Falck erkender, at omkostningerne til ambulancetjenesten har været stigende, men der findes ifølge redningskorpset ikke dokumentation for, at Falcks ambulancetjeneste kan drives billigere i kommunalt regi. Omkostningerne til ambulancetjenesten er de sidste fire år steget med over 20 pct.
Stigninger svarer imidlertid ifølge Falck nogenlunde til den stigning, som der generelt har været i amternes sygehusudgifter.
Falcks forklaring på de stigende priser er, at turene er blevet længere. Kilometerforbruget pr. tur er fra 1996-2000 øget med 5,4 pct. fra 27,5 km. til 29 km. De længere ture hænger bl.a. sammen med, at amterne har lukket mange akutmodtagelser. Endvidere behandler Falck mere på skadestedet, fordi man er gået fra at være en transportorganisation til en behandlerorganisation – redderne undersøger og checker patienten før de tager ham med, og det tager tid. Tidsforbruget belaster beredskabet, og det koster penge.
Aflevering af patienter på sygehusene tager også længere tid, bl.a. fordi Falck nu udfører en række portøropgaver på sygehusene som følge af, at portørbemandingen er reduceret. Endelig fremhæver Falck, at antallet af kørsler er steget med 7,4 pct. fra 288.918 i 1996 til 310.178 i 2000.
Falck mener også, at Politikens sammenligning af Falck med de kommunale ambulancetjenester i København og Roskilde er urimelig, fordi Falck kører meget længere både i Københavns Amt og i Roskilde. Københavns Amt dækker et areal, der er over fem gange så stort som kommunen (526 km2 mod 89), og turene i kommunen er derfor både kortere i tid og kilometer, siger Falck.
