Hver dag falder i gennemsnit 14 danskere om af hjertestop. Hurtig hjælp betyder en stor forskel ved akut hjertestop, men mange er tilbageholdende med at kaste sig over hjerteredning – selv om enhver indsats er bedre end ingen. Ifølge en ny undersøgelse er mere end hver tredje dansker utryg ved at træde til med hjælp ved et hjertestop.
Jo hurtigere der trædes til med genoplivning, jo større er chancerne for overlevelse. Men mere end hver tredje dansker er utryg ved at træde til med hjælp ved et hjertestop.
Det viser en undersøgelse fra Verian (tidligere Kantar/Gallup) for Hjerteforeningen. I undersøgelsen svarer 36 pct. af de adspurgte, at de føler sig enten overvejende dårligt eller meget dårligt klædt på til at træde til ved et hjertestop.
Forskningschefen i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, ser med bekymring på tallene:
”Hvis man ikke træder til, dør personen. Så klart kan det siges. Og når så mange danskere ikke føler sig ordentligt klædt på til at træde til med hjælp, tyder det stærkt på, at der skal skrues op for indsatsen. Der er behov for langt mere uddannelse i hjerte-lunge-redning”, siger forskningschefen.
Især udfordring blandt ældre danskere
Undersøgelsen viser også, at usikkerheden ved at træde til er størst blandt danskere over 60 år. 42 pct. af de adspurgte i denne gruppe svarer, at de føler sig dårligt rustede.
Det vækker bekymring i Hjerteforeningen, da det langt overvejende er danskere i denne aldersgruppe, der rammes af hjertestop udenfor hospital. Gennemsnitsalderen for personer, der bliver ramt af hjertestop, er således 66 år for mænd og 71 år for kvinder. Mange hjertestop udenfor hospital finder desuden sted i hjemmet, hvorfor det ofte kan være op til en jævnaldrende ægtefælle eller partner at forsøge at redde ens liv.
”Selv om alle kan blive ramt af et hjertestop, sker det naturligvis oftere i den ældre del af befolkningen. Og tallene peger på, at det også er her, behovet er størst. Vi har brug for endnu flere målrettede indsatser og mere træning i hjerte-lunge-redning og assistance ved hjertestop, så vi klæder danskerne ordentligt på til at træde til”, siger Gunnar Gislason.
”Jo længere tid der går, inden der påbegyndes hjertemassage, jo større bliver risikoen for permanente skader og i værste fald, at døden indtræffer. Så man skal altid træde til, også selv om man ikke har fået uddannelse i genoplivning eller ikke tror man kan finde ud af det”, siger han under henvisning til, at man kan blive guidet til at lave hjerte-lunge-redning, hvis man ringer 1-1-2 ved et hjertestop.
