En bornholmsk fotograf skal betale 3.000 kr. i bøde, efter at han på et ulykkessted tog billeder, mens ambulancemandskabet behandlede en patient, der senere døde. Både politifolk og ambulancereddere opfordrede fotografen til at flytte sig, men det afviste han. Det er Højesteret, som nu har truffet den principielle afgørelse.
Sagen går tilbage til 2017, hvor fotografen var mødt frem ved at alvorligt trafikuheld på Bornholm. Her tog han i en afstand af 6-7 meter billeder af redningsmandskabets arbejde med at behandle en svært tilskadekommen patient, der senere afgik ved døden.
I retten forklarede to politiassistenter og to ambulancereddere, at fotografen var i vejen for redningsmandskabet, og at han i den forbindelse undlod at efterkomme opfordringer fra såvel redningsmandskab som politi til at flytte sig.
I både byretten og landsretten blev fotografen derfor dømt for at have overtrådt beredskabslovens § 41, stk. 1 og 2, som fastslår, at ”enhver skal rette sig efter de påbud, der udstedes af redningsberedskabet” samt at ”enhver skal overholde afspærringer i forbindelse med en indsats og efterkomme politiets eller redningsberedskabets opfordring til at forlade det afspærrede område eller vejene hertil”.
Ingen særlige rettigheder for pressefotografer
Sagen blev anket til Højesteret, der tog stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt reglerne i beredskabsloven også omfattet pressefotografer, der efter et særligt cirkulære har en vis adgang til at passere gennem politiafspærring.
Højesteret lagde imidlertid vægt på, at det efter beredskabsloven er ”enhver”, som skal efterkomme politiets og redningsberedskabets opfordringer, og at der altså ikke i loven er en undtagelse, som tillader pressefotografer at ignorere opfordringerne. Højesteret mente heller ikke, at det var et krav, at der var opsat egentlig afspærring på skadestedet, men at udrykningskøretøjernes placering også kan vise, at der er tale om et område, hvor man ikke må opholde sig.
Højesteret anerkender i dommen, at der skete et indgreb i pressefotografens ytringsfrihed, men samtidig slår dommerne fast, at ytringsfriheden efter den europæiske menneskerettighedskonvention ikke er ubetinget. I det konkrete tilfælde havde indgrebet således et legitimt formål, nemlig at sikre, at redningsmandskabet uhindret kunne foretage arbejdet med at forsøge at redde den tilskadekomnes liv. Samtidig lægger Højesteret vægt på, at fotografen godt kunne have udført sit arbejde fra en placering udenfor det afspærrede område. Derfor var indgrebet ikke i strid med menneskerettighedskonventionen.
Blev dømt for mere end tiltalen
På et enkelt punkt fik fotografen dog medhold af Højesteret.
I landsretten blev fotografen således dømt for at have undladt at efterleve opfordringer fra både redningsmandskabet og politiet til at flytte sig. Anklagemyndigheden havde dog kun tiltalt ham for at undlade at følge politiets anvisninger, så retten gik altså videre end tiltalen. Det kan man imidlertid ikke, så derfor valgte Højesteret at frifinde ham for den del, der vedrørte redningsberedskabet.
Bøden på 3.000 kr. forblev dog uændret.
På grund af sagens principielle karakter besluttede Højesteret, at fotografen ikke skal betale sagens omkostninger.
