Arbejdstilsynet har ikke kompetence til at vurdere, om den døgnvagtsaftale, som er indgået i forhold til BIOS, bliver overtrådt. Det slår beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fast. I stedet er det parterne bag aftalen – Dansk Erhverv og 3F – som skal påse, at aftalen overholdes. Hvis der f.eks. er for mange døgnvagter i BIOS, så skal det ifølge ministeren håndteres i det fagretlige system.
Den seneste tid har flere BIOS-medarbejdere fremført, at de har haft et meget stort antal døgnvagter – og at det er i strid med den indgåede døgnvagtsaftale.
Efter hviletidsreglerne skal arbejdsgiveren sikre, at den ansatte får 11 timers sammenhængende hvile inden for en periode på 24 timer. Herudover skal arbejdsgiveren sikre, at den ansatte inden for en periode på syv døgn får et ugentligt fridøgn. Men hvis der er behov for tilbagevendende fravigelser af hviletidsreglerne, kan arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer indgå aftale om en sådan fravigelse. Fravigelsen skal i en række tilfælde godkendes af Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynet har godkendt BIOS-aftale
Dansk Erhverv og 3F har indgået en døgnvagtsaftale, der giver BIOS mulighed for at fravige hviletidsreglerne. Arbejdstilsynet godkendte aftalen i juni 2015, og ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen ligner aftalen de aftaler, som Arbejdstilsynet godkender på tilsvarende virksomheder i sammenlignelige brancher.
”Ved godkendelse af sådanne aftaler vurderer Arbejdstilsynet, om de fravigelser af reglerne, som parterne ønsker at indgå aftale om, er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. En sådan aftale kan bl.a. give mulighed for, at arbejdet tilrettelægges således, at der kan arbejdes i 24-timersvagt. Der er dog i disse aftaler en grænse for den maksimale effektive arbejdstid på 13 timer i løbet af en døgnvagt, og der skal samtidig være indrettet fælles hvilefaciliteter på arbejdspladsen. Herudover skal der være en bestemmelse om, at en døgnvagt skal efterfølges af en hvileperiode på mindst 22 timer”, fortalte ministeren, da spørgsmålet om arbejdsmiljøet i BIOS blev rejst på initiativ af folketingsmedlem Karsten Hønge (SF).
Samtidig slog ministeren fast, at Arbejdstilsynet ikke skal vurdere, om døgnvagtsaftalen overholdes:
”Aftaleparterne forventes at påse, at aftalen overholdes, og hvis der mellem aftaleparterne opstår tvivlsspørgsmål eller uenighed mellem parterne om fortolkning eller overholdelse af aftalen, må parterne søge dette afklaret via det fagretlige system. Arbejdstilsynet har således i situationer, hvor der foreligger en aftale mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, ikke kompetence til at gå ind i spørgsmålet om aftalens overholdelse”, sagde Jørn Neergaard Larsen, der dog tilføjede, at Arbejdstilsynet kan blive indblandet, hvis den manglende overholdelse skaber arbejdsmiljøproblemer, der ud fra en konkret vurdering giver anledning til uacceptable forhold og dermed er til åbenlys fare for den ansattes sikkerhed og sundhed.
Medarbejdere ved, hvor de skal klage
Ministeren afviste samtidig Karsten Hønges opfordring til selv at gå ind i sagen:
”Er der nogen medarbejdere i den pågældende virksomhed, der finder, at der foregår noget, som ikke bør foregå, ved de, hvor de skal klage. De skal klage til aftaleparterne, og så har vi et fagretligt system, der tager sig af det. Jeg har ikke noget grundlag for at gå ind i det”.
Det udløste denne kommentar fra Karsten Hønge:
”I den ideelle situation har ministeren jo ret. For så ville det jo fungere sådan, at man her kan konstatere, at der er brud på enten overenskomsten eller arbejdsmiljøbestemmelserne, og så kan man gå den gode traditionelle vej i det system, vi nu har. Problemet er vel her, at man har lagt et røgslør ud over det i en trist alliance mellem nogle reddere, der vælger at lade sig flytte rundt døgn efter døgn, så ingen opdager, hvor de er henne, og en direktør, der her til Fyens Stiftstidende siger, at de selv må tage et ansvar. Men det er jo arbejdsgivernes ansvar. Her kunne ministeren jo da forklare Region Syddanmark, at det her ikke hænger sammen”.
Igen afviste ministeren dog opfordringen:
”Men der er jo en arbejdsgiver, der har et selvstændigt ansvar for arbejdsmiljøet. Der er tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, som har et hverv med at overvåge det. Der er arbejdsgiverorganisationer, der er lønmodtagerorganisationer, nogle af de største og stærkeste i Danmark, som har lavet disse fravigelsesaftaler, og som vel også læser avis, hvis der er noget, de ønsker at følge på virksomhederne. Eller de kan tale med medarbejderne. Det er dem, der står med det pågældende ansvar. Jeg har ikke noget grundlag for at tage stilling til de konkrete situationer eller de konkrete omtaler, der er fra den pågældende virksomheds side”.
