I sidste måned måtte en kvinde, der var forulykket på sin cykel, vente i 22 minutter, inden en ambulance nåede frem til Frederiksberg. Ifølge vidner var hun på det tidspunkt omkranset af en blodpøl. Region Hovedstadens Akutberedskab beklager, at AMK-vagtcentralen ikke havde fokus på, om patientens tilstand blev forværret, selv om der adskillige gange blev ringet 112.
Det var Karin Bonnesen, som i sidste måned på Facebookfortalte om episoden, som hun var vidne til:
“I går kl. ca. 21.45 krydsede jeg Frederiksberg Alle ved metroen. På Platanvej lå en ung kvinde, som var faldet på sin cykel i en soloulykke. Hun lå ude på vejen omgivet af de tre personer, som havde hørt og set hende falde på afstand.
Da jeg kom nærmere, kunne jeg se, at hun var kommet alvorligt til skade. En ung mand holdt hendes hoved med begge hænder – både for at støtte hendes hoved men også for at stoppe den blødning, hun havde pådraget sig i hovedet. Hun havde kraftige smerter – lå uroligt med kroppen og var ved at gå i chok.
Jeg fik bundet min hund til en bænk og fik lagt min jakke over hende, for at give hende lidt varme. Fandt hendes mobil, som hun havde tabt i faldet. De først ankomne havde selvfølgelig ringet efter en ambulance med det samme. Den skulle være på vej.
Tre unge kvinder kommer til for at assistere med at holde kvinden varm. De dækker kvinden med deres jakker og tale beroligende til hende. Efter ca. 20 minutter er ambulancen stadigvæk ikke ankommet. Det undrer os alle og vi begynder at blive alvorligt bekymret for kvinden. Hendes hoved er, som tiden går, omkranset af en pæn blodpøl.
Der bliver igen ringer 112 for at bede ambulancen om at skynde sig. Damen i telefonen vil gerne tale med den tilskadekomne kvinde. Det kan ikke komme på tale, fortæller vi. Den tilskadekomne kvinde har ventet ca. 25 minutter med blodet sivende ud af hovedet og rystelser af chok og kulde. Det giver absolut ingen mening at tale med hende. Vi føler os først taget alvorlig, da vi fortæller, at hun er ved at besvime. Så kan det pludselig godt lade sig gøre at få ambulancen til at skynde sig. Den ankommer med udrykning og ca. 30 minutter efter at kvinden faldt.
Den unge tilskadekomne kvinde kommer altså til at ligge, udsat på tværs af kørebanen, direkte på asfalten i minus 4 graders kulde, der føles som minus 7 grader, med blodet sivende ud af hovedet i hele 30 minutter. Vi er 7 mand i fuld arbejde på ulykkesstedet – en til at dirigere trafikken udenom åstedet, andre til at holde hende varm og tale beroligende til hende og en til at holde hendes hoved og brud nogenlunde stabilt.
Jeg stadigvæk ret rystet – rystet over, at der skulle gå så lang til før ambulance ankom. Jeg håber, at det lykkedes at få kontaktet hendes familie, for jeg tænker, at hun var på vej hjem… til børn? kæreste? eller forældre? Nogen må have savnet hende.
Er det en ok responstid for en ambulance?”
Ingen ledige ambulancer
Sagen har fået regionsrådsmedlem Karsten Skawbo-Jensen (C) til at bede Region Hovedstaden om en redegørelse.
”Det kan til den konkrete hændelse oplyses, at Akutberedskabets Vagtcentral modtog opkaldet, og at den sundhedsfaglige medarbejder, der besvarede opkaldet, vurderede, at der skulle sendes en akut ambulance uden udrykning (B-kørsel)”, fortæller regionen i redegørelsen.
Når en ambulancetur klassificeres som en B-kørsel, så skal man i Region Hovedstaden forvente lang ventetid. Først når der er gået 37 minutter, vil ambulancerne i de fleste tilfælde (90 pct.) være fremme. Det er væsentligt dårligere end det serviceniveau, som politikerne har fastsat, nemlig at 90 pct. af ambulancerne skal være fremme inden for 25 minutter ved B-kørsler.
I den konkrete sag blev ventetiden da også ganske lang, viser redegørelsen:
”På dette tidspunkt var der ingen ledige ambulancer til rådighed i og omkring skadestedet. 16 minutter efter opkaldstidspunktet blev en ambulance, der allerede var på en anden akut opgave, omprioriteret fra indre by i København til udrykningskørsel til den pågældende hændelse, og ambulancen ankom 22 minutter efter opkaldstidspunktet”.
Vagtcentral skal forklare forsinkelser
Regionen skriver videre:
”Under alle samtaler til Vagtcentralen vurderes alvorlighedsgraden af opkaldet løbende. Kørsler til vurderede akutte og livstruende tilstande (A-kørsler) prioriteres før alle andre kørsler. Dette betyder, at rekvirerede kørsler til akutte, men ikke livstruende tilstande, (B-kørsler) nogle gange bliver omdisponeret til udrykningskørsler (A-kørsler) ud til borgere, der vurderes at være i en akut livstruende tilstand.
I de tilfælde hvor der er længere ventetid, er det Akutberedskabets procedure at forklare den person, som ringer ind, hvorfor ambulancen er forsinket. Samtidig har det sundhedsfaglige personale fokus på, om tilstanden hos den tilskadekomne eller syge borger forværres. Det vurderes beklageligvis ikke at være sket i dette tilfælde.
Akutberedskabet bestræber sig altid på at yde god og hurtig hjælp til regionens borgere, også når borgerne oplever en længere responstid end normalt og forventet. Ambulancer med udrykning til livstruende tilstande (A-kørsler) er typisk fremme på 6 minutter og 18 sekunder (median responstid). Den mediane responstid angiver, hvornår halvdelen af ambulancerne er fremme. Der er dog dage og tidspunkter med spidsbelastninger og uforudsete hændelser, hvor der desværre ikke er en ledig ambulance til rådighed til at kunne opfylde disse mål”.
