I Nord- og Midtjylland er der i alt blevet etableret ni landingspladser til brug for akutlægehelikopteren i Karup. Men selv om der lokalt i Region Midtjylland er ønske om at få etableret flere landingspladser, så vil det formentlig ikke ske. For dels vurderer regionen, at man i dag har et rimeligt godt net af landingspladser, dels er det relativt dyrt at etablere en landingsplads. Den dyreste af de nuværende ni pladser kostede således 1 mio. kr., mens den billigste kostede 550.000 kr.
Udgangspunktet er, at akutlægehelikopteren ikke har behov for en landingsplads, når den skal hente patienter på et skadested. Her lander den normalt på en vej eller en plads tæt på skadestedet. Det gælder dog kun i døgnets lyse timer – og akutlægehelikopter i Region Midtjylland og Region Nordjylland er en døgndækkende ordning, hvor helikopteren kan flyve både i lys og mørke, når de vejrmæssige forhold tillader det.
Når det er mørkt, indebærer Trafikstyrelsens sikkerhedsmæssige krav imidlertid, at landing skal foregå på godkendte landingspladser med lysanlæg. Derfor blev der i forbindelse med opstarten af forsøget etableret i alt ni landingspladser, fordelt med fem i Region Midtjylland og fire i Region Nordjylland.
I Region Midtjylland er der etableret landingspladser på sygehusene i Skejby og Holstebro samt såkaldte rendez-vous-pladser i Grenå og Hvidbjerg samt på Lemvig Flyveplads. Desuden kan lufthavne og flyvepladser i Stauning, Skive, Randers, Viborg og Herning benyttes som rendez-vous-pladser. Ideen med rendez-vous-pladserne er, at ambulancerne transporterer patienterne til pladserne, hvor de så hentes af helikopteren.
Lægehus ønsker landingsplads
Spørgsmålet om etablering af flere landingspladser er opstået, efter at to praktiserende læger fra Lægehuset Thyborøn har opfordret Region Midtjylland til at etablere en landingsplads ved lægehuset.
De to læger, Hans Holmsgaard og Viggo Kragh Jørgensen, roser i deres henvendelse den nye lægehelikopter. ”Vi har nu haft mulighed for at gøre brug af den, og kan bekræfte, at den øger trygheden for blandt andet vores patienter i Thyborøn”, skriver de til regionen.
Imidlertid påpeger lægerne, at lægehelikopteren i dag skal lande på lægehusets parkeringsplads. ”Dette er uhensigtsmæssigt, fordi der er flere huller i asfalten, hvorfra sten kan blive hvirvlet op og skade de parkerede biler, som der i en akut situation ikke er tid til at fjerne”, skriver lægerne, der foreslår, at et nærliggende græsareal – som regionen selv ejer – bliver lavet til landingsplads.
”I de situationer, hvor akutlægebil og ambulance i Lemvig er på en anden opgave, vil det være en overordentlig stor fordel at have en helikopterlandingsplads ved Lægehuset i Thyborøn. Her er der (bortset fra tre uger i sommerferien) altid både læge og sygeplejerske, som kan starte den akutte behandling og klargøre den akutte patient til transport med helikopteren. Man behøver derfor ikke først skaffe en ambulance et andet sted fra og herefter køre patienten de 27 km til Rom flyveplads syd for Lemvig”, skriver de to læger, der samtidig påpeger, at bortset fra visse øboere, så er borgerne i Thyborøn dem i hele landet, der har allerlængst til en akutmodtagelse.
Ikke planer om yderligere landingspladser
Umiddelbart er der imidlertid ikke udsigt til, at der bliver etableret en ny landingsplads i Thyborøn – eller andre steder i Region Midtjylland. Det er nemlig ifølge regionen både dyrt og unødvendigt.
Og etablering af en landingsplads er da også en ganske omkostningstung proces, hvor hver plads koster mellem 0,5 og 1 mio. kr. Det skyldes især, at der er en række sikkerhedsmæssige krav, som skal opfyldes, og derfor skal der etableres underlag og belægning, så pladserne er dimensioneret til, at også Forsvarets redningshelikoptere kan benytte dem. Desuden skal der etableres lys, både på selve landingsbanen og markeringslys på de nærliggende bygninger og andre hindringer, samt indkøbes og opsættes brand- og redningsudstyr. Endelig er der mindre udgifter til sikring af, at ambulancetjenesten kan betjene lysanlægget, hvis der opstår fejl med den automatiske tænding, som aktiveres fra helikopteren.
Også driften af en landingsplads indebærer en række udgifter. Trafikstyrelsen kræver således, at der ugentligt og årligt er forskellige former for teknisk tilsyn, ligesom der skal ske vedligeholdelse i form af græsslåning, ukrudtsbekæmpelse, snerydning og saltning. Det koster årligt ca. 50.000 kr. pr. plads.
Af de 59,6 mio. kr., som de to regioner fik tildelt til forsøgsprojektet med lægehelikopteren, er der ikke penge tilbage til at etablere yderligere landingspladser, men samtidig vurderer Region Midtjylland også, at der i dag er et ”rimelig godt” net af landingspladser og rendez-vous-pladser i regionen. Men skal der ske en udbygning, så er det Samsø, som står forrest i køen, for her viser de hidtidige erfaringer, at der har været langt flere flyvninger end ventet, og derfor kan der være behov for etablering af et mere permanent anlæg på Samsø.
Det kan dog ikke udelukkes, at der kommer statslige penge til flere landingspladser i forbindelse med den planlagte forlængelse af akutlægehelikopterordningen, som skal sikre, at ordningen videreføres frem til juni 2013. Her skal regionerne søge Sundhedsministeriet om midler til en forlængelse senest den 1. marts 2012.
