Erfaringerne fra det første år med akutlægehelikopteren i Ringsted er blevet grundigt evalueret i en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut. Rapporten peger på, at lægehelikopteren har sikret en markant hurtigere behandling for de patienter, der er blevet fløjet til Rigshospitalet, nemlig alvorligt tilskadekomne og patienter med blodprop i hjertet. Men det store problem er omkostningerne, hvor hver flyvning koster 35.000 kr. og hvert reddet leveår dermed kommer til at koste op til 215.000 kr.
Akutlægehelikopteren blev oprindeligt indsat som led i et samarbejde mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden og Trygfonden, hvor fonden har betalt de 63 mio. kr., som forsøgsprojektet har kostet. Efter at forsøget nu er evalueret, er ansvaret for lægehelikopteren overdraget til Den Nationale Følgegruppe, hvor Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Danske Regioner sidder.
Den nye evalueringsrapport er udarbejdet af Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og et forskerhold på Rigshospitalet på baggrund af data fra 12 måneders flyvninger i perioden fra maj 2010 til maj 2011.
To ud af tre patientgrupper har haft gavn af lægehelikopteren
Evalueringsrapporten har forsøgt at vurdere lægehelikopterens effekt på transporttid og dødelighed for patienterne, men dog begrænset til tre specifikke grupper af patienter, som er karakteriseret ved, at de har behov for højt specialiseret behandling samt at den tid, der går inden denne behandling kan igangsættes, er kritisk.
Ved alle patientgrupper har forskerne sammenlignet de patienter, der er indbragt med lægehelikopteren i perioden, med de patienter, der er indbragt med ambulance i en 4-5 måneders periode op til forsøgsordningens opstart samt i den samme periode, som lægehelikopteren har været i drift.
Den første patientgruppe er de alvorligt tilskadekomne patienter, der defineres som patienter med en score på over 15 på den såkaldte ISS-skala (Injury Severity Score, sværhedsgraden af tilskadekomst). Analysen viser her, at lægehelikopteren for denne patientgruppe har medført, at der gik markant kortere tid, inden de kom under højt specialiseret behandling på Rigshospitalet. Og for traumepatienterne ser brugen af lægehelikopteren ud til at have medføre markant lavere dødelighed, når der kontrolleres for kendte risikofaktorer i form af alder og ISS. Ligeledes konstateres det, at der er markant lavere dødelighed i denne gruppe ved sammenligning af prøveperioden med perioden op til forsøgsordningens start. I perioden før akutlægehelikopteren var dødeligheden 29 pct. for svært tilskadekomne, mens den var 14 pct. i de 12 første måneder med lægehelikopteren. Det markante resultat kommer bag på forskerne, der ikke forventede, at der ville kunne påvises en lavere dødelighed for patienterne i lægehelikoptergruppen, når der kun kunne samles data for denne gruppe i en 12-måneders prøveperiode.
I den periode, som analysen har omfattet, viser tallene, at hvis dødeligheden før og efter indsættelsen af lægehelikopteren skulle have været den samme, så ville man have forventet, at yderligere ca. 22 traumepatienter skulle være døde i den periode, hvor helikopteren har været indsat. Det har så at sige været en underdødelighed på 22, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at helikopteren har reddet 22 liv, da det er svært at isolere effekten af lægehelikopteren. ”Derfor mener vi heller ikke, at man med tilstrækkelig sikkerhed kan henføre den samlede forskel til akutlægehelikopteren”, skriver forskerne.
Den anden patientgruppe omfatter patienter med blodprop i hjernen og behov for trombolysebehandling. Den behandling sker på Trombolysecentret i Roskilde, og her viser analysen overraskende, at det er en ulempe for patienterne at blive transporteret med lægehelikopteren. Det konstateres således, at der er en markant negativ effekt af lægehelikopteren set i forhold til den tid, som der går, inden patienten får højt specialiseret behandling. Forklaringen er formentlig især den særlige disponeringsprocedure, som de to regioner har valgt. Den indebærer, at lægehelikopteren først tilkaldes, efter at en ambulance er nået frem til patienten og har konstateret, at der er tale om en blodprop i hjernen. Desuden noteres det i evalueringsrapporten, at der sammenlignet med Rigshospitalet er gode tilkørselsforhold for ambulancer til Roskilde Sygehus. Den længere transporttid har dog ikke haft negative konsekvenser for patienter med blodprop i hjernen. Tværtimod er der alligevel en – ganske vist ikke statistisk signifikant – tendens til lavere dødelighed blandt helikopterpatienterne med blodprop i hjernen.
Den tredje patientgruppe består af patienter med stor blodprop i hjertet (STEMI) og behov for ballonudvidelse (PCI). De flyves til Rigshospitalet, og ligesom med traumepatienterne kan det konstateres, at der gik markant kortere tid, inden de kom under højt specialiseret behandling på Rigshospitalet.
Høje omkostninger
Evalueringen omfatter også en analyse af lægehelikopterens økonomi, og med årlige driftsomkostninger på 22 mio. kr. koster hver flyvning omkring 35.000 kr.
De mange penge, som er brugt på lægehelikopteren, giver dog ikke besparelser andre steder i sundhedsvæsenet. Eneste besparelse er, at helikoptertransport af en patient aflaster ambulanceberedskabet med ca. 42 minutter, hvilket sparer omkring 3.200 kr. Men det mere end opvejes af omkostningerne ved at benytte landingspladsen på Rigshospitalet, hvor der faktureres 4.000 kr. pr. landing til dækning af bl.a. Rigshospitalets udgifter til opvarmning og øvrig drift af platformen.
Generelt er det hverken dyrere eller billigere for sundhedsvæsenet at behandle en patient, som er blevet indbragt med lægehelikopteren. I forhold til de traumepatienter, der ikke er svært tilskadekomne, kan det dog endda konstateres, at omkostningerne til deres indlæggelse er højere end for tilsvarende patienter, der er indbragt med ambulance.
Hvis man beregner omkostningerne ved lægehelikopteren som omkostninger pr. vundet leveår hos patienterne, så viser regnestykket, at hvert leveår, som lægehelikopterens indsats vinder, koster mellem 160.000 og 215.000 kr. Det beløb ligger indenfor det interval, hvor sundhedsøkonomer ofte betragter en intervention som omkostningseffektiv, men dog i den høje ende af intervallet.
Borgere føler sig trygge
Evalueringsrapporten har også undersøgt borgernes holdning, tryghed og betalingsvilje i forhold til lægehelikopteren.
Resultaterne viser, at der er en positiv holdning til ideen om en lægehelikopter i det akutte beredskab. Ca. halvdelen af borgerne mener endvidere, at akutlægehelikopteren kan bidrage til deres følelse af tryghed. Der er dog også stor enighed om, at lægehelikopteren ikke må indsættes på bekostning af det eksisterende beredskab.
Der er også undersøgt, hvad borgerne er villige til at betale for en lægehelikoptertjeneste. Her viser tallene, at borgerne er villige til at betale i omegnen af 425-525 kr. pr. år, hvis helikopteren er finansieret ved øgede indkomstskatter. Det svarer til en national betalingsvilje blandt den voksne befolkning på ca. 2,2 mia. kr., hvilket kan dække driften af ca. 100 akutlægehelikoptere – altså langt flere helikoptere, end der er nødvendige for at etablere et landsdækkede beredskab af lægehelikoptere. Derimod ligger betalingsviljen for en privat og abonnementsbaseret akutlægehelikopterservice kun i omegnen af 290-380 kr., men det er stadig nok til at finansiere driften af ca. 70 akutlægehelikoptere.
Konklusion: Et meningsfuldt supplement
Samlet set viser konkluderer evalueringsrapporten, at en akutlægehelikopter kan indgå som et meningsfuldt supplement til det eksisterende præhospitale beredskab, hvor den kan have positiv effekt på tid til højt specialiseret behandling, blandt andet fordi tidskrævende overflytninger senere undgås. For alvorligt tilskadekomne traumepatienter ser det endvidere ud til, at en akutlægehelikopter kan medføre en lavere 30-dages dødelighed.
”Da den kliniske effekt ikke er entydigt dokumenteret, kan det være svært at afgøre, hvad man nærmere bestemt får for pengene, når man investerer i en ordning med akutlægehelikopter. Borgerne er positive, men kun så længe en ordning med akutlægehelikopter ikke medfører nedskæringer på andre offentlige serviceområder”, fremgår det af rapportens konklusion.
Forskningschef: Positiv overraskelse
TrygFondens forskningschef, Anders Hede, glæder sig over, at der nu foreligger en grundig evaluering af forsøgsprojektet.
”Da vi for mere end tre år siden begyndte at planlægge forsøget med en akutlægehelikopter i de to regioner, var målet at redde liv, øge trygheden for borgerne og samle erfaringer og viden. Vi glæder os over, at målene er indfriet, og at den tilvejebragte viden nu kan gøre gavn for akutberedskabet over hele landet”, siger Anders Hede og henviser til beslutningen om en landsdækkende helikopterordning, der nu er kommet på finansloven.
Samtidig fremhæver forskningschefen de overraskende resultater i forhold til traumepatienter. ”Der er – heldigvis – relativt få svære traumetilfælde i løbet af et år, så den positive overraskelse er, at vi med et så beskedent datagrundlag alligevel med stor sikkerhed kan konstatere, at vi med akutlægehelikopteren har kunnet redde liv blandt de svært tilskadekomne. For svært tilskadekomne kan den samlede tid fra skaden til ankomst på Rigshospitalets Traumecenter være mere end to timer kortere med helikopteren, og for patienter med blodpropper i hjertet er der op til 20 livsvigtige minutter at spare”, siger Anders Hede og understreger, at succesen i ordningen i høj grad skyldes, at patienterne transporteres direkte til den højt specialiserede behandling, som de har brug for.
