I januar vandt Falck opgaven med at drive akutlægebilerne i Randers og Horsens i en periode på mindst tre år. Men der var alvorlige fejl i Region Midtjyllands udbudsmateriale, og det fører nu til, at beslutningen om at indgå kontrakt med Falck bliver annulleret. Det er Falcks konkurrent, Responce, som har klaget over udbuddet – og fået medhold i en stor del af klagepunkterne. Afgørelsen kan ende med også at koste Region Midtjylland en erstatning til Responce.
Kontrakten på drift af akutlægebilen i Horsens trådte i kraft den 1. marts 2012, mens kontrakten for Randers-lægebilen trådte i kraft en måned senere. Det skete efter en udbudsrunde, hvor Falck og Responce bød, mens at bud fra firmaet Acuta Ambulance blev kasseret.
I januar besluttede Region Midtjylland, at det var Falck, som skulle have kontrakterne, men det fik Responce til at klage til Klagenævnet for Udbud. Responce mente, at Region Midtjylland havde begået en række fejl i forbindelse med udbuddet – og at det var fejl, som stillede Responce dårligere i konkurrencen med Falck.
Falck havde adgang til flere oplysninger end Responce
Det største stridspunkt i den netop afsluttede klagesag var, om Falck havde adgang til oplysninger om de to lægebilers aktivitetsniveau, som Responce ikke havde. Det ville nemlig gøre det lettere for Falck at ramme den rigtige pris, fordi redningskorpset så ville have bedre mulighed for at vurdere omkostningerne ved at bemande akutlægebilerne.
Problemet var ifølge Responce, at Falck ejer og driver disponeringssystemet EVA2000, som Region Midtjyllands AMK-vagtcentral lejer. Ifølge Falcks forklaring under sagen har det dog ikke betydet, at Falck dermed også havde adgang til data om Region Midtjyllands udrykninger, da det har været vigtigt for Falck at sikre, at Falck-medarbejdere kun har haft adgang til data som led i driften af EVA2000. Desuden har både Falck og Region Midtjylland under sagen påpeget, at der ikke forud for udbuddet var en sammenlignelig lægebilstjeneste i de to områder, da lægebilerne kun kørte i dagtimerne, mens der resten af døgnet til en vis grad blev anvendt praktiserende læger til udrykninger.
Klagenævnet slår imidlertid fast, at Falcks oplysninger om, at man ikke tidligere havde adgang til data om de praktiserende lægers udrykninger, ikke er dokumenteret, og at Falck i hvert fald har haft data fra perioden efter 2010, hvor Falck fik den første kontrakt på at drive akutlægebilerne. Men Region Midtjylland stillede alene oplysninger om kørslerne i dagtimerne til rådighed for Responce, selv om regionen havde data om de praktiserende lægers udrykninger i aften- og nattetimerne. Og det var en alvorlig fejl, mener klagenævnet, som konkluderer, at regionen skulle have givet oplysningerne til alle tilbudsgivere, eventuelt med information om usikkerhedsmomenterne.
Krav til uniformer og acceleration var uklare
Responce får også medhold i selskabets påstand om, at to krav i udbudsbetingelserne var uklare.
Region Midtjylland krævede således, at lægeassistenternes uniformer skulle være af ”almindelig anerkendt standard og snit”. Men ifølge klagenævnet er det krav ikke præcist nok til, at tilbudsgiverne kunne fastslå, hvad der krævedes. Regionen anførte under klagesagen, at leverandører, som havde den forudsatte erfaring med præhospitalt arbejde, burde vide, at kravet henviste til en bestemt branchevejledning, men den forklaring accepterede klagenævnet ikke.
Kravet til lægebilerne var desuden, at de skulle kunne præstere ”hurtig acceleration og kraftige nedbremsninger”. Men det var ikke angivet, hvad regionen nærmere mente med dette krav, så tilbudsgiverne kunne ikke vide, hvilken acceleration og bremsekapacitet, der som minimum blev krævet.
Manglende accept af mindstekrav var i orden
Klagenævnet afviste imidlertid også en række af Responces klagepunkter.
Ifølge Responce havde Region Midtjylland handlet i strid med udbudsreglerne ved at godkende tilbuddet fra Falck, selv om Falck ikke udtrykkeligt i sit tilbud havde accepteret en række af de mindstekrav, som blev stillet i udbudsmaterialet.
Responce mente således, at det var et problem, at Falck i sit tilbud skrev, at medarbejdere kan bortvises, hvis de gentagne gange er alkoholpåvirkede på arbejdet. Men det fremgik af udbudsmaterialet, at medarbejderne på hele vagten skal have en promille på 0, og det havde Falck ikke udtrykkeligt garanteret. Falck havde heller ikke skrevet, at man accepterede kravet om, at medarbejderne altid skal bære uniform under tjeneste, eller at man ville garantere, at lægebilerne ville blive indrettet i samarbejde med regionen. Sammen med andre tilsvarende mangler burde det ifølge Responce have ført til, at regionen havde afvist Falcks tilbud som ukonditionsmæssigt.
Men her har Responce ifølge klagenævnet misforstået reglerne. Der er nemlig ikke noget krav om, at en tilbudsgiver udtrykkeligt skal skrive, at man vil opfylde de enkelte mindstekrav ved et udbud. Det er kun i den omvendte situation – hvor en tilbudsgiver udtrykkeligt tager forbehold – at konsekvensen skal være, at tilbuddet afvises.
Kontraktindgåelse annulleres
Samlet er klagenævnet imidlertid nået frem til, at Region Midtjyllands overtrædelser af udbudsreglerne har haft en sådan karakter og et sådant omfang, at Region Midtjyllands beslutning om at indgå kontrakt med Falck om de to akutlægebiler skal annulleres.
Udover det skal regionen betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Responce. Senere kan regionen imidlertid også blive mødt med et erstatningskrav, da Responce under sagen har taget forbehold for, at man senere vil kræve erstatning.
