Nogle spritbilister beder selv om at få ubehageligheder. Det gælder blandt andet en 38-årig kvinde, som lørdag aften kørte ind i en ambulance i Sønderborg – ikke bare én men to gange! De hele startede, da der omkring kl. 19.30 skete en trafikulykke efter at en bilist var kørt over for rødt. Både politi og ambulance kom til stede, og betjentene kunne lidt efter observere en kvinde, der i bil lige så stille kørte ind i ambulancen.
I et forsøg på at komme forbi alligevel, bakkede kvinden og kørte frem igen – men altså kun for at køre ind i ambulancen en gang til. Men så fik hun også lov til at puste i ballon, og blev bagefter taget med for at aflevere en blodprøve, der skal fastslå promillens størrelse, skriver Jydske Vestkysten.