Hvis borgerne i Region Hovedstaden føler, at de indenfor de seneste uger har mødt ekstra mange ambulancer med udrykning, så har de helt ret. Efter at sygeplejersker på regionens AMK-vagtcentral i Herlev har overtaget visitationen af 112-opkald, er der nemlig sket en eksplosiv stigning i antallet af akutte ambulanceudrykninger. Det samlede antal ambulanceture er uændret, men en langt større del af turene køres i øjeblikket som akutte ture med udrykning – faktisk er der sket en forskydning på hele 25 % fra ikke-akutte til akutte kørsler. Det giver en helt ekstraordinær travlhed i ambulancetjenesten.
Sygeplejerskerne på AMK-vagtcentralen i Herlev overtog ved månedsskiftet opgaven med at visitere alle 112-opkald om sygdom og tilskadekomst i Region Hovedstaden. Tidligere var det medarbejdere på Københavns Brandvæsens alarmcentral i København og politiets alarmcentral i Hillerød, som stod for den opgave.
Ny prioriteringsguide giver flere udrykninger
På AMK-vagtcentralen anvender sygeplejerskerne Dansk Index, som er en systematiseret spørge- og prioriteringsguide, der hjælper sygeplejerskerne med at fastslå, hvilken hjælp der skal afsendes til den enkelte alarm. Men Dansk Index er i øjeblikket medvirkende til, at der sendes rekord-mange ambulancer af sted med udrykning.
Selv om det samlede antal udrykninger er nogenlunde uændret, så vurderer sygeplejerskerne i øjeblikket, at langt flere alarmer end tidligere skal resultere i, at der afsendes en ambulance med udrykning. I de første tre uger med den nye visitation er der sket en enorm forskydning mellem de ikke-akutte og de akutte ambulanceture – en forskydning på ikke mindre end 25 %. Også akutlægebilerne har langt flere udrykninger end normalt.
Vagtcentralchef: Overforbrug vil falde
Hos Region Hovedstaden ser vagtcentralchef Jan Nørtved Sørensen den eksplosive stigning i antallet af udrykninger som udtryk for et forventeligt overforbrug i en overgangsperiode – og han venter, at en justering og tilpasning af kriterierne i Dansk Index vil reducere antallet af udrykninger.
”Af sikkerhedshensyn er det nødvendigt ved introduktionen af en prioriteringsguide som Dansk Index at indlægge et vist ’overforbrug’ og så justere ud fra det. Det ville være bekymrende for borgernes sikkerhed, hvis brug af Dansk Index førte til en pludselig reduktion i antallet af ambulancekørsler. Fordelen ved anvendelse af Dansk Index er, at det giver den bedste garanti for at fange alle opgaverne, men i en overgangsperiode, indtil kriterierne er justeret ind og tillempet lokale forhold, vil der af sikkerhedsmæssige årsager ske et overforbrug af ambulancekørsler. Dette er forventet og vil løbende reduceres i takt med, at Dansk Index justeres”, fortæller Jan Nørtved Sørensen, der betegner de seneste uger som en hektisk periode med øget travlhed, både i ambulancetjenesten og på vagtcentralen.
Afviser at der gives hjertemassage uden hjertestop
I dag bliver alle 112-opkald om sygdom og tilskadekomst stillet om til en sygeplejerske på vagtcentralen. Det giver mulighed for, at sygeplejersken også kan vejlede anmelderen om, hvordan der kan ydes førstehjælp til patienten indtil ambulancen er fremme. Ifølge Region Hovedstaden har sygeplejerskernes vejledning i flere tilfælde reddet liv.
De seneste uger har flere reddere imidlertid kontaktet BeredskabsInfo og fortalt, at de oplever situationer, hvor vagtcentralen har vejledt anmeldere om, at de skal yde hjertemassage i situationer, hvor patienten reelt ikke har haft hjertestop. Ifølge redderne har det bl.a. drejet sig om situationer, hvor patienten reelt blot har været beruset eller hvor der har været tale om en sukkersygepatient.
Det har dog ikke været muligt at få bekræftet de konkrete episoder, da redderne af frygt for repressalier fra regionens side ikke ønsker at give oplysninger, der kan spore episoderne, men vagtcentralchef Jan Nørtved Sørensen understreger, at regionen ikke har fået indberetninger om genoplivningsforsøg på personer uden hjertestop. Den slags tilfælde skal ellers indberettes som Utilsigtet Hændelse (UTH), fordi hjertemassage til en patient uden hjertestop indebærer en risiko for patienten.
”Disse indberetninger, som også ambulancepersonale er forpligtet til at foretage, kan foretages anonymt, hvis det ønskes, men selvfølgelig er det af hensyn til afklaringen bedst, at der kan indhentes supplerende oplysninger. Vi har ikke set indberetninger på sådanne hændelser. Vejledningen i genoplivning (HLR) holder sig meget strikt til de gældende guidelines, hvor genoplivning ikke påbegyndes, med mindre kriterierne for hjertestop er til stede. Såfremt der skulle opstå sådanne situationer, vil vi selvfølgelig meget gerne høre om det, da det er et væsentligt led i regionens kvalitetskontrol og -forbedring”, fortæller Jan Nørtved Sørensen.
Jan Nørtved Sørensen understreger også, at redderne ikke behøver at frygte en fyring: ”Det er trist med misforståelsen om, at indberetning af uhensigtsmæssigheder og forslag til forbedringer kan føre til fyring. Det er ikke sådan og har heller ikke været det. Både indenfor de enkelte ambulanceselskaber og i regionen har man flere gange opfordret til at anvende de eksisterende kanaler til indberetning af konkrete hændelser, da sådanne tilbagemeldinger er en væsentlig del af kvalitetsudviklingen”.
