De fire danske akutlægehelikoptere fløj 4.167 missioner i løbet af 2023. Det er et fald på 8 pct. sammenlignet med året før. Dermed sendes helikopterne i gennemsnit afsted 11,4 gange i døgnet, og med et budget på 204 mio. kr. koster hver flyvning ca. 49.000 kr., mens hver flyvning, hvor der transporteres en patient, koster godt 92.000 kr.
De danske akutlægehelikoptere har base ved Ringsted, Billund, Skive og Saltum, og de er døgnbemandede året rundt af en pilot, en specialiseret akutlæge og en HEMS-redder (Helicopter Emergency Medical Service).
De fire akutlægehelikoptere fløj i alt 4.167 missioner i løbet af 2023. Det svarer til, at helikopterne i gennemsnit fløj 11,4 missioner i døgnet. Aktivitetsniveauet i 2023 var knap 8 pct. lavere end aktiviteten i 2022. Helikopterne med base i Billund og Ringsted fløj flest missioner.
Aktiviteten varierer hvert år på stort set samme måde hen over året, og er højest i forårs- og sommermånederne, mens der flyves færre missioner i vinterhalvåret. Selvom vinterlige vejrforhold ikke i sig selv forhindrer akutlægehelikopterne i at flyve, skærper mørkets frembrud og den ofte lave sigtbarhed kravene til de forhold, som helikopterne må flyve under.
Fløj med patienter ved halvdelen af missionerne
I 2023 blev 2.201 patienter fløjet til et hospital med en af de fire akutlægehelikoptere. Det svarer til, at akutlægehelikopterne fløj patienter til hospitalet i forbindelse med lidt over halvdelen af årets missioner, heraf blev 348 patienter fløjet fra et hospital til et andet. De patienter, der blev fløjet mellem hospitaler, var ofte akut syge patienter, der havde behov for behandling på et mere specialiseret hospital, og hvor tiden var kritisk.
I forbindelse med 708 missioner ydede crewet hjælp til patienten på skadestedet, uden at patienten efterfølgende blev fløjet derfra. Oftest blev patienten i stedet kørt med ambulance til det nærmeste akuthospital eller erklæret død på stedet.
Lidt mindre end en tredjedel af akutlægehelikopternes missioner blev i 2023 afbrudt inden ankomst til patienten, hvilket er på niveau med 2022. Afbrydelserne kan ske, fordi andre præhospitale beredskaber når frem til patienten først og vurderer, at der ikke er behov for assistance fra akutlægehelikopteren.
Der var flest flyvninger til kommunerne i det vestlige, sydlige og nordøstlige Jylland og til de sydlige og vestlige kommuner i Region Sjælland. Derudover var der en del flyvninger til Bornholm, Ærø, Samsø og Læsø.
Især flyvninger til hjerte-/karsygdomme
Patienter med hjerte-/karsygdomme udgjorde i 2023 42 pct. af de fløjne patienter og er dermed den største patientgruppe. Det er patienter, som eksempelvis har fået hjertestop eller større blodpropper i hjertet. Patienter med neurologiske sygdomme, som hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen samt traumepatienter, udgør ligeledes store andele af akutlægehelikopternes patienter.
Patienter blev oftest fløjet til højt specialiseret behandling på et af landets universitetshospitaler. I 2023 blev 85 procent af patienterne fløjet til et af de fire store universitetshospitaler, der også fungerer som traumecentre.
Akutlægehelikopterne koster 204 mio. kr. om året. Heraf går 139 mio. kr. til Norsk Luftambulanse, der driver helikopterne, mens 37 mio. kr. går til vagtdækning for lægerne, medicin, udstyr, uddannelse, forskning mv. Driften af baserne koster 14 mio. kr.
