Selv om der er stor forskel på ambulancernes responstid i henholdsvis tyndtbefolkede og tætbefolkede områder, så kan disse forskelle ikke aflæses i statistikken for overlevelse efter hjertestop. Det viser en ny undersøgelse fra forskerne bag Dansk Hjertestopregister. En væsentlig forklaring er formentlig, at der ved 80 pct. af hjertestoppene ydes førstehjælp, inden ambulancen når frem.
Det er første gang, at forskerne bag Dansk Hjertestopregister har undersøgt overlevelsen efter hjertestop i henholdsvis tyndt- og tætbefolkede områder.
”Den geografiske forskel har vi interesseret os for længe, men først nu har vi den nødvendige data til rådighed for at kunne analysere det. Der er helt naturligt områder i Danmark, hvor ambulancen har længere responstider end andre steder, men vi kan se, at der ikke umiddelbart er forskel på chancen for at overleve hjertestop i tæt og tyndere befolkede områder”, fortæller Kristian Bundgaard Ringgren, der er læge og forsker på Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Når en person falder om med hjertestop, træder vidner eller frivillige førstehjælpere til med livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, i 80 pct. af tilfældene. Det er et niveau, som Danmark nu har ligget på i flere år, og som har sat helt nye standarder internationalt. Det er også meget positivt set i lyset af COVID-19, hvor vi i lange perioder blev opfordret til at holde afstand til hinanden for at undgå smitte.
”Det er utrolig glædeligt, at der bliver ydet livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, ved fire ud af fem hjertestop. Livreddende førstehjælp øger chancen for overlevelse, og derfor er det også fantastisk, at vi i dag er over 124.000 frivillige hjerteløbere i hele landet, som har meldt sig til at løbe afsted for at yde hjertelungeredning og hente en hjertestarter, når der er hjertestop i nærheden. Ser vi på overlevelsen i 2020, er der sket et lille fald siden 2019 fra 16 pct. til 14 pct., som dog ligger indenfor statistisk usikkerhed. Den præcise årsag kender vi ikke, men det er nærliggende at tro, at COVID-19 kan spille en rolle”, siger Kristian Bundgaard Ringgren.
Hjertestartere og hjerteløbere
På Hjertestarternetværket (Hjertestarter.dk) er der pr. 15. oktober 2021 registreret 20.909 hjertestartere. Heraf gælder, at:
- 868 hjertestartere (svarende til 62 pct.) er tilgængelige døgnet rundt.
- 858 hjertestartere er tilgængelige i et begrænset tidsrum.
- 183 hjertestartere er bag lås og slå.
På regionsbasis er der pr. 15. oktober 2021 registreret:
- Region Nordjylland: 2.044 hjertestartere, hvoraf 1.434 svarende til 70 pct. er døgnåbne.
- Region Midtjylland: 4.392 hjertestartere, hvoraf 2.859 svarende til 69 pct. er døgnåbne.
- Region Syddanmark: 4.402 hjertestartere, hvoraf 2.731 svarende til 62 pct. er døgnåbne.
- Region Sjælland: 2.930 hjertestartere, hvoraf 2.001 svarende til 68 pct. er døgnåbne.
- Region Hovedstaden: 6.539 hjertestartere, hvoraf 3.408 svarende til 52 pct. er døgnåbne.
Totalt på landsplan er der 124.444 hjerteløbere – svarende til 2.127 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. Hjerteløberne er således fordelt:
- Region Hovedstaden: 49.431 hjerteløbere – svarende til 2.661 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere.
- Region Midtjylland: 30.755 hjerteløbere – svarende til 2.303 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere.
- Region Syddanmark: 18.929 hjerteløbere – svarende til 1.545 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere.
- Region Sjælland: 14.616 hjerteløbere – svarende til 1.737 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere.
- Region Nordjylland: 10.713 hjerteløbere – svarende til 1.815 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere.
