En 18 cm. lang flænge med blotlagte sener og fedtvæv var ikke tilstrækkeligt til, at Region Hovedstadens AMK-vagtcentral ville sende en ambulance, da Anahita Malakians onsdag blev skadet under en fodboldkamp. I stedet måtte venner og førstehjælpere transportere Anahita Malakians på en båre, hvorefter hun i bagagerummet på en stationcar blev kørt til skadestuen.
På Facebook skriver Anahita Malakians:
”En hyggelig fodboldmorgen med nogle søde gutter som jeg spiller med udviklede sig i løbet af få minutter til rent drama. I en glidende scoring formåede jeg at banke mit venstre knæ lige ind i målstolpen. I samme sekund, kunne jeg mærke, at der var noget riv ravende galt og tog fat i knæet med det samme. Jeg fik øje på mine sener, hinden over knoglen og alle hudlag, der flagrede i en flænge på 17-18 cm hen over knæet. Med det samme pressede jeg hudlapperne sammen, som have udvidet sig til at have et mellemrum på 3-4 cm. Jeg lagde mig på siden i samme stilling og smerterne tog nu til. Billederne er simpelthen for voldsomme for mange til at vise på Facebook. De andre spillere ilede hen, og en læge, som også spiller med, fik bundet en t-shirt om, og der blev ringet til 112”.
Følte afmagt og frustration
En ven beretter om det efterfølgende forløb:
”Hurtigt fik vi og det utroligt sympatiske personale i Hillerødgade Svømmehal kontakt til personalet på alarmcentralen. Men herefter startede dramaet først for alvor. Da redderen på alarmcentralen havde konstateret, at flængen godt nok var dyb og gjorde min veninde ude af stand til at støtte på benet, fortalte han os, at vi selv måtte få hende på skadestuen. Jeg husker stadig chokket, afmagten, vreden i øjnene på holdkammeraterne, personalet og min egen dybe afmagt og frustration, Jeg tror vi alle tænkte, ahmen for fanden, der ligger en kvinde og kigger ned i sin knogle, er i chok og ude af stand til at gå – og nu beder I os om at lege ambulancereddere- og førere!”.
Beskrivelsen fortsætter:
”Men den ansatte på alarmcentralen var ubøjelig, en regel er jo som bekendt en regel. Min veninde kunne ikke støtte på benet, så vi måtte improvisere en båre, bære hende ned af en snæver trappe og ud i en stationcar og lægge hende der med en jakke over kroppen i den bidende kulde, mens hun på ulovligste vis så måtte lade sig fragte liggende i en bagagerummet på en stationcar de to kilometer til akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Turen gik relativt fredeligt til Bispebjerg, men veninden græd af smerter, da vi ikke lige havde husket at tage smertelindrende medicin med på banen. Heldigvis fik vi hende efter noget overtalelse bakset ind på skadestuen – dog efter noget parlamenteren med personalet på akutmodtagelsen, der også ville have hende til at gå ind, selvom hun ikke kunne. Derfra blev det dog noget mere professionelt og ordnet, og min veninde kom hurtigt i gode hænder, blev smertedækket og kørt til røntgen, hvorfor historien sluttede godt. Og tak for det.”
Anahita Malakians slutter beskrivelsen:
”Vi spurgte selvfølgelig alle læger og sygeplejersker på hospitalet om de syntes, at mit knæ var egnet til at kunne gå på i den tilstand, som jeg kom i – alle måbede og svarede: NEJ! Jeg har fået 34 sting udvendig og 17 indvendig og er nu hjemme. Tak for de søde sygeplejersker og læger på Bispebjerg”.
Akutberedskabet: Vi skulle have sendt en ambulance
Hos Region Hovedstadens Akutberedskab beklager man forløbet:
”Akutberedskabet beklager, at regionens vagtcentral ikke sendte en ambulance til Anahita Malakians. I denne situation burde vi have sendt en ambulance, der kunne have transporteret hende til en akutmodtagelse og behandle hendes smerter undervejs. Akutberedskabet skal være borgernes tryghed, når de bliver akut syge eller kommer til skade. Det har vi desværre ikke levet op til i denne sag Vi har her til morgen – som vi altid gør når vi får kendskab til forløb, der kan give anledning til opfølgning og læring – taget direkte kontakt til hende for at beklage forløbet og høre, hvordan hun har det”, siger Peter Berlac, der er lægefaglig chef i Region Hovedstadens Akutberedskab, til BT.
”Vi prioriterer generelt vores akutte ambulancekørsler til livstruende eller hastende tilstande, der kræver akut behandling allerede på vej til hospitalet. Men vi anvender også ambulancer og liggende transporter til mindre alvorlige tilstande, hvis det er den mest hensigtsmæssige løsning for borgeren. Det gjorde vi desværre ikke i denne sag”, siger Peter Berlac.
