De sidste to uger af juli har Falck haft ekstraordinært travlt, og forbruget af mandtimer har på landplan ligget 22% over den tilsvarende periode sidste år. Den varme sommer har bl.a. ført til, at der er mange indlæggelser som følge af dehydrering, og det sker på et tidspunkt, hvor Falck-stationerne er særligt sårbare, fordi mange medarbejdere er på ferie. I København forværres problemerne af, at der er 26 ubesatte stillinger i ambulancetjenesten.
De seneste år har mange reddere forladt Falck i København. Nogle er – ligesom mange andre faggrupper – flyttet til andre dele af landet, hvor det er billigere at bo, mens andre har valgt at skifte til Københavns Brandvæsen og de andre kommunale ambulancetjenester i hovedstadsområdet. Som en konsekvens har Falck i København i dag 26 ubesatte stillinger indenfor ambulancetjenesten, men redningschef Jørgen Mieritz fra Falcks Region Øst understreger, at de ubesatte stillinger ikke skyldes besparelser – hvis Falck i København kunne få besat de 26 stillinger, ville man gøre det straks.
Falcks samtaler med de reddere, som har forladt Falck for at søge til de kommunale ambulancetjenester, har peget på, at en væsentlig årsag til, at redderne forlader Falck, er, at de ønsker jobs, hvor de 100% beskæftiger sig med de ambulanceopgaver, som de er uddannede til. I Falck er redderne imidlertid traditionelt indgået i Falcks samdrift, hvor redderne løser en række opgaver, f.eks. autohjælp, siddende sygetransport og dyreredning. For at dæmme op for afgangen af medarbejdere valgte Falck i København tidligere på året at gennemføre en specialisering af reddernes opgaver. Redderne kan således nu vælge kun et køre ambulance eller kun at løse andre typer Falck-opgaver, og for at mindske presset på redderne er der ansat et stort antal grundlæggende reddere til løsning af autohjælpsopgaver i København. De grundlæggende reddere har ikke en egentlig redder-uddannelse, men er særligt uddannet til at varetage grundlæggende opgaver indenfor især autohjælp og sygetransport.
Men Falcks generelle problemer med mangel på medarbejdere i ambulancetjenesten i København er denne sommer kollideret med det stærkt stigende antal opgaver, og det førte mandag til, at redderne nedlagde arbejdet i hele Storkøbenhavn. Et nødberedskab varetager alle akutte opgaver, mens de ikke-akutte opgaver i størst muligt omfang varetages af underleverandører. Mandag eftermiddag er der møder mellem reddere og ledelse.
Det er dog ikke kun København, som er ramt af travlhed i ambulancetjensten og deraf følgende pres på redderne. “I flere amter har vi allerede inden sommeren satte ind oplevet stigninger på over 25%. Det hører med i billedet, at denne udvikling er kommet meget hurtigt, og uden vi har haft mulighed for at tilpasse os den nye driftssituation”, siger vicedirektør Lars Vester fra Falck.
“Løsningen er naturligvis at ansætte mere mandskab. Siden 1. november 2005 har vi ansat 160 grundlæggende reddere, og det har naturligvis haft en vis effekt, fordi vi i større omfang har kunnet reservere såvel behandlere som assistenter til ambulancetjenesten. Problemet er, at vi ikke er i stand til at skaffe medarbejdere til ambulancetjenesten hurtigt nok, fordi det jo tager lang tid at uddanne en ambulancemand. Allerede for to år siden øgede vi indtaget af nye elever, og i 2007 ansættes yderligere 215, som er det højeste antal nogensinde. Men det virker først på lidt længere sigt”, siger Lars Vester.
“Driftssituationen er meget presset, og vi er meget taknemmelige for, at mange medarbejdere påtager sig ekstraarbejde for at hjælpe med at få turene kørt. Hertil kommer de ulemper, som man oplever i form af manglende pauser – noget som er svært at undgå, når der er pres på, men som naturligvis er uholdbart på sigt. Forventeligt vil presset aftage noget i de kommende dage, da vejrliget forventes normaliseret. Herudover kommer flere af vores kollegaer tilbage fra ferie. Men det er klart, at driftspresset medfører for lange ventetider for de patienter, som vi kører sygekørsel for, og det giver frustrationer i samarbejdet med sygehusene. Såvel amter som sygehuse er orienteret om situationen”, siger Lars Vester.
