Region Midtjyllands planer for en styrkelse af det præhospitale beredskab bliver væsentligt dyrere end ventet. En væsentlig del af årsagen er, at Falck næsten har fordoblet prisen for at levere akut- og lægebiler. Dermed skal regionen i alt bruge godt 31 mio. kr. på at styrke beredskabet, mod forventet ca. 15 mio. kr. Selv om regionen erkender, at rekrutteringen vil være “overordentligt vanskelig”, så vil det fortsat være anæstesisygeplejersker, som skal bemande de nye akutbiler. Sygeplejerskerne skal dog have en redder med som assistent og chauffør. Ordningerne med udrykningslæger i Hedensted, Gedved og Djursland samt udrykningsbilen i Karup foreslås nedlagt.
Region Midtjyllands nye akutplan slår fast, at regionens supplerende præhospitale indsats skal baseres på 12 døgndækkende akutbiler:
- Døgndækkende akutbil bemandet med læge i tilknytning til traumecentret i Århus.
- Døgndækkende akutbiler bemandet med anæstesisygeplejersker på regionens fælles akutmodtagelser i Viborg, Randers og Horsens samt på akutmodtagelsen i Herning. Såfremt der er ledig anæstesilægekapacitet, bemandes akutbilerne med læge.
- Døgndækkende akutbiler med anæstesisygeplejersker i Lemvig, Holstebro, Ringkøbing, Tarm og Skive suppleret med akutbil med læge fra de fælles akutmodtagelser.
- Akutbilen i Silkeborg fortsætter uændret i dagtid med en læge og udvides til også at dække aften/nat som en lægeintegreret ordning.
- Døgndækkende akutbil på Djursland bemandet med læge dag/aften med udgangspunkt i Grenaa. Fra 23.00-08.00 bemandet med sygeplejerske med relevant baggrund og med lægelig back-up fra Randers eller Århus.
Hidtil har Region Midtjylland skønnet, at styrkelsen af dne præhospitale indsats ville koste 15 mio. kr. om året, men nu viser et nyt overslag, at den reele udgift nok snarere bliver mindst 31 mio. kr. om året.
De øgede udgifter skyldes til dels, at det ikke har været muligt for hospitalerne at integrere bemandingen af akutbilerne i det eksisterende vagtberedskab i så høj grad som det var forventet. Endvidere har prisoverslagene fra Falck i forhold til etablering af nye ordninger (Viborg, Skive, Horsens) og opjustering af prisen på eksisterende ordninger (Randers og Silkeborg) vist sig at ligge betydeligt over de priser, som regionen i øjeblikket betaler for de eksisterende ordninger. Falcks udgiftsoverslag prissætter fremover en døgndækkende akutbil inkl. lægeassistent (dvs. ambulancebehandler med tillægsuddannelse) til 3,5-4 mio. kr. pr. bil, hvor det nuværende prisniveau for de eksisterende døgndækkende akutbiler inkl. lægeassistent ligger på 2,1 og 2,9 mio. kr. for for akutbilen på Djursland og akutbilen i Århus.
Lægebemandingen af en lægebil koster mellem 3 og 4 mio. kr. om året, mens Falck altså skal have op til 4 mio. kr. for at levere lægeassistent,køretøjer og øvrigt infrastruktur.
Embedsmændene i Region Midtjylland har i samarbejde med hospitalerne udarbejdet et forslag til, hvordan akutplanen kan udmøntes på det præhospitale område. Generelt er det i forslaget forudsat, at ambulancelægefunktionen varetages af en anæstesilæge, mens den præhospitale sygeplejefunktion varetages af en anæstesisygeplejerske. Foruden ambulancelæge eller anæstesisygeplejerske skal akutbilerne ligeledes bemandes med en redder, der fungerer som chauffør og assistent for lægen eller sygeplejersken. Regionen erkender dog, at det vil være overordentlig vanskeligt at rekruttere anæstesisygeplejersker til nyetablerede ordninger. Der er i forvejen mangel på anæstesisygeplejersker i Region Midtjylland.
Kun i Skive er der planer om at en paramediciner selv skal bemande akutbilen en del af døgnet. Efter akutplanen skal der etableres en døgndækkende sygeplejerskebemandet akutbil i Skive, men regionens klinikforum har udtrykt bekymring over manglen på anæstesisygeplejersker i forhold til at etablere en døgndækkende bemanding af akutbilen med anæstesisygeplejerske. Derfor foreslår embedsmændene, at akutbilen bemandes med anæstesisygeplejerske og paramediciner i dagtid på hverdage, mens bemandingen fra 15-08 på hverdage og i weekender varetages af én paramediciner. En øget anvendelse af paramedicinere frem for sygeplejersker er også nævnt som en mulig spareløsning.
I de områder, hvor akutbilerne overtager eksisterende ordningers funktion, foreslås de eksisterende ordninger afviklet. Etableringen af en døgndækkende akutlægebil i Horsens medfører således, at udrykningslægefunktionerne i henholdsvis Hedensted og Gedved nedlægges. Udrykningslægefunktionerne varetages af to praktiserende læger, som har udrykningsfunktion fra praksis og hjemmet. En afvikling vil medføre en besparelse i de årlige driftsudgifter på ca. 1,5 mio. kr. Ligeledes foreslås det at nedlægge udrykningslægefunktionen på det sydlige Djursland, fordi der med akutplanen etableres døgndækkende akutlægebiler i både Randers og Grenaa. Afviklingen vil medføre en besparelse på ca. 300.000 kr. i de årlige driftsudgifter.
Med etableringen af døgndækkende akutlægebiler i både Viborg og Herning foreslås det endvidere at afvikle Karup Udrykningsbil, som rykker ud fra Flyvestation Karup og dækker et afgrænset område omkring Karup by. Karup Udrykningsbil er bemandet med nødbehandlere eller læge, men det har vist sig vanskeligt at sikre en stabil lægebemanding på bilen. Karup Udrykningsbil finansieres af Viborg Kommune (ca. 500.000 kr. årligt), regionen (ca. 50.000 kr. årligt) samt Flyvestation Karup og Forsvarets Sundhedstjeneste. Viborg Kommune har tilkendegivet, at man fra 2009 forventer, at regionen overtager det fulde drifts- og finansieringsansvar for Karup Udrykningsbil.
Politikerne i Region Midtjylland skal i denne måned tage stilling til den fremtidige præhospitale indsats.
