For få måneder siden advarede embedsmændene i Region Hovedstaden om, at de politisk fastsatte krav til ambulancernes responstider ikke kan overholdes, med mindre beredskabet øges med 12 ambulancer. Men i en ny budgetaftale afviser politikerne at øge beredskabet. Dermed er der udsigt til, at patienter forsat må vente i op til fire timer på ikke-akutte transporter.
Presset på Region Hovedstadens ambulancer har de seneste år været støt stigende, og selv om der er blevet tilført tre ekstra ambulancer, så er det i dag umuligt at leve op til de responstidsmål, som politikerne har vedtaget.
For de akutte A-kørsler, hvor patienten kan være i livsfare, er servicemålet, at 90 pct. af ambulancerne skal være fremme, når der er gået 13 minutter. I 2011 var ambulancerne langt hurtigere end målsætningen, for her gik der kun 10:50 minutter, inden de hurtigste 90 pct. af ambulancerne var fremme. Siden er responstiden steget, og i 2014 var den oppe på 12:18 minutter.
For de mindre akutte B-kørsler er ventetiden steget endnu mere markant, nemlig fra 26:16 minutter i 2011 til 36:12 minutter i 2014. Her er servicemålet på 25 minutter væsentligt overskredet. Nærmest katastrofal er udviklingen på de ikke- hastende C-kørsler, hvor politikernes servicemål er 1½ times ventetid. Her var den realiserede ventetid i 2014 på hele 4 timer. Også de patienter, der har behov for liggende sygetransport, rammes hårdt. Her er servicemålet ligeledes en ventetid på 1½ time, men den realiserede ventetid landede i 2014 på 3 timer.
Embedsmænd ønskede 12 ekstra ambulancer
I maj pegede regionens embedsmænd i en analyse på, at der ville være behov for 12 ekstra ambulancer, hvis responstidsmålene skulle overholdes. Dengang blev det besluttet, at spørgsmålet om ekstra ambulancer skulle indgå i budgetforhandlingerne for 2016.
Nu har alle politiske partier med undtagelse af Enhedslisten så indgået en politisk aftale om budgettet, og her får det præhospitale område tilført 20 mio. kr. Alle pengene går imidlertid til akuttelefonen 1813, og der bliver ikke tilført midler til ambulancetjenesten:
”Partierne er enige om, at der med det nuværende kørselsbehov ikke er grundlag for tilførsel af yderligere ressourcer til området, og at Den Præhospitale Virksomhed fremadrettet må sikre disponering inden for de fastlagte økonomiske rammer”, fremgår det af budgetaftalen, hvor det også anføres, at der skal foretages et såkaldt styringseftersyn af Den Præhospitale Virksomhed, der har ansvaret for hele det præhospitale område i Region Hovedstaden.
Antallet af A-kørsler er steget med næsten 21 pct. fra 2011 til 2014. Det svarer til, at der årligt køres over 11.000 ekstra udrykninger med horn og blå blink. Samtidig er de hastende B-kørsler steget med 29 pct., svarende til over 20.000 ekstra udrykninger om året.
