Lægeassistenter bytter plads med paramedicinere

Siden april i år har en gruppe paramedicinere fra Københavns Brandvæsen og lægeassistenter fra Region Hovedstadens Akutberedskab indgået i en udvekslingsordning. Paramedicinerne og lægeassistenterne har byttet plads i en måned af gangen, hvor de har overtaget hinandens opgaver – paramedicinerne har kørt akutlægebil og lægeassistenterne ambulance.

Region Hovedstaden oplyser, at initiativet er taget, for at medarbejderne kan opretholde tidligere erhvervede kompetencer som paramedicinere og for, at de ansatte kan få indsigt i og gensidig forståelse for hinandens arbejdsopgaver og organisationer.

Ifølge regionen har de ansatte haft stor glæde af ordningen, som har bidraget til en variation i de ansattes arbejdsliv, ligesom der er blevet knyttet sociale bånd på tværs.

Annonce