For en uge siden blev jernbanebroen over Limfjorden påsejlet af et finsk fragtskib. Ved påsejlingen blev broklappen forrykket med omkring en meter, og dermed blev skinnerne også kraftigt beskadigede. Få minutter forinden havde et lyntog passeret broen, men ville beredskabet have kunnet håndtere det værst tænkelige scenarie, hvor et tog efter en afsporing var væltet i vandet? Se beredskabschefens vurdering.
Jernbanebroen over Limfjorden blev voldsomt beskadiget, da den finske coaster M/S Ramona sejlede ind i broen den 28. marts 2012 kl. 22.26 og forrykkede broklappen med op til en meter.
Skaderne på broen og broklappen er alvorlige, og betyder, at der ikke kan sejles via jernbanebroen over Limfjorden, og at der ikke er togtrafik mellem Nordjylland og resten af landet. Den beskadigede broklap kan ikke repareres, men må fjernes. Det vil tage op til tre uger at få afmonteret og bortsejlet broklappen.
Umiddelbart før ulykken havde et lyntog passeret broen, men Banedanmark mener dog ikke, at påsejlingen var tæt på at udvikle sig til en katastrofe. Banedanmark vurderer nemlig, at brovagten ville have kontaktet Banedanmark for at få aktiveret et stopsignal før broen, hvis et tog havde været tæt på broen i minutterne op til påsejlingen.
Ville ikke kunne få passagerer ud i live
Men hvad hvis ulykken alligevel var sket, og et tog var blevet afsporet på broen?
Beredskabschef Jørgen Pedersen fra Beredskabscenter Aalborg vurderer, at toget næppe var endt i vandet. “Der er et ret solidt rækværk på broen, og togene kører over broen med nedsat hastighed, så jeg tror ikke, at det ville have kørt igennem rækværket og ud i vandet, men jeg kan jo ikke vide det”, siger Jørgen Pedersen til Jyllands-Posten.
Men var toget alligevel endt i vandet, så ville beredskabet stå overfor en næsten umulig redningsopgave. “Det ville være en katastrofe. Toget ville gå ned på ca. 10 meters dybde, og vi ville skulle have dykkere ud, men de ville ikke kunne nå at frigøre fastklemte personer, mens de er i live”, forklarer Jørgen Pedersen, som tilføjer, at det gælder uanset, hvor mange dykkere man havde sendt i vandet.
Svært redningsarbejde på bro
Også en redningsaktion på selve broen ville imidlertid byde på problemer. “Det er svært, når man skal gå på svellerne, samtidig er togvognen svært at komme ind i, når den ligger på siden, og så spærrer den også for adgangen, så noget af transporten ville skulle foregå oven på togvognen, og det ville sænke hastigheden betydeligt. Selv hvis ingen lå fastklemt, ville det tage lang tid at få passagererne ud”, siger Jørgen Pedersen til Jyllands-Posten.
Hvis mere end 10-15 passagerer skulle have hjælp, ville Beredskabscenter Aalborg have været nødt til at hente assistance udefra, og det ville forsinke indsatsen. “Vi kan klare temmelig store ulykker, men på et tidspunkt rækker ressourcerne ikke, og så må vi trække hjælp ind udefra, og det tager tid. Der er en responstid på minimum 30 minutter og op til to timer”, fortæller beredskabschefen.
Foto: Rasmus Skaftved
Foto: Rasmus Skaftved
Foto: Rasmus Skaftved
Foto: Rasmus Skaftved
Foto: Rasmus Skaftved
Foto: Rasmus Skaftved
Foto: Rasmus Skaftved
Foto: Rasmus Skaftved
