Børn under 15 år må slet ikke købe nogen former for fyrværkeri – heller ikke stjernekastere eller knaldperler. Alligevel var 47 ud af de i alt 192 tilskadekomne sidste nytårsaften børn i alderen 0-14 år, hvilket svarer til hvert fjerde fyrværkerioffer ifølge Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital, der opgør fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse.
”Det er en stor andel af de tilskadekomne, der udgøres af børn under 15 år. Som forældre har vi en pligt til at lære vores børn, hvordan de skal håndtere fyrværkeri på en forsvarlig måde – præcis som vi lærer dem at færdes sikkert i trafikken og for eksempel se sig for, inden de skal krydse en vej. Men det kræver, at vi påtager os ansvaret og får lært børnene om blandt andet de fem fyrværkeriråd”, siger Kirsten Wilbour Dam Christiansen, der er vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen.
En YouGov-undersøgelse, som blev gennemført for Sikkerhedsstyrelsen lige efter nytårsaften 2021/2022, viste at selv børn helt ned til seks år får lov til at fyre batterier og raketter af. Af undersøgelsen fremgår det også, at 13 procent af forældrene med børn i alderen 6-18 år oplyser, at de har børn, der selv har tændt et batteri, da barnet var i alderen 6-8 år. Syv procent af forældrene har børn, der selv har affyret en raket, da barnet var 6-8 år.
Børn er overrepræsenterede på sygehusene
At mindre børn får lov at skyde fyrværkeri af, afspejler sig i skadestallene fra landets sygehuse. Ved det seneste nytår 2022/2023 udgjorde børn under 15 år aldersgruppen med flest tilskadekomne antændere. Af de tilskadekomne børn mellem 0-14 år havde to tredjedele selv antændt fyrværkeriet, som de kom til skade med. Særligt 11-14-årige kom til skade med fyrværkeri, som de selv havde antændt.
”Fyrværkeri er festligt, men det er ikke legetøj. Batterier og raketter er altså ikke for små børn. Det er krudt, der kan eksplodere. Så det er vigtigt, at man kan overskue konsekvenserne af at tænde lunten. For det kan jo gå grueligt galt, hvis man gør noget forkert. Den beregning af konsekvenser kan børn næppe lave på egen hånd. Derfor er det altafgørende, at børn ikke får lov til selv at håndtere fyrværkeri, før de har helt styr på sikkerheden”, siger Kirsten Wilbour Dam Christiansen.
Har du brug for inspiration til, hvordan du kan gå i dialog med dine børn om fyrværkerisikkerhed og de fem fyrværkeriråd, stiller Sikkerhedsstyrelsen i år et gratis samtale-kit til rådighed. Du kan hente samtale-kittet her.
