Hver femte gang nogen ringer til 112 for at få hjælp, ved personalet på AMK-vagtcentralen ikke, hvad problemet er. Det viser dansk forskning, hvor forskere har undersøgt flere end 210.000 alarmopkald til 112 vedrørende sygdom og tilskadekomst. Region Midtjylland vil nu uddanne borgerne i brugen af kontakten til sundhedsvæsenet.
Forskningen har omfattet 112-opkald, der er viderestillet til sundhedsfaglig visitation på regionernes AMK-vagtcentraler.
“Det betyder ikke, at folk ikke fik den hjælp, som de skulle bruge, men det fortæller noget om, hvilke udfordringer personalet på alarm 112 står overfor. Nogle gange er folk berusede, når de ringer, andre gange er de i panik”, forklarer Freddy Lippert, der er direktør i Akutberedskabet i Region Hovedstaden og lektor ved Københavns Universitet.
Forskningen er foregået i samarbejde med Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed og er delvist støttet af TrygFonden, oplyser fonden.
Skader og brud topper på listen
Forskningen viser, at folk hyppigst ringer om skader og brud (13 procent), hjerteproblemer (9 procent), forgiftninger med stoffer og alkohol (8 procent) og vejrtrækningsproblemer (7 procent).
Men i 20 procent af tilfældene har personalet på AMK-vagtcentralen ikke kunnet afklare, hvad en henvendelse præcist drejede sig om.
Forskerne føler sig dog ikke overraskede over, at personalet så ofte havde svært ved at præcisere problemet. Den fornemmelse havde de allerede, inden forskningsprojektet blev iværksat. De blev derimod overraskede over, at forgiftninger og specielt alkoholforgiftninger udgør så stor en del af opkaldene til 112 om sygdom og tilskadekomst, som de gør.
Borgere skal lære, hvornår man ringer 112
Studiet peger dog overordnet på, at borgerne måske skal opdrages en smule i forhold til, hvornår de ringer 112, og hvornår de for eksempel burde ringe til lægevagten i stedet.
“De, som arbejder på 112, gør alt, hvad de kan for at hjælpe, men nogle gange har folk forskellige opfattelser af, hvad ‘alvorligt’ er”, siger Freddy Lippert.
Region Midtjylland har allerede søsat kampagner for at uddanne borgerne i brugen af de forskellige kontakter til sundhedsvæsenet, fortæller læge og ph.d. Morten Bondo Christensen, der er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.
“Jo mere man kommer ind på og finder ud af, hvem der bruger systemet, desto lettere kan vi besvare det spørgsmål og eventuelt foretage en mere målrettet indsats og oplysningskampagner”, siger Morten Bondo Christensen.
