Ventetiden på en ambulance i Region Hovedstaden er stærkt stigende, og hvis de politisk vedtagne servicemål for ambulancernes udrykningstider skal holdes, så er der behov for, at beredskabet øges med 12 ekstra ambulancer. Det viser en ny analyse, der påpeger, at der uden de ekstra ambulancer vil ske en dramatisk forøgelse af ventetiden.
BeredskabsInfo har tidligere omtalt, at ambulancernes responstid i Region Hovedstaden er stærkt stigende på grund af en stor stigning i antallet af udrykninger. Det bekræftes af en ny analyse fra Region Hovedstaden.
Det fremgår af analysen, at antallet af udrykninger til livs – eller førlighedstruende tilstande – de såkaldte kategori A-kørsler – er steget med næsten 21 pct. fra 2011 til 2014. Det svarer til, at der årligt køres over 11.000 ekstra udrykninger med horn og blå blink. Samtidig er de hastende B-kørsler steget med 29 pct., svarende til over 20.000 ekstra udrykninger om året.
Ambulancerne er oftere optagede
Stigningen betyder, at hovedstadens ambulancer i stadig højere grad anvendes til udrykninger frem for at holde klar på den lokale ambulancestation. Alene fra 2013 til 2014 steg det samlede antal timer, hvor ambulancerne i regionen er på opgaver, med 32 timer om dagen. Det påvirker også den såkaldte anvendelsesgrad, som er den del af tiden, hvor ambulancerne er optagede af opgaver. Fra 2011 til 2014 er anvendelsesgraden i hele regionen steget fra 55 pct. til 60 pct. Det dækker dog over store regionale forskelle. I indre København er ambulancerne således på gaden i 64 pct. af tiden, og det er en kraftig stigning fra 56 pct. i 2011.
Den store stigning i antallet af udrykninger – og dermed stigningen i anvendelsesgraden – kan i høj grad aflæses på responstiderne. For A-kørslerne er servicemålet, at 90 pct. af ambulancerne skal være fremme, når der er gået 13 minutter. I 2011 var ambulancerne langt hurtigere end målsætningen, for her gik der kun 10:50 minutter, inden de hurtigste 90 pct. af ambulancerne var fremme. Siden er responstiden steget, og i 2014 var den oppe på 12:18 minutter.
For B-kørslerne er ventetiden steget endnu mere markant, nemlig fra 26:16 minutter i 2011 til 36:12 minutter i 2014. Her er servicemålet på 25 minutter væsentligt overskredet. Nærmest katastrofal er udviklingen på de mindre hastende C-kørsler, hvor politikernes servicemål er 1½ times ventetide. Her var den realiserede ventetid i 2014 på hele 4 timer. Også de patienter, der har behov for liggende sygetransport, rammes hårdt. Her er servicemålet ligeledes en ventetid på 1½ time, men den realiserede ventetid landede i 2014 på 3 timer.
Behov for ekstra ambulancer
I analysen fra Region Hovedstaden opstilles fire scenarier for det fremtidige beredskab. Og konklusionen er, at selv om politikerne for kort tid siden – i forbindelse med udbuddet af ambulancekørslen – har taget stilling til, hvor mange ambulancer, som der skal være i Region Hovedstaden, så er der nu behov for, at der købes 12 ekstra ambulanceberedskaber, hvis servicemålene skal overholdes.
Hvis politikerne på den anden side vælger at fastholde det antal ambulancer, som regionens embedsmænd for kort tid siden selv foreslog, vil det være umuligt at overholde servicemålene – og så vil der skulle fastsættes nye servicemål, der i praksis vil svare til de nuværende og meget lange ventetider på især de ikke-akutte udrykninger.
Analysen fortæller ikke, hvad de ekstra ambulance vil koste. Men i slutningen af 2014 måtte regionen tilkøbe tre ekstra ambulancer, og her blev prisen opgivet til 18 mio. kr. om året. Omregnet betyder det, at de 12 ekstra ambulancer vil kunne koste Region Hovedstaden 72 mio. kr. ekstra om året.
Bemanding på vagtcentral skal øges
Samtidig slår analysen fast, at der også er brug for en kraftig forøgelse af bemandingen på hovedstadens AMK-vagtcentral. Det stigende antal udrykninger har nemlig medført et tilsvarende stort opgavepres hos de medarbejdere, der foretager den sundhedsfaglige visitation af alarmopkaldene og sørger for at disponere ambulancer til udrykningerne.
”Opgavepresset kan betyde, at medarbejderen ikke når at forholde sig til det samlede kørselsbehov – men typisk disponerer efter det umiddelbare behov. Et manglende overblik kan således også overordnet betyde flere omdisponerede kørsler”, konstateres det i analysen.
Vurderingen er, at bemandingen på AMK-vagtcentralen skal forøges med 10 pct. Det svarer til omkring syv ekstra medarbejdere, hvortil kommer, at der ifølge analysen også er behov for en ekstra læge på vagt i dagtimerne.
