Den nye akuttelefon 1813 i Region Hovedstaden har medført, at antallet af ambulancekørsler er steget med ca. 20.000 om året – og dermed er det tvivlsomt, om region har opnået en besparelse ved den nye ordning. Det mener det praktiserende læger, som i et nyt notat kæder det stigende antal ambulancekørsler sammen med, at 1813-opkald ikke længere besvares af læger.
I 2014 nedlagde Region Hovedstaden den hidtidige lægevagtsordning, som de praktiserende læger drev, og oprettede i stedet akuttelefonen 1813, hvor opkald besvares af sygeplejersker, der kan viderestille til en læge. Og ifølge regionen har man dermed fået skabt landets billigste lægevagtsordning, hvis der måles på udgift pr. 1.000 indbyggere.
Ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er Region Hovedstadens tal imidlertid misvisende. I et nyt notat peger PLO således på, at antallet af ambulancekørsler i regionen i 2012 og 2013 lå stabilt på omkring 160.000 om året, men at de efter overgangen til 1813 steg med 20.000 i 2014.
”En tur med ambulance og efterfølgende indlæggelse er væsentligt dyrere end et hjemmebesøg med en praktiserende læge, hvilket betyder, at den samlede udgift for sundhedsvæsenet er væsentlig højere, når der køres flere ambulancekørsler i stedet for hjemmebesøg. Udgiften til de ekstra ambulancekørsler fremgår imidlertid ikke af regnskabet for 1813, da udgiften afholdes et andet sted. Dermed kan 1813 fremstå billigere, selv om udgifterne for det samlede sundhedsvæsen i Region Hovedstaden er blevet større”, skriver PLO i notatet.
Netop muligheden for hjemmebesøg var ifølge PLO en af styrkerne ved den gamle lægevagtsordning, hvor de praktiserende læger havde ca. 80.000 hjemmebesøg om året. Efter overgangen til 1813 er antallet af hjemmebesøg faldet til ca. 20.000 om året, hvilket altså ifølge PLO må ses som en del af forklaringen på det stigende antal ambulancekørsler.
