Når landets frivillige akuthjælpere rykker ud for at hjælpe ved ulykker og sygdom, så skal de fuldt ud overholde færdselsloven. Det siger transportminister Benny Engelbrecht (S), der har ansvaret for lovgivningen om udrykningskørsel. Samtidig understreger Færdselsstyrelsen, at akuthjælperne ikke må bruge færdselslovens regler om privat udrykningskørsel, hvor biler kan markeres med en hvid dug.
Spørgsmålet om akuthjælpernes rettigheder, når de bliver kaldt ud til ulykker og sygdom, er blevet rejst i Folketinget. Og transportminister Benny Engelbrecht anerkender akuthjælpernes indsats – men han understreger samtidig, at akuthjælperne ikke har særlige rettigheder i trafikken, når de er på vej til en patient:
”De frivillige akuthjælpere yder en vigtig indsats i forbindelse med kritiske situationer og ulykker. Akuthjælperne har ofte mulighed for at komme hurtigt frem til en kritisk situation, fordi de bor i området nær det akutte tilfælde og kan hjælpe lokalt. Det ændrer imidlertid ikke på, at alle skal overholde færdselslovens regler, medmindre der er tale om udrykningskørsel i henhold til færdselslovgivning.”
Må ikke køre privat udrykningskørsel
Hos Færdselsstyrelsen, der administrerer lovgivningen om udrykningskørsel, er budskabet også klart. Akuthjælpere må ikke køre udrykningskørsel, og de kan ikke anvende den særlige undtagelsesbestemmelse i færdselsloven om civil udrykningskørsel:
”I medfør af færdselslovens § 7, stk. 4, kan et køretøj sidestilles med et udrykningskøretøj, når det i et enkelt tilfælde benyttes til kørsel med alvorligt syge eller tilskadekomne eller i et andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse. I sådanne tilfælde skal der foran på køretøjet og på en iøjnefaldende måde være anbragt en hvid dug. Det følger desuden af udrykningsbekendtgørelsen, at udrykningskørsel kun må foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader.
Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at der i forbindelse med frivillige akuthjælperes kørsel ikke skønnes at være det nødvendige behov for at køre udrykning, hverken efter færdselslovens § 7, stk. 4, eller efter udrykningsbekendtgørelsen. Akutordningerne er frivillige ordninger, som man kan tilmelde sig, og de er et supplement til indsatsen fra ambulance- og redningstjenesten. Det er ikke hensigten med ordningerne, at de frivillige skal have udrykningstilladelse efter udrykningsbekendtgørelsen eller i øvrigt kunne køre privat udrykningskørsel efter færdselslovens § 7, stk. 4. Det er Færdselsstyrelsens forståelse, at hensigten bag ordningerne er at aktivere lokale frivillige med henblik på at styrke den allerede igangsatte indsats via alarmcentralen.
På den baggrund finder Færdselsstyrelsen ikke, at der foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder og særlige behov, at frivillige akuthjælpere skal kunne foretage udrykningskørsel. De bagvedliggende hensyn er blandt andet, at udrykningskørsel altid vil være forbundet med en risiko for færdselssikkerheden, idet almindelige borgere ikke har fornødne træning og er rutinerede i at køre udrykningskørsel, som ofte vil ske med høj fart og tilsidesættelse af færdselslovens regler.”
Minister bakker op om reglerne
Transportministeren tilkendegiver også sin opbakning til de nuværende regler:
”Henset til at det altid vil være forbundet med en risiko for færdselssikkerheden at køre udrykningskørsel, særligt for så vidt angår private, der ikke har samme erfaring og færdigheder med udrykningskørsel som det almindelige redningsberedskab, gælder færdselslovens regler derfor også for frivillige akuthjælpere, når de kører ud til kritiske situationer. Det mener jeg er nødvendigt”, lyder det fra Benny Engelbrecht.
