende førstehjælp og bruger hjertestarterne. Den hurtige hjælp fra omkringstående kan ofte være det, der gør, at man overlever, og det er utroligt glædeligt, at vi nu ser, at en fjerdedel overlever hjertestop i det offentlige rum”, siger læge og forsker på Aalborg Universitetshospital, Steen Hansen, der har stået bag analysen af tallene fra Dansk Hjertestopregister sammen med professor Christian Torp-Pedersen.
Flere end 500 overlever hjertestop uden for hospital
Danskernes stigende villighed til at træde til kan tydeligt aflæses i antallet af overlevende. Selvom antallet af hjertestop uden for hospital har ligget nogenlunde stabilt på ca. 3.500 om året, er der sket en markant stigning i antallet af personer, som overlever hjertestop. Ved hjertestop i det offentlige rum og i private hjem er antallet af overlevende samlet set steget fra knap 150 mennesker i 2002 til over 500 mennesker i 2014.
”Ved hjertestop i det offentlige rum er der ofte mennesker omkring, der kan give hjertemassage, og der er gode chancer for, at der er en hjertestarter i nærheden. Det betyder, at vi har set en forbedring i overlevelsen i det offentlige rum fra 9 pct. i 2002 til 24 pct. i 2014. Vi skal dog stadig blive endnu bedre til at træde til, hvis vi skal have flere til at overleve”, siger Steen Hansen.
75 pct. af hjertestoppene uden for hospital sker i private hjem, og selv om det er lykkedes at øge overlevelsen i private hjem fra 2 pct. i 2002 til 8 pct. i 2014, er der stadig en stor udfordring, der skal løses, hvis flere liv skal reddes.
”Hvis personen, der får hjertestop, er alene i boligen, er der meget ringe chance for at overleve, og hvis der kun er ét vidne, som både skal ringe 1-1-2 og yde genoplivning, forringer det også chancen. Endvidere er det sjældent, at hjertestarterne kommer i brug, da der ikke er nogen til at hente dem, og ofte er der ingen hjertestartere i beboelsesområderne. Så der er et stort uforløst potentiale for at øge overlevelsen i de private hjem”, fortæller Steen Hansen.
Frivillige danskere skal øge overlevelsen i private hjem
Internationalt er forskerne på genoplivningsområdet enige om, at hvis vi skal øge overlevelsen efter hjertestop uden for hospital, er der mest at hente ved at involvere borgerne i genoplivningen.
”Det er indsatsen fra vidner til hjertestoppet, som sætter hele beredskabet i gang. Der er én som skal ringe 1-1-2, før ambulancen kan blive sendt afsted, og det er med vidnernes hjælp, at 1-1-2 kan identificere, at der er tale om hjertestop, så den rette behandling kan sættes i gang. Sidst men ikke mindst er vidnerne det professionelle beredskabs øjne og hænder på stedet, indtil ambulancen når frem, og den livreddende førstehjælp, som vidner når at give, er helt afgørende både for overlevelsen og for at opnå den bedste livskvalitet efter et pludselig hjertestop”, siger Freddy Lippert, direktør for Den Præhospitale Virksomhed – Akutberedskabet i Region Hovedstaden.
”Vi ved, at 75 pct. af dem, der overlever et hjertestop, er i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Og dem, der modtager livreddende førstehjælp fra vidner, har 40 pct. større chance for at vende tilbage til deres job sammenlignet med dem, der ikke får denne hjælp fra vidner”, siger Freddy Lippert.
Læge og forsker Fredrik Folke beskæftiger sig med at finde løsninger baseret på frivillighed, der kan fungere i beboelsesområderne.
”Der er et stort potentiale i at få korps af frivillige, lokale førstehjælpere, der kan tilkaldes til at give livreddende førstehjælp i private hjem, og for at få hjertestarterne i spil ved hjælp af frivillige hjerteløbere, som 1-1-2 kan kontakte og bede løbe afsted med en hjertestarter. Vi er samtidig ved at undersøge, hvordan man bedst mulig kan dække boligområderne ind fx med strategisk placerede hjertestartere, og der er flere steder allerede etableret korps af hjerteløbere”, siger Fredrik Folke, læge og forsker, Akutberedskabet Region Hovedstaden og Herlev-Gentofte Hospital.
Håber på positive resultater i de private boligområder
TrygFonden er en af de aktører, der har satset målrettet på at engagere danskerne i at redde liv, og her håber man, at de positive resultater fra det offentlige rum, kan overføres til de private boligområder.
”Intet andet land har formået at tredoble overlevelsen efter hjertestop på så få år, som vi har gjort i Danmark. En del af det skyldes danskernes villighed til at træde til, og at vidner til hjertestoppet bliver guidet igennem genoplivningen af det sundhedsfaglige personale på 1-1-2. Vi ved dermed, at det kan lykkes, og derfor bakker vi op om både forskning og implementering af nye initiativer, der kan medvirke til at aktivere danskerne i boligområderne”, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.
