Fra december 2015 til marts 2016 var BIOS langsomt ved at løbe tør for penge, selv om Region Syddanmark på det tidspunkt endnu ikke havde krævet tilbagebetaling af et fejludbetalt beløb på over 30 mio. kr. Og frem mod konkursen i juli 2016 var situationen så kritisk, at flere færgeselskaber nægtede at tage BIOS-ambulancer med, ligesom ubetalte regninger førte til, at otte køretøjer blev tilbageholdt hos en bilforhandler.
Det er DR, som gennem en aktindsigt er kommet i besiddelse af en række nye oplysninger om BIOS’ økonomi i tiden frem mod konkursen i juli 2016. Og oplysningerne tyder på, at det ikke – som hidtil hævdet af BIOS – var Region Syddanmarks krav om tilbagebetaling af 30 mio. kr., som førte til konkursen. BIOS’ økonomi var nemlig stærkt presset, selv om selskabet havde de 30 mio. kr. i kassen, som regionen ved en fejl havde udbetalt.
Aad Romijn, der er operationel direktør i BIOS-koncernen, bekræfter overfor DR, at BIOS’ økonomi var presset. ”Vi var langsomt ved at løbe tør for penge fra december til marts. Situation var alvorlig, så vi måtte meget omhyggeligt vurdere, hvem vi betalte”, siger han til DR. Ifølge Aad Romijn blev økonomien dog bedre i de følgende måneder.
Rabobank lukkede for kassen
De nye oplysninger tyder imidlertid på, at BIOS havde store problemer i tiden frem til konkursen.
Allerede i maj 2016 lukkede BIOS’ hollandske bankforbindelse, Rabobank, for pengekassen, og af en intern mail fra Region Syddanmark fremgår det, at Fanø-færgen og måske også Ærø-færgen ikke ville tage reddere fra BIOS med på færgerne, da BIOS ikke havde betalt i tre måneder. Og hos Order Group, der leverede udstyr og medicin til BIOS’ ambulancer, betød ubetalte regninger på 454.000 kr., at firmaet truede med at stoppe leverancerne.
Samtidig blev otte køretøjer – herunder fem ambulancer – tilbageholdt hos en lokal Mercedes-forhandler, hvilket truede med at forhindre opstarten af en ny ordning med sygeplejerske-bemandede ambulancer.
BIOS-chef: Vores forretningsplan var solid og god
Ifølge BIOS var årsagen til de økonomiske problemer blandt andet en regning på 25 mio. kr. til uddannelse af tyske reddere. Og selv om det efter kontrakten var BIOS’ ansvar at rekruttere og uddanne reddere, så mente BIOS, at regionen skulle betale regningen.
”Vi sagde til dem, at vi på de første tre måneder af vores drift havde brugt 25 mio. kr. på at hente og uddanne tyske reddere, uden vi fik nogen form for indtægt ud af dem. Derfor sagde vi til regionen, at de var nødt til at hjælpe os. Men det nægtede regionen, selvom den var klar, at kravet til uddannelse var sat alt for lavt i kontrakten. Vores forretningsplan var solid og god. Men enhver forretningsplan vil gå i vasken, hvis man er udsat for det, vi var i Danmark. Vi ville have overlevet, hvis ikke regionen havde lavet det uheld og lavet en fejludbetaling”, siger Aad Romijn.
