Når kalenderen skifter fra mandag den 31. august 2009 til tirsdag den 1. september 2009, så gennemføres der samtidig den hidtil største omlægning af det præhospitale beredskab i Region Hovedstaden. Den liggende sygetransport adskilles fra den akutte ambulancekørsel, antallet af akutambulancer reduceres mærkbart, der kommer paramedicinere på udvalgte ambulancer, en ny vagtcentral overtager disponeringen, regionen strammer grebet om ambulancekørslen, ambulanceoperatørerne er ikke længere ansvarlige for responstiderne og mange borgere vil få ambulancehjælp fra andre ambulanceoperatører end i dag. For Falck, der blev udbuddets store vinder, betyder omlægningen en ændring af store dele af de daglige arbejdsgange. Desuden opretter Falck fire ny ambulancestationer – bl.a. skal Falck-Huset på Polititorvet atter huse ambulancer.
Ambulancekørslen og den liggende sygetransport i Region Hovedstaden blev sendt i udbud i sommeren 2008, og den 25. november 2008 blev resultatet af udbuddet offentliggjort. På grund af manglende bud måtte den liggende sygetransport i København dog i udbud igen, og det udbud blev afgjort for et par uger siden.
De nye kontrakter, som på baggrund af udbuddet er indgået mellem Region Hovedstaden og ambulanceoperatørerne, indebærer en række ændringer i den måde, som det præhospitale beredskab er opbygget på, og Region Hovedstaden er den region, som har benyttet udbuddet af ambulancekørslen til at gennemføre den største omlægning af ambulancekørslen. Generelt strammer regionen grebet om en opgave, hvor både drift og udvikling hidtil i høj grad har været overladt til ambulanceoperatørerne. Fremover stilles der imidlertid langt mere detaljerede krav til ambulanceoperatørerne.
Beredskab reduceres væsentligt
I dag udføres både de akutte ambulanceudrykninger og de ikke-akutte liggende sygetransporter af ambulancer, der ved begge typer opgaver bemandes med reddere, som har en ambulanceuddannelse. Det giver et stort beredskab, fordi de ambulancer, som normalt anvendes til de liggende sygetransporter, i spidsbelastningsperioder kan anvendes til akutte ambulanceudrykninger og dermed sikre lave reponstider.
Fra på tirsdag bliver de to opgavetyper imidlertid helt adskilt. Liggende sygetransporter skal fremover udføres af såkaldte kolde ambulancer, som er sygetransportvogne uden egentlige behandlingsmuligheder. Personalet vil endvidere ikke længere skulle have en ambulanceuddannelse. Disse vogne vil dermed ikke længere udgøre en reserve, der kan anvendes til akutte ambulanceudrykninger.
Adskillelsen af de akutte ambulanceudrykninger og de ikke-akutte liggende sygetransporter medfører, at det samlede beredskab reduceres væsentligt. Alene i København har redderne tidligere vurderet, at man går fra 58 til 21 ambulancer, og i de fleste byer er der udsigt til en halvering af antallet af ambulancer. Som eksempler på det fremtidige beredskab kan nævnes Hillerød (to døgnambulancer), Frederikssund (en dag- og en døgnambulance), Helsingør (to døgnambulancer), Lyngby (en dag- og en døgnambulance), Gentofte (en døgnambulance), Gladsaxe (en døgnambulance), Tåstrup (en dag- og en døgnambulance), Ballerup (en dag- og en døgnambulance), Hvidovre (to døgnambulancer) og Falck-Huset (to døgnambulancer).
Ifølge Region Hovedstaden vil det reducerede beredskab ikke give anledning til problemer, da ambulancerne fremover kun skal udføre akutte ambulanceudrykninger og dermed får væsentligt færre kørsler end i dag, hvor der også udføres liggende sygetransporter. Redderne i både Københavns Brandvæsen og Falck har dog peget på, at det samlede beredskab vil være så lille, at større ulykker vil kræve, at samtlige ambulancer fra et større antal stationer tilkaldes, ligesom sammenfald af opgaver hurtigt kan rydde et lokalområde for ambulancer.
Ansvaret for, at ambulancerne er tilstrækkeligt hurtigt fremme, flyttes imidlertid også fra på tirsdag.
I dag er de enkelte ambulanceoperatører således forpligtede til at overholde visse krav til den gennemsnitlige responstid, men det er op til ambulanceoperatørerne selv at beslutte, hvor mange stationer og ambulancer, som skal anvendes for at overholde kravene.
Fremover er det imidlertid Region Hovedstaden, der beslutter, hvor mange ambulancer, som der er behov for, og hvor de skal placeres. Samtidig er det regionens egen vagtcentral, som disponerer ambulancerne. Ambulanceoperatørerne vil fremover alene være forpligtede til at sikre, at det aftalte antal ambulancer er til rådighed i det aftalte tidsrum og at de forlader stationen indenfor en bestemt tidsgrænse. Dermed vil ansvaret for ambulancernes udrykningstider fremover ligge hos regionen og ikke hos ambulanceoperatørerne.
En nyskabelse, som Region Hovedstaden står alene med, er at en række ambulancer fremover vil blive bemandet med paramedicinere i stedet for ambulancebehandlere. Der indsættes paramedicinerambulancer i indre København, Frederiksberg, Helsinge, Frederikssund, Fredensborg, Helsingør, Lyngby, Tåstrup, Ballerup, Hvidovre, Tårnby og Almindingen.
Mange ambulanceberedskaber får ny ambulanceoperatør
Falck var udbuddets store vinder, og redningskorpset bevarede ikke blot sin hidtidige ambulancekørsel i de gamle Frederiksborg og Københavns amter, men vandt også ambulancekørslen i to områder, hvor opgaven hidtil er blevet varetaget af Københavns Brandvæsen, nemlig Vesterbro/Valby og den nordlige del af Amager. Det indebærer, at Falck skal levere ambulancekørsel til ca. 200.000 flere borgere end hidtil. Desuden skal Falck stå for driften af 12 af de 18 køretøjer til liggende sygetransport, som fremover skal dække regionen.
Københavns Brandvæsen mistede i første udbudsrunde al ambulancekørsel og liggende sygetransport, hvor brandvæsenet dog ikke havde budt på sygetransporten. Efter Samaritens sammenbrud fik Københavns Brandvæsen imidlertid tildelt det såkaldte optageområde Bispebjerg, som omfatter driften af fire ambulanceberedskaber – heraf en paramedicinerambulance – i den centrale del af København. Desuden vandt brandvæsenet i anden udbudsrunde den liggende sygetransport i det noget større område Byen, hvilket indebærer, at Københavns Brandvæsen skal bemande seks køretøjer til liggende sygetransport.
Region Hovedstadens tredje ambulanceoperatør er Frederiksberg Brandvæsen, som hidtil har været underleverandør til Københavns Brandvæsen. Brandvæsenet beholder sit hidtidige dækningsområde, Frederiksberg, mens skal fra månedsskiftet også dække Vanløse. Antallet af ambulanceberedskaber er dog uændret to, men det ene ambulanceberedskab er en paramedicinerambulance.
Også når det gælder Region Hovedstadens akutlægebiler, sker der ændringer fra månedsskiftet. Københavns Brandvæsen bemander fortsat Læge 1 på Hovedbrandstationen, mens Falck skal bemande Læge 2 samme sted. Læge 3, der i øjeblikket har base hos Vestegnens Brandvæsen i Hvidovre, skal også bemandes af Falck, der overtager opgaven fra Roskilde Brandvæsen, mens Falck fortsætter med et bemande Læge 4 i Hillerød. Det vil fremover udelukkende være paramedicinere, der fungerer som lægeassistenter på akutlægebilerne, og lægeassistenterne vil på sigt have mellem 2/3 og 3/4 af deres vagter i ambulancetjenesten og resten på akutlægebilerne.
Nye ambulancestationer – især på Bornholm…
Langt de fleste ambulancestationer i Region Hovedstaden videreføres, men hos Københavns Brandvæsen vil der ikke længere være akutambulancer på i hvert fald stationerne Christianshavn, Vesterbro og Dæmningen. Region Hovedstaden har desuden besluttet, at der ikke længere skal anvendes akutbiler, og det betyder, at flere byer mister deres lokale, præhospitale beredskab.
For Falck indebærer de nye kontrakter, at der vil blive oprettet fire nye ambulancestationer.
Bornholm bliver det område i Region Hovedstaden, der får den suverænt bedste ambulancedækning og det bedste beredskab, og her bliver antallet af stationer – eller baser som de fremover omtales – øget fra to til fire. På Nordbornholm har der hidtil ikke været noget ambulanceberedskab, men i Olsker har der været placeret en akutbil. Den nedlægges, og i stedet oprettes en egentlig ambulancestation i Allinge, hvor der placeres et døgnberedskab. Indtil videre placeres stationen i en barak på byens beredskabscenter, men der er planer om at bygge en ny brandstation, hvor ambulancen også skal have base. Den mest særegne konstruktion i Region Hovedstaden bliver imidlertid den kommende ambulancestation i Almindingen. Her skal Bornholms døgnbemandede paramedicinerambulance placeres, og placeringen er valgt, fordi Almindingen ligger centralt på øen. Imidlertid er der tale om et område uden egentlig bymæssig bebyggelse, og ambulancen vil få base på et militært anlæg.
Jægerspris, hvor der i dag er stationeret en akutbil, vil fra 1. september 2009 i stedet få et ambulanceberedskab, der stationeres samme sted som akutbilen.
Falcks nye dækningsområder, Vesterbro/Valby og den nordlige del af Amager, vil til dels blive dækket fra de eksisterende stationer i Hvidovre og Tårnby. Men Falck tager også en ny ambulancestation i brug. Den vil blive placeret i Falck-Huset på Polititorvet – eller rettere sagt i en nabobygning, som hidtil har været anvendt af Arla, men som Falck har lejet. Falck-Huset var fra indvielsen i 1962 og frem til 1991 hjemsted for Falcks hovedstation, men aktiviteterne blev derefter flyttet til Hvidovre og lokalerne inddraget til administration. Den nye ambulancestation får to ambulanceberedskaber, som dækker henholdsvis Vesterbro/Valby og det nordlige Amager, samt en XL-ambulance.
I Helsingør og Frederikssund skal ambulancerne senere i kontraktperioden flyttes til de lokale hospitaler, hvor regionen indretter ambulancestationer, som Falck lejer. De nuværende stationer nedlægges i den forbindelse, og de aktiviteter, der ikke har med ambulancekørsel at gøre, flyttes til andre stationer.
Stort antal nye køretøjer
I ambulanceoperatørernes nye kontrakter med Region Hovedstaden stilles der for første gang krav til ambulancernes alder og kilometerstand. Det medfører, at mange ambulancer udskiftes i forbindelse med de nye kontrakters ikrafttræden.
I Falck skal der bruges 52 ambulancer og 17 køretøjer til liggende sygetransport for at leve op til kontraktens krav. Det samlede antal ambulancer omfatter også reservekøretøjer samt de nye såkaldte XL-ambulancer, der skal anvendes til svært overvægtige patienter. XL-ambulancerne opbygges på et større chassis end de almindelige ambulancer, således at de af udseende minder om sengeambulancerne, og de forsynes med en række forskellige hjælpemidler, bl.a. lift. XL-ambulancerne er placeret på en række stationer, men de er ikke fast bemandede. Når der er brug for en XL-ambulance, vil den blive bemandet med reddere fra en almindelig ambulance.
Falck i Region Hovedstaden har de seneste uger fået leveret 40 nye køretøjer, som fordeler sig på 26 almindelige ambulancer, seks XL-ambulancer, fire XL-sygetransportvogne og fire almindelige sygetransportvogne. De resterende køretøjer vil være de nyeste af Falcks eksisterende ambulancer, som er blevet coatet med det nye ambulancedesign. De køretøjer vil blive udskiftet indenfor de nærmeste år, og derfor vil det være disse køretøjer, som i første række rykker ud, så de kan få kørt nogle kilometer inden udskiftningen, mens de nye køretøjer i størst muligt omfang vil blive anvendt som reservekøretøjer i den første tid.
Falck har anskaffet to typer magnetskilte, som kan monteres på ambulancerne. Den ene type er forsynet med teksten ”Paramediciner”, og den vil blive monteret, når en ambulance fungerer som paramedicinerambulance. Den anden type anvendes til at dække Region Hovedstadens logo, hvis ambulancen skal anvendes til andre opgaver, f.eks. kørsel for kommunerne, kørsel med skiturister eller beredskabsvagt ved motorløb.
Det er i øvrigt ikke kun ambulancerne, som får ny udseende. I øjeblikket er Falck ved at tage en ny ambulanceuniform i brug. Den nuværende orange uniform erstattes af en limegul, og samtidig får redderne som noget nyt ID-kort, der monteres på de nye uniformsjakker. De reddere, som kører liggende sygetransport, vil fortsat anvende orange uniform, der dog forsynes med Region Hovedstadens logo.
Ny vagtcentral skal disponere ambulancerne
En væsentlig nyskabelse bliver, at alle ambulanceudrykninger og liggende sygetransporter i Region Hovedstaden fra 1. september 2009 skal disponeres fra en ny ambulancevagtcentral, som Region Hovedstaden selv står for driften af.
Den nye vagtcentral skal have egne lokaler på Herlev Hospital, men lokalerne er endnu ikke klar, og derfor har Region Hovedstaden frem til årsskiftet lejet et lokale på Falcks nuværende vagtcentral i Smørum. Egentlig skulle vagtcentralen have anvendt det nye SINE-kommunikationssystem, men da softwaren til vagtcentralerne er kraftigt forsinket, har Danske Regioner og Falck indgået en landsdækkende aftale om, at regionerne lejer IT- og kommunikationsinfrastruktur hos Falck. Region Hovedstadens vagtcentral bruger derfor Falcks EVA2000-disponeringssystem samt COM4000-kommunikationscentralen.
Den nye struktur på vagtcentralområdet indebærer, at ambulanceredderne fremover i praksis skal kommunikere med to forskellige vagtcentraler. Ambulancevagtcentralen tager sig af al disponering og af al kommunikation i forbindelse med de enkelte udrykninger, mens kommunikation om alle andre spørgsmål – f.eks. om vagtplanlægning, problemer med køretøjer og overenskomstrelaterede forhold – skal ske til ambulanceoperatørens egen vagtcentral. Hos Falck er der etableret styre- og driftsgrupper, som skal sørge for, at der til enhver tid stilles med det beredskab, som kontrakten med Region Hovedstaden kræver, samt sørge for kommunikation med ambulancer og sygetransportvogne.
I ambulancerne er det også Falcks radioudstyr, som vil blive anvendt, og derfor er der i Københavns og Frederiksberg brandvæseners ambulancer blevet installeret dataradioer fra Falck. Udkald af ambulancereddere fra de to brandvæsener vil ske på tekstpagere, som også anvender Falcks radiosystem.
I modsætning til ambulancerne skal de nye køretøjer til liggende sygetransport disponeres via Region Hovedstadens eget IT-system, hvor opgaverne bestilles af sygehusene via et webinterface, hvorefter systemet automatisk vælger den nærmeste ledige vogn. Køretøjerne er forsynet med en ny form for touchskærm, hvortil opgaverne sendes. Desuden har køretøjerne fået monteret et radiomodul til mundtlig kommunikation med regionens vagtcentral, men ifølge BeredskabsInfos oplysninger venter Region Hovedstaden, at der går mindst seks måneder, inden radiosystemet er i drift, og indtil da sker al mundtlig kommunikation mellem vagtcentral og køretøjer via mobiltelefoner.
System med bod giver behov for nytænkning
En anden nyskabelse i de nye kontrakter mellem ambulanceoperatørerne og Region Hovedstaden er, at regionen fremover kan pålægge ambulanceoperatørerne en bod, hvis visse af kontraktens krav ikke opfyldes.
Efter kontrakten er ambulanceoperatørerne forpligtede til at stille med et antal ambulancer, som er bemandede i nærmere aftalte tidsrum. Hvis en ambulance ikke er til rådighed – f.eks. fordi en redder kommer for sent på arbejde eller der er tekniske problemer med ambulancen – kan ambulanceoperatøren pålægges en bod på 5.000 kr. pr. påbegyndt halve time.
I Falck har man blandt andet søgt at nedbringe risikoen for bod ved at opsætte særlige indmønstringssystemer på alle stationer. Her skal redderne på en touchskærm indtaste deres mandskabsnummer, når de møder, så Falcks egen vagtcentral kan se, om redderne er mødt og kan bemande ambulancen til tiden.
Regionen kan også pålægge en bod, hvis en ambulance ikke har kaldt op til ambulancevagtcentralen inden 90 sekunder efter modtagelsen af en alarm (kørsel 1 og 2) eller 180 sekunder, hvis det er en liggende sygetransport. Boden kan her udgøre 500 kr. pr. påbegyndte 30 sekunder.
Overskud af ambulancereddere klares uden fyringer
Mangel på uddannede ambulancereddere har de seneste år været det største problem indenfor ambulancetjenesten, hvor problemet har været særligt stort i Region Hovedstaden. Den ændrede sygehusstruktur har givet behov for flere ambulancer, men manglen på mandskab har medført, at ambulanceredderne har oplevet et stort arbejdspres, og i sommeren 2006 nedlagde redderne på de fleste københavnske Falck-stationer arbejdet i protest mod arbejdspresset.
Med Region Hovedstadens beslutning om kraftigt at reducere antallet af akutambulancer er situationen imidlertid vendt på hovedet. Selv om Falck har overtaget ambulancekørslen i nye områder i regionen, så er situationen i redningskorpset nu, at man har en stor gruppe reddere, som der reelt ikke er nogen arbejdsopgaver til. Falck har imidlertid lanceret et fastholdelsesprojekt, hvor antallet af reddere ikke reduceres til det reelle behov, men hvor man i stedet fordeler opgaverne mellem redderne.
I en overgangsperiode har Falck endvidere besluttet, at nyuddannede ambulanceassistenter skal være med til at bemande de nye køretøjer til liggende sygetransport. Denne opgave kræver ellers ikke længere en ambulanceuddannelse, men det store overskud af ambulancereddere gør, at Falck ønsker at anvende assistenter til opgaven, men uden at de dog af den grund får den lavere løn, som ellers vil være forbundet med de liggende sygetransporter sammenlignet med ambulancekørsel.
Københavns Brandvæsen har tidligere meddelt, at brandvæsenet ikke kan undgå en fyringsrunde. Her står 48 reddere til at miste jobbet.
Kontrakter gælder i seks år
Udbuddet af ambulancekørslen i Region Hovedstaden har omfattet varetagelse af opgaven i en periode på seks år.
Det følger imidlertid af de nye kontrakter, at Region Hovedstaden undervejs i kontraktperioden med kort varsel kan vælge at øge eller reducere antallet af beredskaber.
