Hver femte gang en borger ringer 112, vurderer de sundhedsfaglige medarbejdere på AMK-vagtcentralen, at et godt råd eller et opkald til egen læge er den rette hjælp. Især unge lander i denne gruppe. Det viser ny forskning, som også tyder på, at borgerne visiteres korrekt på AMK-vagtcentralen.
Langt de fleste, der ringer 112, er kommet alvorligt til skade eller har symptomer på livstruende sygdom, og de får straks sendt en ambulance.
Men hver femte opkald til vagtcentralen drejer sig om mindre alvorlige skader eller symptomer, som borgeren kan få den rette hjælp til andre steder i sundhedsvæsenet eller måske selv håndtere med god vejledning fra en sundhedsfaglig medarbejder. Den tilgængelige viden om denne gruppe patienter har hidtil været stærkt begrænset. Men et helt nyt studie kaster nu lys over, hvad der karakteriserer de patienter, som ringer 112 og ikke modtager en ambulance, og hvordan det går dem efterfølgende.
Mange unger ringer 112 unødigt
Studiet fandt, at unge mellem 15 og 24 år er den største gruppe blandt de patienter, som ikke modtager en ambulance. Der er lidt flere mænd end kvinder. Disse patienter ringede oftest i weekenden, særligt om lørdagen. De ringede hyppigst om sår, brud og smerter på især hænder, arme, ben og fødder eller om mave- og rygsmerter.
Omkring halvdelen fik et råd om at ringe til egen læge eller vagtlæge, og 16 procent blev henvist til skadestuen. Resten fik et godt råd om, hvordan de kunne afhjælpe deres skade eller symptomer. Størstedelen havde ikke yderligere kontakt med sundhedsvæsenet, mens knap 6 procent ringede 112 igen.
Hensigtsmæssig visitation af opkald
Ifølge forskningsårsstuderende Kirstine Krushave Lehm og forskningsleder Ingunn Skogstad Riddervold, der har gennemført studiet, tyder resultaterne på, at de sundhedsfaglige medarbejdere, som tager imod 112-opkald på AMK-vagtcentralen, visiterer denne gruppe af borgere hensigtsmæssigt.
”Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet bruger ressourcerne bedst muligt. Derfor vil vi gerne have mere viden om denne gruppe, så vi kan finde ud af, om vi hjælper dem godt nok. Vi vil gerne være sikre på, at de får den rette hjælp, selvom de ikke er vurderet til at have behov for en ambulance”, forklarer Ingunn Skogstad Riddervold. Hun fortsætter:
”60 procent har ikke haft behov for yderligere hjælp, og alt tyder på, at de øvrige har fået tilstrækkelig god hjælp på skadestuen eller hos egen læge/vagtlæge. Det bekræfter, at patienterne visiteres hensigtsmæssigt, og at de ikke har haft brug for en ambulance, som så i stedet kan sendes til andre patienter med mere hastende og livstruende behov”.
Hjælp til at prioritere ambulancer
Undersøgelsen foregik i Region Midtjyllands AMK-vagtcentral fra august 2013 til juli 2014. Det er et såkaldt registerbaseret studie, hvor data fra Landspatientregisteret, Det Danske Sygesikringsregister og CPR-registeret er blevet koblet sammen. Det er ikke et krav, at patienter skal oplyse CPR-nummer, og patienter, der ikke har gjort dette i opkaldssituationen, er udeladt af undersøgelsen. Det kan give en skævhed i tallene, men som det første studie af sin art, er den nye viden et væsentligt input og en hjælp til at sikre, at de præhospitale resurser som f.eks. ambulancer og akutlægebiler prioriteres og bruges bedst muligt.
Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift ”Prehospital Emergency Care” under titlen ”Non-urgent Emergency Callers: Characteristics and Prognosis”.
