Region Hovedstadens Akutberedskab udviste ikke tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af en meningitis-patient. Det konkluderer Styrelsen for Patientklager i en klagesag, hvor regionen havde anmodet om genoptagelse af sagen. Regionen får dog medhold i, at det sundhedsfagligt forsvarligt at skønne, at der ikke var behov for lægeledsagelse i ambulancen.
Der er tale om en såkaldt behandlingssag, der er behandlet af Styrelsen for Patientklager. Styrelsens afgørelse er anonymiseret, men den vedrører en meget omtalt sag om behandlingen af en 16-årig dreng, der i januar 2016 døde af meningitis. I samme sag har Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn tidligere rettet kritik mod tre læger, der behandlede den 16-årige. Den ene af lægerne var en akutlæge, som rykkede ud med akutlægebilen, mens de to andre behandlede patienten, da han med ambulance var blevet bragt til Herlev Hospital.
Afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager er en genoptagelse af en tidligere afgørelse vedrørende den præhospitale behandling, inden den 16-årige nåede frem til hospitalet.
Region Hovedstaden havde anmodet om at få sagen genoptaget, og efter en fornyet behandling, hvor Retslægerådet har været inddraget, har Styrelsen for Patientklager vurderet, at det var sundhedsfagligt forsvarligt at skønne, at der ikke var behov for lægeledsagelse i ambulancen, henset til den konkrete situation med kort transporttid til sygehuset. Her rettede styrelsen ellers i den første afgørelse kritik mod Region Hovedstaden.
Styrelsen fastholder imidlertid, at den 16-årige patient ikke modtog relevant behandling fra akutberedskabet, idet akutberedskabet på baggrund af oplysninger om pludselig opstået febersygdom hos en 16-årig almen påvirket dreng med fremkomst af røde pletter på huden, der ikke svandt ved tryk, burde have mistænkt meningokoksygdom og burde have iværksat behandling med antibiotika i hjemmet. Styrelsen bemærker, at såfremt patienten var blevet sat i behandling for meningokoksygdom af akutberedskabet, så ville disse oplysninger være videreformidlet til det hospital, hvor han blev indlagt. Styrelsen finder herefter ved en samlet vurdering, at den behandling, som patienten modtog den 4. januar 2016 af regionens akutberedskab, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Der var i sagen tilkaldt både ambulance og akutlægebil, men styrelsen har kategoriseret sagen som vedrørende faggruppen ambulancebehandlere.
Den uforkortede afgørelse:
Der er klaget over:
at <****> ikke modtog en korrekt behandling af Region <****> Akutberedskab den 4. januar 2016.
Klager har blandt andet anført, at <****> burde have været sat i behandling for meningitis ved undersøgelsen den 4. januar 2016 kl. 2.11. Klager har videre anført, at <****> burde have haft lægeledsagelse i ambulancen, da han blev transporteret til <****> Hospital, idet der burde have været mistanke om, at <****> havde meningitis. Klager har endvidere anført, at transporten burde have været gennemført hurtigere under hensyn til <****>s helbredsmæssige tilstand. Klager har endelig anført, at der burde have været videregivet informationer om <****>s tilstand til hospitalet, da den videre behandling af <****> blev overdraget til hospitalet.
Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Den 4. april 2016 kl. 2.11 ankom Region <****> Akutberedskab hos 16-årige <****>, efter at hans mor havde kontaktet Akuttelefonen 1813, da <****> havde feber og begyndende røde pletter. Der blev rekvireret en ambulance og akutlægebil grundet mistanke om meningitis.
<****> blev fundet upåvirket, vågen og klar, ligesom han ikke var nakkestiv. Han havde pletter flere steder på huden, som var tilkommet i løbet af dagen, og pletterne var startet med, at han var øm i de pågældende områder. Der var ingen tegn på, at han var alment påvirket.
Der blev ved Region <****> Akutberedskab gennemført flere målinger af vitale værdier og foretaget en vurdering af <****>s bevidsthedsniveau udtrykt ved Glasgow Coma Scale. Målingerne viste, at <****> havde en temperatur på 37,9 grader, at hans puls var mellem 93 og 101 slag i minuttet, at hans blodtryk var 100-110/70-75 mmHg, og at han havde en iltmætning i blodet på 96 %. En undersøgelse af <****>s bevidsthedsniveau (Glasgow Coma Scale) viste en normal score på 15. Det blev vurderet, at han var upåvirket, klar og vågen, og at han ikke var nakkestiv. Det blev videre vurderet, at <****> ikke havde meningitis med et akut behandlingsbehov, og at der ikke var behov for lægeledsagelse i forbindelse med transport til et hospital, hvor han skulle indlægges med henblik på foretagelse af yderligere undersøgelser.
I en udtalelse fra Region <****> Akutberedskab, som styrelsen har modtaget i forbindelse med behandlingen af denne sag, fremgår det, at <****> havde flere pletter af et par millimeters diameter på huden. Det fremgår videre af udtalelsen, at pletterne blegnede lidt, når der blev trykket på dem, men at de ikke forsvandt helt. Det blev vurderet, at pletterne var atypiske for petekkier i forbindelse med meningitis, da <****> angav at være øm ved berøring af pletterne.
Styrelsen kan oplyse, at Glasgow Coma Scale anvendes til bedømme og beskrive bevidsthedsniveauet hos personer med en hjernepåvirkning. Systemet er ikke dækkende, men anvendes især til at følge bevidsthedsniveauet i relation til behandlingen og udviklingen i en tilstand. Der kan opnås en score mellem 3 og 15, og jo højere tal der scores, jo mere vågen er patienten.
Styrelsen kan videre oplyse, at hjernehindebetændelse skyldes meningokokbakterier. Mange, specielt i teenagealderen, er raske smittebærere og har meningokokbakterier i næsesvælget. Bakterierne smitter ved tæt kontakt mellem mennesker, og der går kun kort tid, fra en person smittes med en meningokokbakterie, til personen viser symptomer på sygdommen. Blandt børn og unge konstateres meningitis hyppigst hos børn under 2 år og hos unge mellem 13-19 år.
Styrelsen kan endvidere oplyse, at størstedelen af børn og unge, der har hjernehindebetændelse som følge af en meningokokbakterie, har hudblødninger under 2 millimeter i diameter (petekkier). Disse ses som punktformede røde pletter i huden, der ikke svinder ved tryk.
Petekkier ses også, hvis patienten har blodforgiftning med meningokokker, selv om der ikke er klassiske symptomer på meningitis, eller selv om disse symptomer endnu ikke er udviklet. I disse tilfælde taler man om meningokoksygdom. Hvis patienten har en enkelt hudblødning, der er over 2 mm, er der en øget sandsynlighed for, at der er tale om en meningokoksygdom, ligesom risikoen er forøget, hvis hudblødningerne er universelt fordelt på kroppen. Ved mistanke om en meningokoksygdom er hurtig behandling med antibiotika altafgørende for behandlingsprognosen.
Styrelsen kan endelig oplyse, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning nr. 9235 af 23. maj 2012 om praktiserende lægers og vagtlægers behandling af meningokoksygdom. Vejledningen har til formål at sikre relevant behandling af patienter med symptomer på meningokoksygdom. Vejledningen er gældende, uanset hvor den lægelige behandling af patienter med symptomer på meningokoksygdom finder sted uden for sygehuset.
Det er styrelsens opfattelse, at unge med petekkier kræver en skærpet opmærksomhed, da der er en højere forekomst af meningokoksygdom i denne aldersgruppe, ligesom det er sjældent, at unge har petekkier, hvis de ikke har meningokoksygdom.
Det er endvidere styrelsens opfattelse, at en patient med feber og petekkier straks bør sættes i antibiotisk behandling, medmindre det med stor sikkerhed kan udelukkes, at der er tale om en meningokoksygdom, ligesom patienten bør indlægges akut. Afhængig af situationen skal der ske lægeledsagelse ved transporten til sygehuset. Udtalt forældrebekymring ved en akut sygdom bør endvidere foranledige en skærpet opmærksomhed hos lægen.
Styrelsen har i forbindelse med sagens behandling stillet spørgsmål til Retslægerådet og har ved sin afgørelse lagt vægt på Retslægerådets besvarelse.
Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at det var sundhedsfagligt forsvarligt at skønne, at der ikke var behov for lægeledsagelse i ambulancen, henset til den konkrete situation med kort transporttid til sygehuset.
Det er derimod styrelsens vurdering, at <****> ikke modtog relevant behandling fra Region <****> Akutberedskab, idet han på baggrund af oplysninger om pludselig opstået febersygdom hos en 16-årig almen påvirket dreng med fremkomst af røde pletter på huden, der ikke svandt ved tryk, burde have mistænkt meningokoksygdom og burde have iværksat behandling med antibiotika i hjemmet.
Styrelsen bemærker, at såfremt <****> var blevet sat i behandling for meningokoksygdom af Region <****> Akutberedskab, ville disse oplysninger være videreformidlet til det hospital, hvor han blev indlagt.
Styrelsen finder herefter ved en samlet vurdering, at den behandling, som <****> modtog den 4. januar 2016 af Region <****> Akutberedskab, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
