De seneste år har Falck samlet de ikke-akutte aktiviteter på udvalgte Falck-stationer, og i mange byer har det medført, at Falck ikke længere har en egentlig station. Nu er turen så kommet til Middelfart, hvor Falck lukker sin station fra årsskiftet. Efter en centralisering af autohjælpen har Falck nemlig kun en enkelt ambulance tilbage i Middelfart, og den flytter ind på Middelfart Brandvæsens nye brandstation.
Middelfart Kommune og Falck har længe drøftet muligheden for at fælles station, og for nogle år siden var der endda overvejelser om at bygge en kombineret brand-, politi- og Falck-station. Men tidligere på året flytte Middelfart til en nyindrettet brandstation i byens industrikvarter, og efter korte forhandlinger er kommunen og Falck blevet enige om en lejeaftale.
”Efter vores kraner flyttede til Fredericia for et par år siden, har vi haft for meget plads”, siger stationsleder Ole Rasmussen fra Falck til Fyens Stiftstidende.