Siden Region Midtjylland for et år siden blev en del af Trygfondens Hjerteløber-ordning, har mere end 18.000 borgere meldt sig som hjerteløbere. Indtil nu er de blevet aktiveret ved 463 hjertestop. Det svarer til, at en hjerteløber ved mere end fire ud af fem af de formodede hjertestop har været klar til at hente hjertestarter eller hjælpe med hjerte-lungeredning.
Når man bliver ramt af hjertestop, er hurtig hjælp afgørende. For hvert minut, der går, fra en person falder om med hjertestop, til hjælpen når frem, falder chancen for at overleve med 10 pct. Derfor kan hjerteløbere, der når hurtigt frem til personen med hjertestop og træder til med hjerte-lungeredning og en hjertestarter, gøre en mærkbar forskel for et andet menneskes liv.
Formanden for regionsrådet i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), er glad for, at så mange har valgt at blive hjerteløbere:
”Med mere end 18.000 hjerteløbere er det næsten blevet en folkebevægelse at træde til og give livreddende førstehjælp ved hjertestop. Jeg er imponeret over, at det allerede nu er muligt at kalde hjerteløbere til langt de fleste af de hjertestop, som rammer personer på arbejde, hjemme eller i det offentlige rum”, siger Anders Kühnau, der samtidig understreger, at der stadig er brug for flere hjerteløbere.
Brug for hjerteløbere ved 548 formodede hjertestop
Siden Hjerteløber-ordningen blev indført, har de sundhedsfaglige medarbejdere på Region Midtjyllands AMK-vagtcentral vurderet, at der skulle sendes hjerteløbere som supplement til det professionelle beredskab ved 548 formodede hjertestop.
I 513 tilfælde har der været en hjerteløber inden for få kilometer fra personen med formodet hjertestop, og i 463 tilfælde har én eller flere hjerteløbere trykket ja til at løbe. Det svarer til, at en hjerteløber ved mere end fire ud af fem af de formodede hjertestop har været klar til at hente hjertestarter eller hjælpe med hjerte-lungeredning på stedet.
Flere kan overleve hjertestop
Præhospitalets lægefaglige direktør, Per Sabro Nielsen, vurderer, at hjerteløberordningen sammen med den øgede tilgængelighed af hjertestartere har styrket den samlede hjertestopindsats:
”Forskning i hjerteløberne viser blandt andet, at de ankommer før ambulancen fire ud af 10 gange. Vi ved, at chancen for at overleve stiger til op mod 50 pct., hvis der både gives hjerte-lungeredning og stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel, og de er med til at øge chancen for at personer med hjertestop overlever og får færrest mulige mén”.
Gode erfaringer med hjerteløberne
Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at der mødes hjerteløbere, når regionen kommer ud til hjertestop, fortæller akutlæge Maren Tarpgaard. Hun kører akutlægebil i den vestlige del af regionen, primært fra baser i Herning, Holstebro og Lemvig, og fortæller:
”Jeg var lidt skeptisk i starten, men har kun haft gode oplevelser med hjerteløberne. Der er ofte gjort et godt forarbejde, før vi når frem. Hjerteløberne er gået i gang med hjerte-lungeredning og har hentet hjertestarter. Nogle gange har de også nået at sætte pads på personen med hjertestop og at give stød, før vi professionelle kommer frem. Der er ikke forskningsmæssig sikker viden om effekten endnu, men det må alt andet lige gøre en forskel for patientens mulighed for at overleve”.
Hjerteløber-projektet følges af en forskningsgruppe. Forskerne undersøger blandt andet, om det øger overlevelsen at aktivere frivillige hjerteløbere som supplement til det professionelle akutberedskab, og om hjerteløbere har en større effekt ved hjertestop i det offentlige rum eller i private hjem, hvor overlevelsen typisk er lav.
