Bliver den præhospitale behandling bedre, hvis der indgår akutlægebiler i beredskabet? Eller er pengene bedre brugt på paramedicinere? En rapport fra Region Sjælland tyder på, at brugen af akutlægebiler ikke øger overlevelsen blandt de alvorligt syge patienter, men lægerne sætter spørgsmålstegn ved rapporten.
I 2011 gennemførte Region Sjælland en stor omlægning af det præhospitale beredskab. To akutlægebiler og to sygeplejerskebemandede akutbiler blev nedlagt, og i stedet satsede regionen på paramedicinere. I dag er der således 23 døgnbemandede ambulancer og akutbiler, der er bemandede med paramedicinere. Tilbage er kun en enkelt akutlægebil, der er placeret på AMK-vagtcentralen i Slagelse og bemandes med den læge, der også varetager telefonisk rådgivning af ambulanceredderne og fungerer som koordinerende læge ved større indsatser. Det har givet en årlig besparelse på 20 mio. kr.
Siden omlægningen i 2011 har Region Sjælland gennemført en række projekter, hvor den præhospitale indsats er blevet evalueret. Resultaterne er samlet i en ny rapport.
Hurtigere og mere lige adgang til avanceret hjælp
Beregninger fra Region Sjælland viser, at de avancerede præhospitale enheder i 2010 kunne nå frem til 45 pct. af regionens borgere inden for 15 minutter i de timer på døgnet, hvor beredskaberne var aktive. Beregnet på døgnbasis var dækningsgraden 36 pct. Medregnes alene de lægebemandede beredskaber, var dækningsgraden på 26 pct. Det vil sige, at kun 26 pct. af borgerne i regionen kunne nås af lægebilerne inden for 15 minutter – og kun i dag- og aftentimerne. Beregnes lægebilernes dækningsgrad på døgnbasis var den 17 pct.
Det fremgår af den nye evalueringsrapport, at de paramedicinerbemandede ambulancer og akutbiler i 2013 nåede frem inden for 15 minutter ved 94 pct. af de alvorlige og livstruende situationer. Det får Region Sjælland til at konkludere, at borgerne i hele regionen har fået en hurtigere og mere lige adgang til præhospital indsats på avanceret niveau.
Lægelig medvirken ved flere indsatser
I 2013 blev akutlægebilen i Slagelse disponeret 578 gange, svarende til gennemsnitligt 1,6 gange pr. døgn. Samlet set var der imidlertid i 2013 lægelig medvirken ved godt 6.000 præhospitale indsatser, hvoraf 1.300 var med læge på skadestedet (med lægebilen i Slagelse eller lægehelikopteren) og resten i form af telemedicinsk assistance fra lægen på AMK-vagtcentralen.
”Der er lægelig medvirken ved flere præhospitale indsatser end tidligere, men den lægelige medvirken har skiftet karakter fra direkte deltagelse i indsatserne i en mindre del af regionen til i højere grad at bestå i rådgivning/supervision af paramedicinere og ambulancepersonale i hele regionen, herunder lægelig ordination af behandling og medicin”, konkluderer regionen.
Samme overlevelse
Men har omlægningen af det præhospitale beredskab så haft indflydelse på patienternes overlevelseschancer? Det har regionen forsøgt at svare på gennem en større analyse af akutlægebilens betydning for akutte patienter.
Formålet med analysen har været at belyse effekten på outcome (resultatet) af den præhospitale indsats for patienterne i henholdsvis Slagelse Sygehus og Køge Sygehus’ akutte optageområder. Det er sket ved at analysere dødeligheden blandt patienter indbragt til sygehusene i de to områder. Overlevelse blev valgt som mål i analysen, fordi det er et entydigt og veldefineret mål for effekten af sundhedsvæsenets indsats.
For at kunne vurdere den mulige effekt af akutlægebilen skulle de to områder, der skulle sammenlignes, ligne hinanden så meget som muligt – dvs. have de samme karakteristika. Køge Sygehus blev valgt til sammenligningen, fordi sygehusets specialefordeling, optageområde, geografi og trafikale forhold i vid udstrækning var sammenlignelige med Slagelse Sygehus. Forskellen mellem de to områder kunne således afgrænses til, at den præhospitale organisation omkring Slagelse Sygehus blev understøttet af en lægebil.
I alt indgik der 2.809 kørsler med kategori A til sygehus i analysen, og der blev registreret i alt 120 hændelser, hvortil der blev disponeret præhospital akutlæge fra lægebilen i Slagelse, og hvor patienten blev indbragt til sygehus med udrykning. Der var ikke forskel med hensyn til køn eller alder på de to grupper patienter, der blev indbragt til henholdsvis Slagelse og Køge Sygehus. De var således sammenlignelige. Der var heller ikke væsentlig forskel på sygdomsmønsteret i de to områder på grundlag af meldingerne til AMK-vagtcentralen, ligesom responstiden for ambulancer for de to grupper var tilnærmelsesvist identiske. Den samlede anvendte tid i forbindelse med den præhospitale indsats – fra opkaldet blev registreret på AMK-Vagtcentralen til patienten blev indbragt til sygehus – var praktisk talt ens for de to patientgrupper, idet dog transporttiden til Køge Sygehus i gennemsnit var to minutter længere end transporttiden til Slagelse Sygehus. Der var ikke forskel på andelen af patienter, som det præhospitale mandskab udførte genoplivning på i de to områder.
Analysen viser, at dødeligheden var 7,5 pct. inden for et døgn og 13,9 pct. inden for 30 dage for patienter indbragt til Slagelse Sygehus, og 5,2 pct. inden for et døgn og 11,5 % inden for 30 dage for patienter indbragt til Køge Sygehus. Der var dermed ikke nogen statistisk forskel på dødeligheden i de to områder opgjort efter 30 dage. Det vil sige, at man ikke ud fra data kan sige, at der var forskel på dødeligheden i de to områder – man kan således heller ikke konkludere, at den lavere dødelighed i Køge viser, at dødeligheden i områder uden lægebil er lavere end i områder med lægebil.
Konklusion: Kvaliteten er ikke faldet
Evalueringsrapportens konklusion er, at der ikke er noget der tyder på, at der i den præhospitale indsats, som har været ydet i den forløbne tre-årige periode, har været kvalitetssvigt, der giver anledning til at revurdere strukturen. Der er således hverken gennem rapporterede utilsigtede hændelser, patientklager eller patientforsikringssager identificeret kvalitetssvigt, som har haft alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for patienterne.
Der har som nævnt heller ikke kunnet påvises forskelle i dødeligheden for patienter indbragt med akut ambulancekørsel i et område med lægebil (Slagelse) i sammenligning med et område uden lægebil (Køge).
Læger: Evaluering siger intet om værdien af lægebiler
Ikke overraskende møder Region Sjællands konklusion kritik fra Lægeforeningen, der hæfter sig ved, at den analyse, som indgår i evalueringen, ikke giver mulighed for at konkludere, om et præhospitalt beredskab uden lægebiler er ligeså godt som et med lægebiler.
”Helt grundlæggende er der det store problem ved undersøgelsen, at den sammenligner æbler og pærer. Regionens sammenligner dødsfald blandt akutte patienter indbragt til Køge Sygehus, hvor der ikke er en lægebil, og Slagelse Sygehus, som har en lægebemandet akutbil. Problemet er, at Slagelse-bilen ikke er en lægebil i den forstand, som man kender fra de øvrige regioner. Her kører lægebilerne typisk langt flere gange i døgnet end den i Slagelse. Vi må fortsat konstatere, at beslutningen om at afskaffe lægebiler er en ren politisk beslutning uden fagligt grundlag”, siger Jette Nielsen, der er formand for Lægeforeningen i Region Sjælland.
Jette Nielsen anerkender, at den avancerede hjælp fra paramedicinere i dag når hurtigere frem til patienterne end tidligere. ”Det er godt, at responstiderne er blevet kortere. Men det er ikke ensbetydende med, at det altid er den rigtige hjælp, som patienterne får. Set ud fra et fagligt synspunkt vil det være sund fornuft, at der sendes læger ud til patienter med alvorlige traumer eller alvorlig sygdom”, siger Jette Nielsen.
