De fysiske krav ændres, og øvelserne bliver mere relevante. Det er nogle af elementerne i den trinvise omlægning af uddannelsen til redder i Flyvevåbnets redningstjeneste. Før var især løb en stor del af den fysiske test, som skulle bestås for at blive redder. Det er nu ændret, så prøverne i højere grad foregår i det element hvor redderne typisk skal begå sig – i vandet.
Eleverne skal nu igennem en handlebane, der ligner en redningsaktion på havet, oplyser Flyvertaktisk Kommando. Der indgår elementer som svømning, dykning efter dukke, bjærgning og håndtering af livløs person i vandet. Løbetesten hænger dog stadig ved, for inden vandprøven skal redderne løbe 3 km på 16 minutter. Bare for at få pulsen lidt op.
Ikke kun nye reddere skal igennem testen. De eksisterende må også tage turen når de, efter den nye plan, skal re-autoriseres en gang om året.
Igennem de seneste år er der også blevet indført forløb hos for eksempel Falck og i rollen som lægeassistent. Det ruster redderne til at håndtere eventuelle tilskadekomne endnu bedre. Desuden testes elevernes stresstærskel, på samme måde som både piloter og flyveledere. “Det er nemlig utroligt vigtigt, at redderne kan fungere selvstændigt under hårdt pres”, siger Jesper Philipsen, som selv er redder og underviser på uddannelsen.
For at blive redder i Flyvevåbnet kræves først en uddannelse som mekaniker, smed eller lignende. Dernæst fire år som flymekaniker, og først efter et par år i den funktion, kan man søge om at blive redder. Derefter tager det cirka et halvt år at blive operativ redder. I den periode skal aspiranterne blandt andet på svømmekursus hos Frømandskorpset.
