Københavns Brandvæsen får tre måneder ekstra

Københavns Brandvæsens nuværende kontrakt med Region Hovedstaden om ambulancekørsel og liggende sygetransport udløber den 1. juni 2009, men de store problemer med den nye vagtcentral er en af de væsentligste årsager til, at Region Hovedstaden nu har valgt at forlænge kontrakten med Københavns Brandvæsen i tre måneder. Det indebærer, at de nye ambulanceoperatører først skal overtage opgaven pr. 1. september 2009. 

“Det betyder, at Københavns Brandvæsen kan fortsætte med at give Københavns borgere et højt serviceniveau på ambulanceområdet i yderligere tre måneder frem til den 1. september 2009. Forlængelsen af kontrakten betyder også, at Københavns Brandvæsens vagtcentral fortsætter deres arbejde med at disponere ambulancer frem til 1. september 2009”, lyder det fra Københavns Brandvæsen.

Annonce