Fire læger har modtaget donationer fra TrygFonden til forskellige forskningsprojekter på akutområdet. Forskningsprojekterne skal blandt andet undersøge, om det er muligt at udvikle simulationstræning i genoplivning, hvilke faktorer i behandlingen på hospitalet, der har afgørende betydning for overlevelsen for patienter med hjertestop uden for hospital, om det er muligt allerede i alarmeringsfasen at identificere patienter med stor stroke (store blodpropper) i hjernen samt om MR-skanning efter hjertestop kan afsløre ændringer i hjernen inden for de første seks timer efter et hjertestop af 12 minutters varighed.
Læge og ph.d.-studerende Maria Birkvad Rasmussen, Rigshospitalet, har modtaget 2.241.900 kr. til at undersøge, om det er muligt at udvikle simulationstræning i genoplivning, hvor man samtidig kan træne innovative kompetencer med henblik på at øge den praktiske anvendelighed af det lærte. Det er dokumenteret, at både professionelle og lægfolk via simulationsundervisning forholdsvis let kan lære at udføre genoplivning. På hospitalerne sker mange genoplivningsforsøg på svært syge og komplicerede patienter med flere og uklare symptomer. I forbindelse med genoplivningsforsøg skal der foregå et effektivt interprofessionelt samarbejde. Deltagerne har ofte forskellige professioner, specialer og varierende alder samt erfaringsniveau – og så er det almindeligt, at deltagerne ikke kender hinanden på forhånd. Derfor er der ofte brug for ikke blot at kunne følge genoplivningsanbefalingerne, men for også at kunne tænke “ud af boksen” i forbindelse med genoplivning. Det at kunne tænke “ud af boksen” kan kaldes innovative kompetencer. Det er evnen til at håndtere komplicerede og ukendte situationer, som i praksis kunne være fx at lede et team, hvor dele af det hjælpende personale er uvidende og/eller tøvende, at påbegynde diskussioner om etiske aspekter, samt at være i stand til at kontrollere eller håndtere egne følelser, herunder usikkerhed og frygt. Formålet med videreudviklingen af simulationstræningen er at udvikle et kursus, som sætter fokus på de innovative kompetencer, som supplement til de eksisterende og populære ALS-kurser (Advanced Life Support kurser).
Læge Helle Søholm, Rigshospitalet, har modtaget 538.192 kr. til at undersøge, hvilke faktorer i behandlingen på hospitalet, der har afgørende betydning for overlevelsen for patienter med hjertestop uden for hospital. I dag ved man, at hjertestartere og uddannelse af lægfolk i hjertelungeredning har stor betydning for den præhospitale behandling af patienter ved hjertestop. Men der findes begrænset viden om, hvad der har afgørende betydning i behandlingen på hospitalet. Analyser viser, at overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er større, hvis patienten indlægges på et hjertecenter frem for på almindeligt hospital, men de specifikke årsager mangler at blive undersøgt. Lægerne vil derfor undersøge, hvad der sker, når patienterne er genoplivet og indbringes på hospital, hvilken behandling de modtager, hvilke undersøgelser de gennemgår, samt hvordan omfanget af eventuel hjerneskade vurderes. Formålet er at undersøge, om patienternes overlevelse øges, når de transporteres direkte til et hjertecenter frem for til almindeligt hospital. Endvidere vil forskerne indsamle viden om de konkrete behandlinger, der gives til patienterne, og på hvilket grundlag beslutningen om behandlingen træffes. Målet med projektet er at medvirke til at optimere behandlingen og forbedre overlevelsen efter hjertestop i Danmark.
Overlæge, professor Grethe Andersen, Aarhus Universitetshospital, har modtaget 500.000 kr. Donationen skal bruges til at undersøge, hvorvidt det er muligt allerede i alarmeringsfasen at identificere patienter med stor stroke (store blodpropper) i hjernen. Derved kan transport med akutlægehelikopter visiteres direkte til patienten, så man sparer tid og kan påbegynde den specialiserede behandling hurtigst muligt. Det anslås, at 300 patienter med blodpropper i hjernen hvert år vil have gavn af den eksperimentelle behandling endovaskulær terapi (katetervejledt fjernelse af blodprop) frem for blodopløsende medicin (trombolyse), som normalt anvendes. Men kun omkring 100 patienter tilbydes behandlingen. Behandlingens succes afhænger i høj grad af, hvor lang tid der går, fra blodproppen indtræffer, til patienten bliver behandlet, og her vil en reduceret transporttid til hospitalet have en betydning. Formålet med undersøgelsen er derfor at belyse, om ændrede retningslinjer for visitation af akutlægehelikopteren giver kortere transporttid for patienter med stor stroke samt flere patienter, der kan tilbydes endovaskulær terapi.
Endelig har professor, dr.med., ph.d. Hans Kirkegaard, Aarhus Universitetshospital, Skejby, modtaget 542.699 kr. til MR-undersøgelser af hjernen efter hjertestop. Hvert år rammes 3.500 personer af hjertestop uden for hospital. Det er svært at vurdere, hvor stor en skade der sker på personens hjerne under et hjertestop, og dermed er det vanskeligt at vurdere, om et genoplivningsforsøg bør fortsætte eller afbrydes. Skadens omfang for de overlevende kendes først efter flere dage. Forskerne vil derfor i en dyremodel søge svar på, om MR skanning efter hjertestop kan afsløre ændringer i hjernen inden for de første seks timer efter et hjertestop af 12 minutters varighed. Endvidere skal det undersøges, om de tidligste tegn på hjerneskade kan reduceres ved nedkøling til 33 grader under kredsløbsstøtte med hjertelungemaskine. Projektet har potentiale til at udvikle en ny metode til tidlig og sikker vurdering af hjerneskade efter hjertestop, som kan få stor betydning for fremtidige behandlinger.
