Efter flere uger med hård kritik af Gentofte Brandvæsens Tetra-baserede radiosystem havde brandvæsenets ledelse i denne uge indkaldt medarbejderne til et stormøde. Men mødet har ikke fået brandfolkenes kritik til at forstumme. De har nu udarbejdet et svar på den redegørelse, som Gentofte Kommune præsenterede for politikerne, og her er brandfolkene stærkt kritiske overfor ledelsens udlægning af hele forløbet omkring indførelsen af de nye radio- og vagtcentralsystemer og de konkrete hændelser, hvor radiokommunikationen har svigtet. Desuden mener brandfolkene, at responstiderne er steget kraftigt, og at vagtcentralsystemet sender for store regninger til Region Hovedstaden.
Både kommune og brandvæsen fastholder fortsat, at brandvæsenet har et udemærket radiosystem, men man er dog gået så lang som til at erkende, at systemet ikke fungerer helt som ventet. Og det illustreres da også af, at brandvæsenets ledelse i sidste uge valgte at udstyre alle brandvæsenets fem ambulancer med en ekstra mobiltelefon. Dermed har ambulancerne tre mobiltelefoner; en fastmonteret i bårerummet og to bærbare telefoner, der anvender henholdsvis TDC’s og Sonofons net. Mobiltelefonerne skal dels anvendes i de områder, hvor der ikke er Tetra-dækning, og dels i situationer, hvor der er problemer med radiosystemet. Men at der er behov for en så omfattende backup til det, der ellers skulle være et særdeles stabilt radiosystem, viser ifølge brandfolkene, at der er noget galt – og brandfolkene understreger samtidig, at blandt andet opkoblingstiden, den manglende mulighed for kommunikation mellem flere parter, risikoen for overbelastning af mobilnettet ved større ulykker og den manglende mulighed for at prioritere opkald gør, at mobiltelefonerne på ingen måde kan erstatte radiokommunikation.
Brandfolkene kritiserer i den forbindelse, at der kun er en enkelt telefonlinie til vagtcentralen, som både skal benyttes til opkald fra ambulancerne mobiltelefoner og til opkald på den særlige hotline, som sygehusene kan anvende ved bestilling af opgaver. Det betyder, at nummeret ofte vil være optaget.
Brandfolkene er også stærkt utilfredse med, at brandvæsenet har givet dem besked på, at de ikke må rette direkte henvendelse til alarmcentralen i København, der ellers har modtaget alarmopkaldene om de opgaver, som brandfolkene sendes ud til, og som dermed som udgangspunkt har det højeste informationsniveau om opgaverne. Men her er det tilsyneladende økonomi, som forhindrer brandfolkene i at anvende det, som de selv opfatter som den optimale løsning. For at spare det årlige beløb, som Gentofte Brandvæsen hidtil har betalt til Københavns Brandvæsens alarmcentral for disponering af køretøjerne, fjernede brandvæsenet nemlig i februar muligheden for, at der fra Gentoftes køretøjer kan kaldes direkte op til alarmcentralen. Ifølge brandvæsenets ledelse kan den mulighed af tekniske årsager ikke genetableres, mens brandfolkene fastholder, at det blot er et spørgsmål om at montere de tidligere radioer i ambulancerne – og de ligger på brandvæsenets depot. I brandkøretøjerne er radioerne endda ikke blevet pillet ud, men Københavns Brandvæsen vil ikke besvare opkald fra disse køretøjer, da der ikke er nogen aftale mellem alarmcentralen og Gentofte Brandvæsen om varetagelse af vagtcentralfunktion. Derfor vil alarmcentralen heller ikke modtage mobilopkald fra Gentoftes køretøjer.
En udrykning til en hjertepatient den 22. april er central i striden mellem brandvæsenets ledelse og brandfolkene. For ifølge ledelsen var det en personalefejl, der var skyld i, at de to ambulancefolk dels kørte til en forkert adresse og dels ikke besvarede radioopkald fra vagtcentralen, der forsøgte at omdirigere ambulancen til den rigtige adresse. Men ifølge brandfolkene hænger ledelsens redegørelse for udrykningen simpelthen ikke sammen.
Gentofte Brandvæsens vagtcentral modtog i første omgang en alarm til Birkholmsvej i Rudersdal Kommune. Da adressen ikke kunne genkendes i brandvæsenets vagtcentralsystem, blev den indtastet manuelt som bemærkning til opgaven. Inden brandfolkene nåede ned til ambulancen, blev adresse imidlertid ændret til Birkholmsvej i Lyngby-Taarbæk Kommune, og det blev rettet i rapportens adressefelt, men ikke i bemærkningsfeltet, hvor adressen stadig figurerede som Birkhomsvej i Rudersdal. Adressen var således korrekt angivet i LOC(ation)-feltet øverst, men samtidig var der i feltet Comments angivet, at Krak-koordinatet var 107 B5, hvilket er koordinatet til den forkerte adresse. Når der rykkes ud til adresser udenfor barndvæsenets eget dækningsområde, vil brandfolkene normalt tage udgangspunkt i Krak-koordinatet og slå adressen op i kortbogen, og det gjorde de også ved den konkrete udrykning – og derfor kørte de til Rudersdal-adressen. Brandvæsenet har ikke et vejfindingssystem i ambulancerne.
Brandfolkene mener også, at det er lodret forkert, når brandvæsenets ledelse i redegørelsen skriver, at vagtmesteren i Gentofte via Tetra-systemets positioneringssystem blev opmærksom på, at ambulancen var på vej til den forkerte adresse. Ifølge brandfolkene befandt vagtmesterens sig i tekøkkenet, hvor han var i gang med at vaske op, og positioneringssystemet anvendtes slet ikke – for det virker ikke. Den manglende kapacitet til dataoverførsel i Tetra gør nemlig, at systemet ikke kan sende brugbare og opdaterede positionsoplysninger til systemet. Samtidig er systemet upålideligt, så man ofte oplever, at køretøjer i systemet ses kørende rundt i kommunen, mens de i virkeligheden holder i brandvæsenets garage. Brandfolkene mener også, at brandvæsenets ledelse har misforstået arbejdsgangene på vagtcentralen. Ifølge ledelsens redegørelse blev der nemlig sendt en opdatering til ambulancen med beskeden “Lyngby”, hvilket ifølge ledelsen skulle gøre ambulancefolkene opmærksomme på, at de retteligt skulle køre til Lyngby. Men en sådan opdatering blev ifølge brandfolkene aldrig sendt – og når der står Lyngby på rapporten er det blot en oplysning om, at der køres sekundært for Falck i Lyngby. Vagtmesteren var på dette tidspunkt slet ikke opmærksom på, at der var tale om to forskellige adresser.
Brandfolkene mener også, at brandvæsenets ledelse underdriver problemerne med radiokommunikationen, idet der ifølge brandfolkene har været flere konkrete episoder, hvor radioproblemer forsinkede indsatserne. Da brandfolkene på vagt var i Skovshoved for at købe is kunne vagtcentralen således trods flere forsøg ikke få kontakt med dem, så de kunne rykke ud til en brand. Det fik en brandmester til at indskærpe, at brandfolkene på grund af dårlig radiodækning ikke måtte opholde sig i Skovshoved-området, men brandchefen gav nogle uger senere kontraordre. Ved en bådbrand i 2006 kunne ingen af de indsatte styrker tale sammen under indsatsen, hvilket gav store forsinkelser i indsatsen, og det fik den vagthavende indsatser til at tage initiativ til, at ambulancerne fik analoge skadestedsradioer. Kort efter blev radioerne imidlertid fjernet igen, uden at indsatslederen blev orienteret.
Problemerne med dårlig radiodækning resulterer ifølge brandfolkene også i, at der sendes for store regninger til Region Hovedstaden. Hvis der ikke er radiodækning, kan ambulancens klarmeldinger nemlig ikke sendes til vagtcentralen, og så kan de først sendes, når der atter er radiodækning. Da regionen betaler på basis af tidsforbrug, betyder en forsinket klarmelding ifølge brandfolkene, at der sendes en for stor regning for assistancen.
Gentofte Brandvæsens ledelse har i deres redegørelse til politikerne henvist til, at statistikken viser, at responstiderne ikke er steget efter overgangen til Tetra og det nye vagtcentralsystem, og at det dermed er bevist, at der ikke er generelle problemer med kommunikationen – og at udrykningerne i hvert fald ikke påvirkes. Men ifølge brandfolkene er det helt forkert. Tidligere, da alarmcentralen i København selv stod for udkald af ambulancerne, blev responstiden udregnet som tiden fra det øjeblik alarmcentral modtog alarmopkaldet og til ambulancen meldte ankomst på skadestedet. Altså inklusiv den tid, som gik med at behandle alarmopkaldet på alarmcentralen. I dag regnes responstiden som tiden fra Gentofte Brandvæsen modtager den færdigbehandlede alarm fra alarmcentralen og til ambulancen melder ankomst. Den tid, som alarmcentralen bruger på at behandle alarmopkaldet, indgår altså ikke længere i responstiden, og derfor burde responstiderne i gennemsnit være faldet med det minut, som alarmcentralen normalt bruger på behandlingen af opkaldet, hvis man skulle sige, at responstiden er uændret efter overgangen til det nye system. Det nye system blev taget i brug i slutningen af februar 2006, og hvis man tager højde for, at responstiden opgøres anderledes, er responstiden faktisk steget fra 4,31 og 4,57 minutter i januar og februar 2006 til 7,08 minutter i marts og f.eks. 7,01 minutter i juni og 6,49 minutter i november.
Afslutningsvis påpeger brandfolkene, at der endnu er alvorlige problemer med funktionaliteten i det nye vagtcentralsystem, og at det kan have alvorlige følger for patienterne. Alarmcentralen i København har således mulighed for at medsende en lægebil eller et lægehold, når Gentoftes ambulancer rykker ud, og det registreres i så fald ved, at der på rapporten sættes kryds i et særligt felt. Det felt registreres imidlertid ikke af vagtcentralsystemet i Gentofte, så ambulancefolkene bliver ikke orienteret om, at der er medsendt læge. Dermed er ambulancefolkene ikke opmærksomme på, at de på skadestedet kan afvente lægen, og i stedet vil de derfor køre patienten til nærmeste skadestue. Ved eksempelvis hovedskader kan det give en stor forsinkelse, fordi patienten skal til Rigshospitalets Traumecenter, men kun læger må visitere direkte til traumecenteret. Det vil en ambulancelæge kunne gøre på skadestedet, men nu køres patienten først til skadestuen i Gentofte – hvor man ikke kan behandle hovedskader – hvorfra patienten så senere skal flyttes for at blive opereret.
