Ventetiden på en ambulance i Region Hovedstaden er de seneste år nærmest eksploderet, og sidste år kunne regionen ikke overholde det politisk besluttede responstidsmål. Der er afsat ekstra penge til ambulanceområdet, men der er ikke udsigt til, at det generelt vil give flere ambulancer. I stedet vil regionen målrettet indsætte ekstra ambulancer i de perioder – timer eller dage – hvor presset er størst.
Fra 2017 til 2019 er antallet af de akutte A-kørsler i Region Hovedstaden steget voldsomt – fra 72.250 i 2017 til 82.852 i 2019, svarende til en stigning på 14,7 pct. Stigningen opvejes kun delvist af, at de mindre akutte B-kørsler i samme periode er faldet fra 93.524 til 87.768.
Det øgede aktivitetsniveau kan i høj grad aflæses i statistikken for ambulancernes responstider.
Region Hovedstaden har politisk besluttet, at 90 pct. af A-kørslerne skal være fremme hos patienten, når der er gået 13 minutter. Det mål blev overholdt i både 2017 og 2018, men i 2019 gik det galt: Her var de 90 pct. hurtigste udrykninger først fremme efter 13:32 minutter. Ser man i stedet på medianen – altså hvor lang tid der gik, inden de 50 pct. hurtigste udrykninger var fremme – steg den fra 6:20 minutter i 2017 til 6:41 minutter i 2019.
Helt slemt ser det ud for B-kørslerne. Her er der godt nok ikke fastsat et politisk responstidsmål, men der er fastsat et servicemål om, at 90 pct. af kørslerne skal være fremme indenfor 25 minutter. Her er regionen imidlertid uendeligt langt fra at overholde målet – i 2019 gik der således hele 43:35 minutter, inden de 90 pct. hurtigste kørsler var fremme. Det er en stigning på over 5 minutter siden 2017. I samme periode steg medianen med næsten 2 minutter til 19:25 minutter.
Ekstra penge kan reducere responstid med 15 sekunder
Region Hovedstaden har afsat 7 mio. kr. i år og 10 mio. kr. i de følgende år for at styrke ambulanceberedskabet. En beregning fra regionen viser, at man med det beløb kan købe sig til ca. 19 timers ekstra ambulancebemanding om dagen, svarende til 1,7 pct. ekstra. Det kan reducere responstiderne med ca. 15 sekunder for A-kørslerne og ca. 2 minutter for B-kørslerne, hvis kørslerne og deres sammensætning i øvrigt ikke ændrer sig.
Region Hovedstaden lægger imidlertid ikke op til, at der generelt skal flere ambulancer på gaden. I stedet vil regionen fokusere på de særlige spidsbelastningsperioder, hvor analyser viser, at der kan ventes pres på ambulanceberedskabet. Her vil man så indsætte ekstra ambulancer i kortere perioder, som kan være helt ned til få timer.
Tilkøbes – måske – hos Falck og Hovedstadens Beredskab
De ekstra beredskaber vil ifølge regionen blive tilkøbt via regionens leverandører, Falck og Hovedstadens Beredskab, i det omfang det er muligt, og hvor det er økonomisk rentabelt. Samtidig vil der blive suppleret med regionens eget personale i egne ambulancer, hvor det vurderes at være den bedste løsning i forhold til økonomi og tilgængelighed.
Ifølge Region Hovedstaden har både Falck og Hovedstadens Beredskab i flere tilfælde haft vanskeligt ved at stille med det ønskede antal ekstraberedskaber med kort frist. Region Hovedstadens Akutberedskab har derfor siden oktober 2019 haft mulighed for at stille med egne ambulancer og mandskab.
Regionen har tidligere bebudet, at man i løbet af foråret vil ansætte yderligere 11 paramedicinere og ambulancebehandlere, men det fremgår ikke, om disse ekstra stillinger finansieres af den nye bevilling – og om regionen derfor reelt har besluttet, at de ekstra ambulancetimer skal leveres i regionens eget regi.
