Selv om det siden 2005 har været lovpligtigt for folkeskolen at undervise eleverne i livreddende førstehjælp, er det ifølge en ny undersøgelse kun omkring halvdelen af skolerne, der gør det. Der er ellers her et stort potentiale for at klæde eleverne på til at træde til med hurtig hjælp, som kan redde liv.
I den nye undersøgelse peger forskerne på, at der er behov for strukturelle ændringer som f.eks. at gøre undervisningen til et timefast fag i folkeskolen, hvis flere skoler skal opfylde kravet og uddanne eleverne til at redde liv. Samtidig bør lærerne hjælpes og klædes bedre på til at stå for undervisningen.
I de seneste 20 år er Danmark blevet en nation af førstehjælpere, hvor det er naturligt at træde til ved hjertestop uden for hospital. I samme periode er overlevelsen efter hjertestop uden for hospital firedoblet. Formodentligt er en af de væsentligste forklaringer på den positive udvikling, at mange borgere har gennemført et kursus i livreddende førstehjælp, bl.a. i forbindelse med erhvervelse af kørekort, hvor et førstehjælpskursus har været obligatorisk siden 2005. Dermed er mange forberedt på at træde til.
I folkeskolen har det også siden 2005 været obligatorisk at undervise eleverne i livreddende førstehjælp. Men en ny undersøgelse gennemført af Region Hovedstadens Akutberedskab i samarbejde med Dansk Råd for Genoplivning og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, viser, at blot halvdelen af folkeskolerne lever op til det.
Undersøgelsen viser, at der er stor opbakning til undervisningen i livreddende førstehjælp i folkeskolen. Både lærerne og skolelederne mener, at undervisningen hører hjemme i folkeskolen, men alligevel er det vanskeligt for skolerne at gennemføre den. Udfordringen er bl.a., at undervisning i livreddende førstehjælp ikke er et timefast fag, og derfor er der ingen ramme for at implementere undervisningen i skolerne.
”Der er desværre ikke nogen fagspecifik lærergruppe, der har ansvaret for, at undervisningen gennemføres. Dermed er man i høj grad afhængig af, at der er en ildsjæl på skolen, som tager initiativ til at undervise eleverne. Når det er så personbåret, bliver undervisningen aldrig systematisk udbredt, som der er behov for og lovkrav om”, siger Carolina Malta Hansen, der er klinisk forskningslektor og kardiolog ved Region Hovedstadens Akutberedskab og Herlev og Gentofte Hospital.
Blot hver tredje skoleklasse bliver undervist i livreddende førstehjælp
Carolina Malta Hansen er forskningslederen bag undersøgelsen, der er gennemført med støtte fra TrygFonden. Hun mener, at der er behov for politisk handling, hvis flere skoler skal leve op til undervisningspligten.
”Vi gennemførte en lignende undersøgelse i 2013, og andelen af skoler, der gennemfører undervisningen i dag, er på samme niveau som dengang. Der er altså intet sket i de seneste 10 år, hvilket kalder på strukturelle ændringer, hvis den livreddende førstehjælpsundervisning skal blive en succes i folkeskolen. I dag er det blot én ud af tre skoleklasser, der modtager undervisning, og derfor kunne man fx gøre førstehjælpsundervisningen til fast del af pensum i idræt eller biologi, ligesom man har gjort i Norge. Så er der ikke tvivl om, hvilke lærere på skolen der har ansvaret for undervisningen, og faglærerne kan blive klædt på til at undervise som en del af deres uddannelse”, siger Carolina Malta Hansen.
Målet er at uddanne en hel nation af førstehjælpere
Undersøgelser viser, at har man modtaget undervisning i livreddende førstehjælp, er man mere tilbøjelig til at træde til, hvis der sker et hjertestop. Dette var bl.a. baggrunden for, at den lovpligtige undervisning i folkeskolen og ved erhvervelse af kørekort blev vedtaget af Folketinget for knap 20 år siden. Samtidig er undervisningen i skolerne med til at skabe mere lighed inden for sundhed, da eleverne kommer fra alle samfundslag – og dermed også fra de boligområder, hvor der er øget risiko for hjertestop, men hvor få i dag træder til.
Gratis undervisningsmaterialer skal hjælpe
Dansk Råd for Genoplivning har netop lanceret gratis undervisningsmaterialer i form af et undervisningsforløb på seks lektioner med tilhørende øvelser og undervisningsfilm. Tilsvarende er der også materialer til et undervisningsforløb om stroke (blodprop eller blødning i hjernen). Undervisningsmaterialerne, der er udviklet med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, skal gøre det nemt for lærerne at undervise eleverne.
”Det er forståeligt, at lærerne gerne vil føle sig godt klædt på til at undervise i hjertemassage og brug af hjertestartere, og at det kan være én af forklaringerne på den manglende undervisning. Vi stiller derfor et færdigt læringskoncept til rådighed for lærerne, som ikke kræver særligt forhåndskendskab til livreddende førstehjælp. Vi håber, at det sammen med vores igangværende arbejde for at skabe et øget politisk fokus på området vil forbedre rammerne for førstehjælpsundervisningen. Det er vigtigt, at vi får uddannet så mange som muligt i at redde liv, så flere kan overleve hjertestop og stroke i fremtiden”, siger Stine Strandkjær, der er direktør i Dansk Råd for Genoplivning.
Undervisningsmaterialerne er målrettet 6.-8. klassetrin og kan downloades på www.hjernehjertehjaelp.dk.
