Indsættelsen af lægehelikoptere vil medføre, at behandlingen af patienter med en stor blodprop i hjertet vil blive forsinket unødigt. Det skriver overlæge Steen Carstensen fra kardiologisk laboratorium på Roskilde Sygehus i et debatindlæg i Dagens Medicin. På baggrund af erfaringer fra lægehelikopteren i Niebüll mener Steen Carstensen, at det foreslåede helikopterberedskab vil blive dyrt i mere end én forstand.
Steen Carstensen henviser til en tidligere reportage fra lægehelikopteren i Niebüll. Her blev tre patienter tilset, alle med formodede hjerteproblemer. En var død længe forinden, og de to andre var allerede i ambulancen, før helikopteren nåede frem. Ved indsatsen i de landfaste områder var ressourcerne spildt, og havde der samtidigt været patienter med et reelt behov for helikopterassistance, var de ikke blevet betjent, fordi helikopteren var optaget.
“Større ulykkestilfælde i fjerntliggende egne er sjældne i Danmark. For at retfærdiggøre etablering af lægehelikopteren fokuserer man derfor på patienter med en stor blodprop i hjertet (stemi: st-elevations myokardie infarkt). Der er relativt mange af dem (ca. 6.000 per år i Danmark), de skal behandles hurtigst muligt på landets centrale hjertecentre, og overlevelsen er helt afhængig af, hvor hurtigt man kommer til behandling. Der er bare ét problem: Store blodpropper i hjertet kan ikke diagnosticeres via en telefonsamtale (læs: opkald til 112)”, skriver Steen Carstensen.
“Erfaringer fra Danmark viser, at man skal rykke akut ud til imellem 10 og 20 patienter med relevante symptomer for hver patient, der viser sig at have en stor blodprop i hjertet. Hvis lægehelikopteren skal rykke ud til alle disse opkald, som man øjensynligt praktiserer det i Niebüll, skal vi have rigtigt mange lægehelikoptere i Danmark. Ellers vil der aldrig være en tilgængelig, når en patient faktisk har en stor blodprop i hjertet – eller når der sker en ulykke med mange tilskadekomne”, skriver Steen Carstensen videre.
“Det fremtidige præhospitale beredskab i Danmark baseres på et finmasket net af ambulancer. Helikopterberedskab eller ej skal responstiden være kort og behandlerkompetencen høj (paramediciner eller højere) – derved undgås unødige dødsfald på grund af hjertestop, før patienten når hospitalet. I det brofaste Danmark vil ambulancerne altid være fremme ved skadestedet før eventuelle lægehelikoptere. Alle landets ambulancer kan telemedicinsk stille diagnosen – stor blodprop i hjertet – og først på dette tidspunkt, når ambulancen er klar til at køre, kan helikopteren aktiveres. Med de relativt korte afstande og de gode veje i Danmark betyder det, at landbaseret transport næsten altid er hurtigere end helikoptertransport, det gælder i hvert fald transport fra alle større byer i Region Sjælland til Rigshospitalet. Lægehelikopteren fra Niebüll var 1 time og 7 minutter om at bringe en stabil hjertepatient 70 kilometer fra Sild til Flensburg – hvor langt kan en ambulance med udrykning nå at køre på den tid?”.
“Reportagen fra Niebüll illustrerede med al ønskelig tydelighed, hvordan lægehelikopteren i det brofaste Danmark først kan komme i anden bølge til patienter med symptomer på blodprop i hjertet. Manglende erkendelse deraf og en helt urealistisk forventning til tidsbesparelsen ved helikoptertransport vil resultere i, at behandlingen af patienter med en stor blodprop i hjertet forsinkes unødigt, og at de må betale ikke alene pengene for det dyre beredskab, men også med livet. Henvisning til erfaringer fra områder, hvor ambulanceberedskab, landskab, vejnet, klima og befolkningstæthed er helt forskelligt fra det danske, er i den sammenhæng meningsløs”, slutter Steen Carstensen sit debatindlæg.
