Første reddere uddannes som HEMS Crew Members

Tre Falck-reddere deltager i den kommende tid i uddannelsen som reddere på lægehelikoptere – HEMS Crew Members – i Baden-Baden i Tyskland. Når uddannelsen er gennemført, skal redderne indgå i besætningen på Dansk Luftambulances lægehelikopter i Niebüll, som blandt andet dækker dele af Sønderjylland. Dansk Luftambulance er et samarbejde mellem Falck og Deutsche Rettungsflugwacht (DRF).

De tre reddere har været gennem en omfattende test og evaluering før udvælgelsen, ligesom de har været gennem et helbredstjek hos en flyvelæge.

Indtil videre uddannelsen en prøveordning, som er omfattet af en ny lokalaftale mellem Falck og Reddernes Landsklub, men Dansk Luftambulance vil byde på driften af de lægehelikoptere, som indenfor få år ventes etableret i Danmark – og her vil erfaringerne fra prøveordningen i Sønderjylland indgå.

Annonce