Et pilotprojekt fra Sverige tyder på, at der kan være potentiale i at anvende droner til at transportere hjertestartere frem til patienter med hjertestop. Dermed sikres det, at førstehjælpere har det rette udstyr til at udføre livreddende førstehjælp, indtil ambulancen er fremme. I det svenske pilotprojekt var dronen – og dermed hjertestarteren – i gennemsnit fremme næsten 2 minutter før ambulancen.
Det svenske pilotprojekt blev gennemført i 2020 som et samarbejde mellem SOS Alarm, Karolinska Institutet, Västra Götalandsregionen og dronevirksomheden Everdrone. Der var tale om et forskningsprojekt, og resultaterne fremgår af en videnskabelig artikel i tidsskriftet European Heart Journal.
Projektet omfattede Kungälv og Göteborg kommuner med i alt 80.000 indbyggere. I forsøgsperioden modtog alarmcentralen 53 opkald om hjertestop, og ved 12 af disse alarmer var det muligt at afsende en drone, som transporterede en hjertestarter frem til patienten. Fra en højde på ca. 30 meter blev hjertestarten firet ned til de førstehjælpere, som måtte være på stedet. Dronen nåede frem i 11 tilfælde, og i syv at tilfældene skete det før ambulancen. Mediantiden for dronens ankomst var 1:52 minutter før ambulancen.
I de relativt få tilfælde, som indgik i undersøgelsen, var det praktiske udbytte dog begrænset, da hjertestarten i ingen af tilfældene var blevet taget i brug, da ambulancen ankom. Undersøgelsen peger på, at det er vigtigt, at alarmcentralen tager initiativ og instruerer dem, der har ringet 112, i brugen af hjertestarteren.
”Resultaterne viser, at teknologien fungerer, og at den kan gøre en stor forskel i det præhospitale beredskab. Nu vil vi fortsætte med at udvikle og implementere droner andre steder i Sverige. På længere sigt forventer vi, at vi også kan bruge droner til at flyve medicin og andre forsyninger frem til de mere utilgængelige skadessteder”, fortæller Maria Khorsand, der er adm. direktør i SOS Alarm, som driver de svenske alarmcentraler.
I april i år blev et supplerende projekt iværksat. Her er systemet blevet optimeret, så dronerne kan anvendes ved flere alarmopkald og med en kortere responstid. Det skal ses i lyset af, at dronerne i forbindelse med det første pilotprojekt ikke kunne afsendes, hvis det var mørkt eller regnede, ligesom dronerne var programmeret til at undgå at flyve over tætbefolkede områder.
