I dag blev Københavns Kommune og Region Hovedstaden enige om at etablere et nyt samarbejdsforum. Og det er der tilsyneladende hårdt brug for – i hvert fald har tonen mellem to centrale samarbejdspartnere i hovedstadens akutberedskab, Københavns Brandvæsens alarmcentral og Region Hovedstaden, udviklet sig til at være iskold. Det sker efter at regionen tilsyneladende systematisk placerer skylden for alle kritiserede ambulanceudrykninger hos alarmcentralen. Det har fået alarmcentralen til at karakterisere regionens udtalelser som “en frækhed”, og alarmcentralen har nu åbent meldt ud, at man mener, at Region Hovedstaden har for få ambulancer. Regionen beskylder til gengæld alarmcentralen for chikane.
Når der ringes 112 efter en ambulance i den sydlige del af Region Hovedstaden, så modtages opkaldet på alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen. Alarmcentralen sørger for at få de relevante oplysninger fra anmelderen, hvorefter alarmcentralen vurderer, om der er behov for en ambulance – og om det i givet fald skal være en ambulance med kørsel 1 (udrykning) eller kørsel 2 (hastende, men uden udrykning). Derefter sendes oplysningerne videre til Region Hovedstadens vagtcentral, der sørger for at sende ambulancen af sted. Hvis alarmcentralen vurderer, at der ikke er brug for en akutambulance, henvises anmelderen til andre muligheder for hjælp, f.eks. vagtlægen.
Gennem længere tid er Region Hovedstadens ambulanceberedskab blevet kritiseret. Der er simpelthen ikke nok ambulancer, og det giver lange udrykningstider, mener bl.a. ambulanceredderne. Region Hovedstaden har imidlertid i en række af de konkrete sager, der er blevet omtalt i medierne, straks placeret skylden for forsinkede ambulancer hos Københavns Brandvæsens alarmcentral. Ifølge regionen er det nemlig i hvert enkelt tilfælde alarmcentralen, som har været for dårlig til at vurdere, om der var behov for kørsel 1 eller kørsel 2 – og ved at rekvirere ambulancen med kørsel 2 har alarmcentralen forsinket udrykningen.
Københavns Brandvæsen: En frækhed fra regionens side
Så sent som i forrige uge rettede Region Hovedstaden skytset mod alarmcentralen, efter at en 83-årig patient havde ventet i 72 minutter på en ambulance. Men det skyldtes ifølge Region Hovedstaden slet ikke, at der var for få ambulancer. “Det er fordi alarmcentralen har sendt det videre som en ikke-akut kørsel, og derfor blev der sendt en ikke-akut ambulance”, forklarede akutchef Freddy Lippert således.
Det udløste en vred reaktion fra alarmcentralen, der mente, at Freddy Lippert havde misforstået, hvordan det ambulanceberedskab, som han er chef for, egentlig fungerer. Ambulancen til den 83-årige var nemlig rekvireret som kørsel 2, og det er ikke – og har aldrig været – en ikke-akut kørsel. Kørsel 2 er akut, men køres blot uden udrykning. Og ifølge Region Hovedstadens egne retningslinjer skulle ambulancen netop sendes med kørsel 2, da kørsel 1 normalt kun anvendes til udrykninger, hvor patienten er eller kan være i livsfare. “Jeg synes det er frækt at stille sig op og sige, at det er alarmcentralens skyld, at der går over en time, før en ambulance kommer frem – og så undskylde det med, at der var tale om en ikke-akut opgave. Freddy Lippert og Region Hovedstaden ved udmærket, at alarmcentralen udelukkende sender akutte opgaver til regionen. Når alarmcentralen laver en ambulanceopgave, så er den altid akut. Ikke-akutte opgaver medfører ikke ambulanceopgaver fra alarmcentralen. Så det er noget af en frækhed at påstå, at det er alarmcentralens skyld, at der går over en time i sådan en situation”, sagde alarmcentralens chef, Kim Jakobsen.
Samtidig benyttede alarmcentralen lejligheden til at rette skytset mod Region Hovedstaden. Alarmcentralen støttede nemlig op om ambulancereddernes kritik af dimensioneringen af ambulanceberedskabet. Alarmcentralen kunne således berette, hvordan man efter det nye akutberedskabs ikrafttræden dagligt oplever situationer, hvor ambulancerne er forsinkede og hvor der rykkes for ambulancen fra anmeldernes side. “Antallet af ambulancer skal jo stemme overens med det behov, der er for at få akutte ambulancer sendt af sted. Men det er faktisk sådan, at der dagligt rykkes på 112 for ambulancer, som er forholdsvis lang tid undervejs til patienterne”, sagde alarmcentralchef Kim Jakobsen. Optagelser af 112-opkald viser da også frustrerede alarmoperatører på alarmcentralen, som må henvise borgere til at kontakte Region Hovedstaden, der – som en alarmoperatør udtrykker det – sylter turene.
Strid om dokumentation
I BT uddybede Kim Jakobsen sine udtalelser. “I dag får vi væsentligt flere rykkere fra folk, som oplever ventetid på ambulancen. Før 1. september kunne vi selv fortælle folk, hvornår deres ambulance kom frem. Den mulighed har vi ikke længere. Nu må vi langt oftere end tidligere oplyse nummeret til regionens vagtcentral”, sagde Kim Jakobsen.
Den udtalelse fik imidlertid akutchef Freddy Lippert fra Region Hovedstaden på barrikaderne. “Alarmcentralen har ikke fremført over for os, at der siden 1. september 2009 skulle være flere rykkere fra folk, der venter på en ambulance. Regionen har ikke set denne dokumentation og vil selvfølgelig gerne se den”, sagde Freddy Lippert. Det fik til gengæld Kim Jakobsen til at beskylde Freddy Lippert for at lyve. “Vi har fortalt dem om rykkerne. Men vi har kun haft ét møde med Region Hovedstaden siden 1. september 2009”, fortalte Kim Jakobsen, der samtidig medgav, at kommunikationen mellem Region Hovedstaden og Københavns Brandvæsens alarmcentral har været dårlig.
Konkluderede på undersøgelse inden den var gennemført
Det er ikke første gang, at Region Hovedstaden ifølge alarmcentralen taler usandt. I oktober måtte en patient med hoften af led vente i 34 minutter på en ambulance. I en lokal avis fortalte akutchef Freddy Lippert fra Region Hovedstaden, at han efter at have undersøgt sagen kunne konkludere, at den forsinkede ambulance skyldtes en fejl på alarmcentralen. Alarmcentralen skulle have sendt ambulancen med kørsel 1 og ikke kørsel 2, og der skulle have været medsendt en akutlægebil.
Problemet var bare, at Freddy Lippert ifølge Københavns Brandvæsen slet ikke havde undersøgt sagen på det tidspunkt, hvor han placerede skylden hos alarmcentralen. Han havde godt nok bedt om en redegørelse fra alarmcentralen, men den var endnu ikke kommet. “Freddy Lippert har ikke undersøgt sagen og fordrejer endvidere kendsgerningerne. Det er fuldstændig forkasteligt. Han har stillet mig nogle spørgsmål til sagen, og så har han draget en konklusion, før han fik svarene. Freddy Lippert forsøger at dække over regionens egen fadæse med en alt for lang responstid til den konkrete opgave”, sagde alarmcentralchef Kim Jakobsen dengang.
I sagen fra oktober var alarmcentralen og Region Hovedstaden heller ikke enige om, hvornår en ambulance skal sendes som kørsel 1 eller 2. Freddy Lippert udtalte som nævnt, at alarmcentralen her burde have sendt ambulancen som kørsel 1, men alarmcentralen kunne henvise til de retningslinjer, som Region Hovedstaden selv har udarbejdet, hvoraf det fremgår, at ambulancen i denne pågældende type situationer skal sendes med kørsel 2.
Region: Alarmcentralen bruger kørsel 1 for meget
Seneste kapitel i striden mellem alarmcentralen og Region Hovedstaden handler også om kørsel 1 og kørsel 2. Som det er fremgået har Region Hovedstaden i en række tilfælde kritiseret alarmcentralen for ikke at have sendt ambulancer af sted med kørsel 1. Samtidig har ambulanceredderne kritiseret regionens vagtcentral for, at den i en række tilfælde vælger selv at opgradere udrykninger fra kørsel 2 til kørsel 1 – ifølge redderne især i tilfælde, hvor der er mange borgere til stede, som dermed kan blive vidner til den lange ventetid, som der ofte er på ambulancer med kørsel 2. Ikke desto mindre beskylder Region Hovedstaden nu alarmcentralen for at bruge kørsel 1 for ofte.
Baggrunden er, at nye tal viser, at over halvdelen af ambulanceudrykningerne i dag rekvireres som kørsel 1, mod tidligere ca. 45%. Den udvikling får Region Hovedstaden til at anklage alarmcentralen i København for chikane – og advare om, at de mange udrykninger kan koste menneskeliv. “Hvis alarmcentralen ændrer en opgave fra at være en kørsel uden udrykning til en kørsel med udrykning, så svækker de samtidig det akutte beredskab og dermed også responstiden på de akutte, livstruende tilfælde”, siger akutchef i Region Hovedstaden, Freddy Lippert, til BT.
Ifølge Københavns Brandvæsens alarmcentral er der imidlertid en helt naturlig forklaring på tallene. “Vi tør ikke længere tage chancen, fordi der er så lange ventetider. Tidligere vidste vi, at en akutambulance uden udrykning ville være fremme inden for maksimalt 20 minutter. Sådan er det ikke længere”, siger alarmcentralchef Kim Jakobsen.
På dagens møde mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune blev det aftalt, at regionens samspil med alarmcentralen skal være et fast punkt på dagsordenen, når det nyetablerede samarbejdsforum mødes.
